Be the change.......

En spiseforstyrrelse forsvinder aldrig og ar heler, men vil altid kunne ses.

Jeg ved at jeg skal kæmpe resten af mit liv, for at blive der hvor jeg er nu. Jeg ved jeg intet vil få forærende og det hele afhænger af mig selv, min vilje og min styrke. Der vil være tider hvor jeg ryger ned i huller og tænker det hele kan være lige meget og være tæt på at give op. Men heldigvis bor der en lille stædig tøs inden i mig, der gang på gang stamper i gulvet og protesterer: Rejs dig op igen!!

Jeg er ikke bange for at falde i, jeg er ikke bange for de sår og slag livet kan give hen af vejen, for jeg ved jeg er en overlever. Jeg skal nok klare mig, for det styrer jeg 100 % og jeg vil hverken lade krop eller tanker tage over. De kan få lov at snuse lidt til magten, men i sidste ende er det mig der styrer showet. Smerte er bare en følelse og den går over, før eller siden.

Jeg var forbi lægen og hun mente jeg havde stress, som skrevet i mit sidste indlæg. Vidste godt hvad der var en del af årsagen til stressen og hvad gør man så? Man fjerner det! Således gjort og jeg føler allerede nu, en enorm lettelse:) Vi ved jo som regel godt, hvad det er der tynger os i livet, det bare ikke altid vi har modet til at gøre noget ved det. Men det er en kæmpe styrke bagefter, at se man sagtens kunne skære det dårlige væk og at man ikke døde af det;)

Jeg har ferie p.t og det er jo super skønt og fedt. Men jeg må indrømme, at ferie er svært for mig, især når vi snakker 6 uger. Jeg bliver rastløs, sløv og inaktiv. Jeg fungerer bedst under struktur og orden. Ja, det kan man ikke se på mit hjem, men mit sind har det bedst med det. Men jeg øver mig og jeg skal hele tiden lære og arbejde med de ting jeg gerne vil blive bedre til, og her er noget at tage fat i.

Jeg får ikke helt trænet så meget, så jeg faktisk havde planer om og jo også tid til. Men jeg får trods alt trænet og så må jeg ellers bare tage mig selv i nakken og få nået mine mål. Det nytter ikke noget at pive og klynke, det er jo i sidste ende mig der styrer det!

Og en rigtig vigtig ting:   Husk for fanden at have det sjovt!!

Det sgu ikke til at holde ud, hvis det hele skal være firkantet og seriøst. Få grint, fjollet, leget og ikke mindst: 

Gør det DU kan li´! 

Men hvis du vil have resultater, er det nok ikk det her du skal gøre:))

 

Lidt om det hele.....

Tiden render og jeg render med, så får ikke skrevet så meget som jeg egentlig ville lige p.t.

Det er svært at få tid det hele og som altid handler det om prioritering. Med job, barn, hus og have, samt et fritidsliv man også gerne vil nyde, ja, så kan det nogen gange være svært af følge med. Men her er jeg og en opdatering på lidt af hvert:)

Min praktik er ved at være afsluttet og det har været nogle skønne uger, ærgrer mig lidt over, at det ikke var den lange praktik. Men jeg har en god oplevelse med i bagagen og en bedre fornemmelse af, hvad det vil sige, pludselig at arbejde med administrativt kontra det at være pædagog. En ting er i hvert fald helt sikkert, kundekontakten vil jeg nødig undvære:)

Har haft en snert af stress, eller det tror jeg i hvert fald, har ikke været forbi en læge og fået det konstateret. Men kunne bare pludselig mærke at min krop sagde lidt fra, at nu havde jeg vist fået rodet mig ud i for meget. Kroppen er jo en vidunderlig ting, hvis vi bare gider at lytte til den.

Det er sgu benhårdt at være alene mor og jeg har bare måtte lukke øjnene og lade hus og have gro lidt til, men det har jo også sin charme. Men det er jo så i de stunder at man lige savner en kæreste allermest, ikke kun til det praktiske, men bare til at putte sig ind til, når dagene kan føles lidt håbløse. Og så kan han jo også lige klippe hækken og slå græsset, når han altså har nusset om mig ;)

Men jeg elsker nu også at være single, alting har sin fordele og ulemper 

 
"And you´ll have to be fucking amazing to change that! "

Desværre bryder de gamle mønstre frem, når tingene er lidt tunge og det betyder jo så også, at jeg har haft besøg af min spiseforstyrrelse. Heldigvis ikke i helt ukontrollerbar form, men et irriterende visit alligevel. Men heldigvis, er jeg efterhånden så pisse sej, at jeg lige præcis ved hvad der foregår. Så jeg lader det lande et øjeblik, lader mig falde i et øjeblik og så får det ellers et spark i røven igen!!

Så bye bye med dig, din satans BED!!!

Heldigvis har jeg holdt fast i min træning og hold kæft det er godt for mig og det betyder jo også, at det ikke er til at se på min vægt overhovedet, at jeg falder i. Godt nok har jeg ikke fået trænet alt det jeg havde planer om, men jeg har fået optimeret min træning fra sidste mdr., så helt skævt er det ikke.

Maj mdr.

 Juni mdr.

Nu venter snart 6 ugers ferie, så bliver der tid til det hele, hvis ikke jeg bare vælger at kaste mig i en solseng med en paraplydrinks, det er jo heldigvis mit valg:)

Og lige det med valg i livet, render jeg meget ind i p.t. Livet er jo fuld af fravalg og tilvalg og alle valg har en konsekvens. Det er ikke altid lige sjovt eller nemt at skulle vælge, men jeg tror at jo mere man spekulere og roder rundt i det, jo mere forkert risikerer man at vælge. Igen, vores krop er super god til at guide os, mavefornemmelse og intuition er en værdig egenskab, som alle burde lytte mere til. Nogen gange skal man bare springe og så håbe det holder og hvis ikk, så tage det som en oplevelse, en god livserfaring, et ar man måske med tiden kan smile af. Værre er det ikke. Ret banalt: det man ikke dør af, gør en stærkere:)

Jeg oplever tit at folk ikke springer, medmindre de er sikret med både livrem og seler. De skal være næsten 100% sikre på succes, ellers bliver de hellere hvor de er. Og fair nok, hvis man er lykkelig lige præcis der, hvor man allerede er:)

Man behøver ikke at bestige bjerge, løbe maratons osv. for at mærke livet eller føle sig lykkelig. Det er meget oppe i tiden, at man skal presse og udfordre sig selv. For mig var og er det godt at presse mig selv, men jeg var heller ikke glad hvor jeg var og så skal man gøre noget. Men hvis du allerede har det super godt hvor du er, er der ingen grund til dårlig samvittighed, fordi alle andre omkring dig hopper bongey jump, tager på pilgrimsrejser og hvad ved jeg! Lykken er lige der, hvor DU er lykkeligst:)

 

Men omvendt hører jeg også alt for meget klynk om hvor elendigt det hele er, UDEN at man ligesom forsøger at ændre på det. Ja, det er skide grænseoverskridende at ændre på sit liv, også selvom det er et liv der ikke gør en glad, så ved man trods alt hvad man har. Så selvom man ikke elsker kæresten mere, jobbet hænger en ud af halsen, man hader måske man er overvægtig, man har en masse drømme man ikke tør følge, ja, så bliver man hvor man er og lader sig nøjes. For hvordan skulle man nogensinde kunne ændre på alt det, helt alene??

Kender og forstår godt tankerne, de er ødelæggende, men intet menneske har fortjent ikke at være glad! Men der er kun én der kan ændre på det og det er dig selv. Du er nødt til at tage kampen op, tage de små spæde skridt imod alt det du drømmer om og som kan blive dit, hvis bare du tør. Bryd vanens magt, bryd dit mønster og gå efter guldet, hvorfor nøjes med mindre??

Du kan meget mere end du tror og den største fejl du kan gøre er, at fortælle dig selv igen og igen, alt det du mener du IKKE kan.

Få styr på dit negative tankemønster om dig selv, du KAN sgu godt! Jeg kunne, så kan alle, basta!!

Jo mere du fortæller dig selv det, igen og igen, jo mere bliver det din virkelighed. Det lyder nemt og det er det egentlig også, du skal bare tro på det og ikke give op, fordi tingene ikke lige går lige så hurtigt, som din tålmodighed rækker. Kæmp for et bedre liv, for det fortjener du!

Jeg har ikke facit listen til det gode sunde liv, jeg har kun den liste der passer til mig. Men da vi jo alle er forskellige, har forskellige behov og interesserer, så passer den formentlig ikke til dig. Du må lave din egen liste, lave fravalg og tilvalg, således at det bliver som du drømmer om. Min liste er slet ikke færdig endnu, der er lang vej, den bliver hele tiden justeret, for jeg rykker mig og får mere erfaring. Det jeg synes var topdollar sidste år, har jeg måske en anden mening om i år.

Derfor er der heller ikke noget der er rigtigt eller forkert, selvom rigtig mange gerne vil fortælle os hvad det sunde gode liv er:).........gør det der gør DIG glad!

For mig handler sundhed ikke kun om mad og træning, det er helheden, krop og sjæl. Så hvad hjælper det, at man er slank og veltrænet, hvis man må lide for at opnå det. Så hellere have lidt for meget på sidebenene, nyde god mad, med god samvittighed og have det godt.

Men lad være med at klynke over dine deller, nyd dem og anerkend at sådan vil du se ud og have det. Det er det  med valg og konsekvenser, for det er jo desværre de færreste der f.eks kan spise opbagt sovs hver dag, uden at det med tiden ville kunne ses;)

Det jo ikke nogen hemmelighed at jeg har en noget splittet familie, eller rettere sagt, stort set ingen. Har lovet mig selv, ikke at skrive om mine søskende her, af hensyn til dem og deres børn. Men jeg tænker da ind imellem på, hvordan 3 søskende kan vokse op sammen og blive så forskellige, på alle måder?

Familie er ikke noget man selv vælger og blod er ikke tykkere end vand. Det er sådan en forældet irriterende sætning, der skal fastholde os i dårlig samvittighed, når nu vi ikke magter familiens finurligheder. Jeg er med tiden blevet iskold og jeg vælger hvad der er godt for mig! Familie eller ej! Men hold da op, man har været låst fast i den der: ”man bør og skal”.

Gu bør og skal man ej! Hvis ens venner behandler en skidt, så ryger de lige ud til højre! Den rettighed har man altså også med sin familie, det er ikke en fribillet til at opføre sig som et dumt svin, fordi man deler gener. Så min familie består mest af venner og min lillebror og det er slet ikke så tosset :))......nå ja, og så den jeg selv har lavet, mine dejlige unger og børnebørn:))