Du har et ansvar!!

Vi har et kæmpe ansvar over for os selv, men satme også over for de børn vi vælger at sætte i verden! Det sker desværre tit, at jeg møder hele familier, hvor alle er overvægtige, børn som voksne og det sgu bare ikke i orden!! I mine øjne er det omsorgssvigt, når et barn er overvægtigt, medmindre der ligger sygdom til grund. Det er os som forældre, der har et ansvar og børnene der har krav på, at få et sundt godt liv. 

Sunde børn, er glade børn...

 

Børn kan ikke vælge og børn siger ikke nej tak, hvis der står en stor slikskål foran dem, selvfølgelig gør de ikke det! Det er vores ansvar at sørge for, at de får den rette kost, i de rette mængder og med den rette næring. Det betyder ikke man skal være fanatisk og der aldrig må spises kage, slik, pizza osv. Men hvis man har et overvægtigt barn, skal der simpelthen sættes ind, før det er for sent og det bliver en livslang overvægt.

At tro at børnene er ligeglade, er sindssyg naivt!! Selvfølgelig er de ikke det! Børn spejler sig i hinanden og de kan sgu godt se hvis de er den tykke dreng/pige i klassen! Oftest ender de med at blive klassens klovn, der laver grin med deres egen overvægt. Men bagved det sjove, gemmer der så oftest et rigtigt trist barn, der kæmper en ensom kamp.

Hvis ikke ens barns trivsel og ve og vel, skulle være en kæmpe motivations faktor for at gøre noget ved sin egen/familiens overvægt, så ved jeg ikke hvad der ellers skulle!!

Jeg ved godt det er dybe vaner og typisk dansk kultur, der gør at vi forbinder hygge med at proppe noget i hovedet og det er det vi også fører videre til vores børn. Herhjemme bliver jeg altid mødt med: ”hvad skal vi ha´?”, når jeg spørger om vi skal hygge. Det ligger så dybt og det er bare så hamrende svært at bryde, men det kan altså lade sig gøre.

Det er aldrig for sent at lære dine børn nogle sunde vaner og bryde de gamle usunde vaner. Børn kan godt lære hvad kosten overhovedet betyder for krop og sind, uden at det bliver fanatisk. De kan godt lære, hvad der gør dem godt og hvad der gør dem skidt. Men i sidste ende, er det dig som forældre der tager valget. Børn der er slanke, tager i øvrigt heller ikke skade af, at spise sundt sammen med resten af familien. Fordi man er slank, er det ikke lig med en sund krop.

Så skal der satme "hygges"

Så er der det med motion og bevægelse. Jeg bor i en lille by, hvor de fleste har max. 1,5 km. til skole og alligevel bliver de fleste kørt i bil hver morgen! Der bliver pylret alt for meget om mange af de børn, fordi uh ha, det jo mega farligt at cykle rundt i trafikken. Det er sludder og vrøvl. Børn skal da netop lære at begå sig i trafikken, sammen med en voksen og så tidligt som muligt. Det giver dem selvværd, det giver dem mod og efter nye forsknings resultater, nemmere med at følge med i skolen: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/motion/ECE1819013/bilboern-laerer-mindre-i-skolen/

Så op på den cykel, eller ud og gå, også selvom det regner, sner eller bare er lortevejr, det dør man altså ikke af, tværtimod. Vi skal sgu være med til at skabe nogle robuste stærke børn, med røde kinder og masser af gå på mod. Det ikke kun for voksne at motion er godt for mange ting, det gælder altså også børn. Så vær et godt forbillede, let røven og kom afsted.

Og jeg siger ikke at man aldrig skal køre sine børn eller at de kun skal æde gulerødder, jeg siger bare, at man skal passe på dem og gøre det, der på længere sigt gør dem godt.

 Alt slags vejr er skønt, med det rette tøj :)

Og så er der et andet emne der rører sig i mig......det der med at lyve over for sig selv! Jeg er så træt af at høre på folk der lyver omkring deres kost og vægttab: ”jeg forstår slet ikke, at jeg ikke taber mig, for jeg spiser kun sundt” ”jeg rører aldrig kage og slik, så forstår ikke, jeg ikke taber mig” ”jeg spiser stort set ingenting og alligevel sker der intet på vægten”.

 

Luk nu bare røven for pokker da, du er jo fuld af crap!! Tro mig, hvis du ikke spise noget som helst, så ville du unægtelig tabe dig, uanset hvad!! Muligvis ikke sundt og dine forbrænding ville ændre sig, men du ville tabe dig! Hvorfor tror du at sultestrejkende ender med at ligne udsultede skeletter?? Ja, fordi de intet spiser og dermed taber sig!

Har fulgt lidt med i et program på TLC der hedder ”smugspiserne” og det handler om folk der kommer med samme sludder som det jeg lige har skrevet. De bliver så filmet i en periode med skjult kamera og hver eneste gang viser det sig, at de spiser meget mere, end de overhovedet selv er klar over, eller tænker over.

Så hvis du spiser sundt og træner og der absolut intet sker på din vægt, så gør du et eller andet forkert. Få hjælp til at kigge dine ting igennem, skriv ALT ned hvad du spiser, også de 2 pebernødder du lige nuppede i brugsens smagsprøve skål og skru op for motionen, måske giver du den slet ikke gas nok.

Har du taget beslutningen om at ville tabe dig, så tag det seriøst! Lad vær med alt det der vrøvl med, at så var du lige træt, så var du lige nødt til at proppe crap i hovedet, eller fik ikke gået din tur osv.

Respekter din beslutning og hold fast i den! Det er ikke let, men det er der heller ingen der har lovet dig. Til gengæld ved jeg, at du vil elske resultatet, når du får din beslutning ført ud i livet.

Valget er dit!

Vinterdepression....

Vinden rusker, regnen pisker dit ansigt og dagene bliver kortere og koldere. Det er nu vi trækker inden døre, hygger med stearinlys, putten i sofaen og måske lidt for meget trøstespisning.
Mange er mere trætte, ugidelige og oftest også mere syge på denne tid af året. Vi går lidt i vinterhi og synes det er helt fortjent, for det hele kan da være lige meget med det vejr.

Og så findes der den del af befolkningen som rent faktisk går hen og får en regulær vinterdepression..........sådan en var jeg en gang. Hvis livet i forvejen er en kamp og det er op af bakke, så gør de mørke dage det ikke spor bedre.

Men jeg fandt en løsning der virkede for mig og måske virker den også for dig.

Allerførst så kom min daværende kæreste hjem med en lysterapi lampe til mig, da han efterhånden var træt af at glo på jeg sov hele dagen væk og var trist til mode. Og hold nu kæft, det er da noget af det mest omsorgsfulde og det bedste en kæreste har gjort for mig, for skidtet virker sgu!!

En halv time hver dag, fra oktober til marts, gør underværker. Men hvis du skal investere i sådan en fætter, så vær sikker på at få en, der afgiver lys nok. Den skal som min. være på 10.000 lux lysintensitet. Min er denne model: http://www.philips.dk/c/light-therapy/hf3319_01/prd/. Men der findes et hav af modeller og prisklasser og de billige er lige så gode, bare de har den rigtige lysintensitet. Du skal bruge dine 30 min. foran lampen, inden kl. 16, da du ellers kan have svært ved at falde i søvn og søvn er vigtig;)

Hvis solen ikke vil komme til os, så laver vi den bare selv:))

Derudover så sørg for at få et tilskud ekstra D-vitamin. Mange mennesker med depression har rent faktisk D-vitamin mangel, plus at D-vitamin er vigtig for rigtig mange ting, bla. stofskiftet og dit immunforsvar. På nettet findes der masser af læsestof omkring D-vitamin og jeg vil anbefale dig at læse lidt af det. Selv spiser jeg 25 mg hver dag og jeg har ikke lidt af nogen former for depression siden. Det skyldes selvfølgelig også en masse andre ting, D-vitamin er ikke løsningen på alle dine problemer, desværre:)


Så vil jeg anbefale at du hver dag kommer ud i den friske luft, også når det er tisse koldt og lysten bestemt ikke er der. Tag gerne ungerne med, de har godt af det, ligesom dig selv. En god gåtur i blæst og regn gør underværker. Og selv om det ikke lyder skide tiltalende, så er følelsen bagefter bare så skøn, så afsted med dig!!

En lækker gåtur langs Bornholms kyster i blæsevejr........lækkert!!

 

Og så skal vi vel for fanden også bare erkende og acceptere at vi bor i et land, hvor vejrudsigten er lige så utilregnelig som vinden blæser;)  

For mig selv, har de sidste 14 dage - 3 uger dælme også været noget af en slider. Eksamener, stress, en praktikplads der gik i vasken, datteren der er flyttet herhjem med mine 2 skønne børnebørn, en kærestesorg der sidder stædigt fast i hjertet og ja undskyldninger er der nok af;)......men jeg følger nedenstående billede:)

Lidt ligesom vejret, som vi ingen indflydelse har på, bare acceptere og erkende at det er som det er og så ellers få det bedste ud af det jeg ikke kan ændre på. 

For DIT vedkommende, så lad nu være med at gøre årstiden til endnu en undskyldning for at du bliver hængende i din sofa og propper dig med junk. Det er bare endnu en stor fed tyk løgn, du bilder dig selv ind og som gør dig alt andet end lykkelig og tilfreds. Let måsen og få det liv du drømmer om, ingen grund til at vente på foråret:)

Grib dagen, den tilhører dig!

Til minde om.....

I dag er døds årsdagen for min elskede storebror, der kort tid efter han var blevet 15 år, tog sit eget liv.
Det er nu 31 år siden og alligevel kan sorgen fylde og gøre ondt i mig.
Det er ikke sådan at jeg tænker på ham dagligt og render og er ked af det. Men han strejfer min tanker ofte og jeg forbander hans død og årsag langt væk.

Sølle 15 år og alligevel så træt af livet at han ikke så nogen anden udvej, end at gøre en ende på det hele. Ensom, alene og uden håb for nogen lykkelig fremtid, tog han den drastiske beslutning, en kold oktober dag i 1981. I en venindes lejlighed havde han barrikeret sig i køkkenet med lukkede døre og alle sprækker og huller stoppet til. Tændte for gassen på komfuret og satte sig til at vente på at døden hentede ham og al smerte ville forsvinde.

Jeg ved ikke hvor lang tid sådan noget tager, men ved det ikke gør ondt. Men tænker tit på den følelse af ensomhed og forladthed der må have været så gennemtrængende og uoverskuelig, imens han har siddet der og ventet. Jeg håber bare ventetiden har været kort og at han hurtigt er faldet i søvn.

Det tog mig mange år at forstå at han var væk og jeg følte så meget skyld, for jeg bar jo på de samme hemmeligheder som ham og havde jeg bare sagt det til nogen...........men jeg ved nu, at det ikke var min skyld og at der ikke var nogen hjælp at hente nogen steder, lige meget hvad jeg havde gjort.

Jeg har også været vred på ham, at han bare sådan efterlod mig og spørgsmålet: Hvorfor? dukkede tit op...........i dag ved jeg hvorfor og ved det ikke kunne have været anderledes, han var ødelagt for livet på sin sjæl og det kunne intet ændre på. Han var en blød følsom fyr og modsat mig havde han ikke rigtig kampgejsten og modet til at stritte imod. Jeg så altid op til ham og følte han var den stærke, der kunne klare alt. Det ved jeg nu ikke passer, han var knækket og ødelagt, kunne ikke overskue hvordan det hele skulle ende godt, derfor så han ingen anden udvej. Engang synes jeg det var fejt og usselt, nu synes jeg han var skide sej og at det må have krævet nosser at gennemføre den beslutning. Samt at han gjorde det, der  var rigtig for ham!

Havde han levet i dag, havde jeg holdt ham tæt ind til mig og sagt det hele nok skulle gå og at jeg altid ville være der for ham, uanset hvad:)

Kære Henrik, håber du har fundet dit "Joanna" og at du er lykkelig der hvor du er. Tænker tit på dig og du vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Du tror du ikke var elsket, men det var du. Men en lillesøsters kærlighed kan selvfølgelig ikke måle sig med den man higer efter hos sin mor og far. De vidste ikke bedre, man kan kun have ondt af dem. Jeg var den kloge, for jeg vidste de var helt forkert på den og jeg ville ønske du havde haft mere mod til at tro på det og ikke på at det var dig der var helt forkert. Du var mere rigtig end noget andet og havde ret til et ordentligt liv!! Vi ses på den anden side, det er mig med fregnerne, du altid drillede mig med:) 

Henriks yndlingssang og drøm om fremtiden.

Tag ansvar...

Det er så nemt, det der med IKKE at tage ansvar. Ikke at kigge indad og erkende sin egen andel og ansvar, men altid pege udad og finde undskyldninger, for at behandle sig selv og andre dårligt.

Man kan give andre skylden for ens handlinger og man kan give fortiden skylden, men i sidste ende er det kun en selv, der har det fulde ansvar for ens handlinger.

Når du f.eks VÆLGER at behandle din krop og dig selv dårligt, så er det helt dit eget valg. Hvilket jo så også betyder, at det er en handling du rent faktisk kan ændre på. Jeg siger ikke det er nemt, men muligheden er der og det er kun dig selv der er den største forhindring for at nå dine mål! 

Du kan klynke fra nu og til juleaften, (hvilket jo er lige om lidt;)) Men det får dig ingen steder og gør ingen forandring. Du kan vælge at bruge alle de undskyldninger, du kan finde frem, gør dem til den eneste sandhed og gyldig grund for, at du ikke når nogen vegne. Men det får dig heller aldrig i mål og mod det du drømmer om.

Der er kun en vej og sådan er det med det meste i livet, TAG ANSVAR! Bliv herre over dit eget liv, bestem dig for hvordan DU vil have det og så gå for pokker efter det!!

Og hvis du VÆLGER at være en lad sofakartoffel, så er det dit valg og kun dit! 

Samtidig er det også et valg, hvis du f.eks vælger at behandle andre mennesker dårligt! Kan godt være du har haft en hård opvækst, men det giver dig ikke retten til at give lorten videre. Du alene har magten til at bryde den sociale arv! Igen, det er slet ikke nemt, men det kan lade sig gøre. Det vil koste masser af vilje og kamp, men hellere det, end at ende op som et dumt svin, der med garanti ender op i et tomt ensomt liv. Man har altid et valg, TAG ANSVAR!

 

Komfortzone......????

Det er helt oppe i tiden p.t, at snakke om "komfort zonen" og især hvor vigtigt det er at træde ud af den.

Men hvad er komfortzonen og hvorfor skal man træde ud af den??

Ordet komfort betyder: bekvemmelighed, noget der er rart, trygt og godt. Så hvorfor i alverden skal man træde ud af noget der er godt, trygt og rart?? Det skal man vel i princippet heller ikke, kun den dag man keder sig og føler sig lukket inde i sin komfortzone. Når man trænger til noget nyt, forandring og udfordring. Så er det på tide man træder ud af sin komfortzone og kigge ud i det mørke ingenting, uden at vide hvad der venter en.

Oftes bruges ordet komfortzone i forbindelse med sport, træning og at udfordre sig selv fysisk. Men det er vel egentlig det mindste af det, for enhver sport er vel for de fleste en udfordring. Så fordi du kan løfte en masse vægte, presse dig selv fysisk, så betyder det ikke nødvendigvis at du presser dig selv ud af din komfortzone. Først den dag, du gør noget, du ved, du ikke er en sikker vinder i, som gør dig utryg og giver lidt kilder i maven, er du for mig trådt ud af din komfortzone. "Life begin at the end, of your comfortzone" . Nej, livet begynder lige præcis der, hvor du vælger det skal begynde!!

Den største udfordring i livet, er for mig, at rykke sig psykisk. At turde gøre op med sig selv og det liv man lever. Turde kigge indad og ændre på de ting man er utilfreds med. Også selv om det betyder hårdt arbejde, utryghed, slid og sved. Tage imod de udfordringer livet byder på, uden at give op, bare fordi det er svært.
Turde tage chancer, også selvom oddsene umiddelbart er dårlige.At give noget af sig selv, uden at være sikker på at få noget igen. At turde se ens frygt i øjnene og gøre netop det som man frygter allermest.

 Et fint citat, men jeg er ikke helt enig. Man kan sagtens skabe magi, også i sin komfortzone, det ene udelukker ikke det andet;)

 

Men ja, der er da ingen tvivl om, at man jo vokser og udvikler sig som menneske, ved hele tiden at udfordre sig selv, enten på den ene eller anden måde. Og ja, det betyder jo så også, at man oftest må forlade de trygge rammer man er vant til og gøre noget nyt og anderledes, hvis man gerne vil rykke sig et andet sted hen, end der hvor man er lige nu. "Ingenting sker, ved at gøre ingenting" og vil du have forandring, må du selv lave den.  

Hvis du gør, hvad du plejer at gøre, får du, hvad du plejer at få. Så hvis du ønsker andet end det, du plejer at få, må du gøre noget andet end det, du plejer at gøre.

Hvis livet keder dig, du føler dig utilfreds og ikke føler du kommer nogen vegne, så er det på tide at du træder ud af dit mønster, bryder vanens magt og gør noget andet end det du plejer. Så er det på tide at træde ud af din komfortzone:)..........men det er ikke et must for at have et godt og lykkeligt liv:)

Og i virkeligheden er livet ganske ligetil, ingen grund til at komplicere det:)

 

Dirt extreme.....

Man ved man har meldt sig til noget ganske særligt, når der kun er 61 tilmeldte. De løb jeg ellers har deltaget i, har som regel flere 100 deltagere, så 61 fortæller, at det her er noget unikt og særligt og det skal jeg sgu lige love for!!

Har aldrig været ude for noget så vildt, sindssygt, hårdt, grænseoverskridende og skide sjovt:)

Når man starter et løb med at hoppe i en havn, med alt sit tøj på, så er stilen ligesom lagt.
Vi startede med at hoppe i Vang havn, det var et mega koldt kys, som lige tog luften fra én et kort sekund. Vejret var 13 grader den dag og vandet derunder;)
Så kom første forhindring, et net og en bjælke man skulle over, for til sidst at balancere på en bom over vandet.

Så var det afsted, ud langs vandet og til næste udfordring. Samle en pæn stor tung sten op, løbe ud for enden af molen med stenen. op på en 3 meter vippe og så en tur til i havet. Puh ha, har aldrig været god til vipper, men der var ikke tid til at tænke, så det var bare at hoppe og håbe på det gik.
Derefter skulle vi løbe videre med vores sten, op af en stejl vej op til næste forhindring. Det var der jeg første gang mærkede, at det var pænt stupidt at have glemt sin astma spray, når man har anstrengelses udløst astma.

 Billeder af nogen af de første forhindringer.....

De næste forhindringer var en blandet fornøjelse. Først var der champagne og kransekage og det var jo super skønt og gjorde intet skidt, som arrangørerne måske havde håbet på.
Så blev vi ført ind i et mørkt rum oppe i klipperne, fik et tov i hånden vi skulle følge og det var ikke nemt, for der var kulsort og vi anede ikke hvad der foregik. Der var en rådden stank og på et tidspunkt måtte vi helt ned og kravle, i det vi senere fik at vide var "surstrømning", men ud kom vi da.
Så ventede en knap så lækker overraskelse, en skefuld makrel i tomat og en kop kakao. Men hold nu kæft vi grinte, det var så sjovt og helt åndssvagt :)

Humøret er højt, trods vådt tøj og klamme ting:)

Så var det videre ud og løbe, igennem Bornholms smukke, meget bakkede og ujævne terræn. Det var utroligt svært at løbe stærkt og min vejrtrækning, gjorde det ikke bedre.

Næste forhindring var en lille badetur til. Ned i en lille sø, op og ned i en sø til og så 7 meter op af en stige. Højdeskræk kan man godt pakke sammen på sådan et løb;)
Så en lille løbetur til og så en lille klatreforhindring, hvor mine lange ben kom mig til gode:)

Masser af udfordring og grænseoverskridelser.)

Så var der totovs broen, 30 meter skulle vi gå på den over en sø og selvfølgelig synes nogen af dem der stod på ruten at veninden og jeg skulle rystes af, vi var ellers næsten ovre.

 Det gik så fint, indtil nogen saboterede os:))

Nu var det vist tid til et tiltrængt mudderbad og det skal jeg satme lige love for at vi fik. Aldrig har jeg grint så meget, det var så sjovt, beskidt og ulækkert. Det var bare at dykke ned i mudret og så ellers derud af.
Vores tøj vejede lige 5 kg. mere bagefter:)) Så lige endnu en tur gennem mudder og vand, med pigtråd spændt ud lige over os, så det var med at få røven godt ned.

Så gik løbeturen videre op op og op. Jeg kæmpede med min vejrtrækning og nu begyndte mine knæ også at brokke sig. Det næste stykke, skulle vise sig for mig, at blive det aller hårdeste fysisk.
4 gange op og ned, af virkelig stejle bakker. De var så stejle at man bare gled ned og måtte klatre op, gribe fat i hvad man nu kunne, 1 skridt op og 2 glidende tilbage. Det var vildt!!
Til sidst afsted ud over klippestrand, gennem et fesent vandfald og så ned i containeren med is på havnen!!
Endelig færdig!!!

Mudder, fiskenet og is.....men stadig glad:)

Det var det vildeste og mine total ødelagte knæ værd!! jeg er helt sikkert med næste år, har aldrig følt mig så levende, som da jeg til sidst stod på havnen og rystende af kulde, prøvede at føre min hotdog til munden, stadig storsmilende:)))

Men det ikke et løb for tøsedrenge/piger, det er virkelig et sejt løb, men dælme også sjovt og så er Bornholmerne jo nogle helt fantastiske skønne mennesker:))
Se flere spændende løb på  http://www.tejnif-lob.dk......jeg er klar næste år igen og om mine knæ vil, også til cross marathon:)

"Never underestimate, what you can accomplish"

Max gas......

I lørdags var jeg oppe i Hornbæk og prøve klatrebaner hos ”til tops”. Det var skide skægt og meget grænseoverskridende. Jeg var oppe på den højeste bane, den de kalder den røde bane og wauuu det var en oplevelse. Det blæste en del den dag og det kunne dælme mærkes. Især når man stod på træ platformene, kunne man mærke træet svaje i vinden og man blev lettere svimmel. Men for pokker det var et godt adrenalin kick og man havde det super godt bagefter. Det kan klart anbefales og især også til børn, der har brug for at prøve sig selv af og måske vokse lidt hår på brystet. Jeg skal i hvert fald have lokket min søn med derop, der er jo baner i alle højder og udfordringer.

                 

   Svævebanerne var super sjove:)

 14 meter oppe, på en tynd wire i blæsevejr, det gav kilder i maven:)

Dagen efter ventede et triathlon løb i Herfølge og da jeg vågnede om morgenen, var min arme og ben godt nok møre af klatringen dagen før. Men ingen undskyldning, afsted skulle jeg!

Jeg fik så gennemført mit 2. triathlon, med Køge triathlon klub. Må indrømme at det der triathlon sgu tiltaler mig ret meget, dog halter mit løn helt vildt og det er der jeg skal sætte ind. Men det en fed måde at dyrke motion på og elsker at svømme og cykle.

Men selve løbet startede såmænd godt nok. Vi startede med 400 meter svømning og jeg lagde ud i fin stil, med at overhale alle på min bane og være næsten en hel bane forud. Så jeg var fuld af begejstring og tænkte: Det kommer til at gå som smurt:)

Så gik der lidt kludder i tøjskift, kompressions strømper er noget hejs, når ens krop er våd, men det lykkedes trods alt at få skiftet.

Så gik det galt!................glad fór jeg afsted med min cykel og lige ved start/mål stregen hopper jeg på cyklen og skal cykle. Så råber en mand ”STOOOOP, du må ikke cykle her”.......og i bar panik, får jeg kun den ene klikpedal af og styrter selvfølgelig på cyklen og slår mit knæ!!!

I forvejen havde jeg et skidt højre knæ, nu slog jeg så det venstre, så det var pænt skidt.

Men nu er jeg jo ikke en quitter, så jeg hoppede igen på cyklen og afsted det gik. Klarede cykelturen ok, trods blæst og smerter. Så kom vi til løb og det brød mine knæ sig slet ikke om!!

Men jeg gennemførte sgu!! 400 meter svømning, 30,2 km cykling og 7,2 km. Løb/gå.....på ren tid 2,17 time og med skift 2,28. Det var en ok tid, med de udfordringer jeg havde, men fortæller mig også, at det kan gøres meget bedre, så næste gang!!

Min krigsskade, der stadig mærkes:)

På lørdag venter ”dirt extreme” på Bornholm, det bliver vildt!! Aner ikk hvad jeg har rodet mig ud i, men det er også lidt min filosofi, at udfordre sig selv, uden for min komfortzone. Det bliver vådt, beskidt og hårdt, men også skide sjovt.

Se f.eks denne lille film om det: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=02-10-2011&videoid=19802

Udover det så er jeg ved at skrive eksamensopgave i IT. Det nu ikke fordi det er en speciel svær opgave, men der er mange elementer i den og det tager tid, især også fordi jeg har valgt at være alene. Men jeg er slet ikke i tvivl om at det nok skal gå og at jeg ender ud med en god karakter. På fredag skal den afleveres og så kan jeg slappe lidt af, indtil jeg skal op og forsvare den d. 9. oktober.

Ligner meget godt:)))

 

Så jeg er lidt presset p.t, men det jo mit eget valg og jeg vil sige at motionen er den der gør, at jeg har overskuddet til alt det andet. Husker godt hvor træt og ugidelig jeg var, dengang det meste af min tid foregik siddende eller liggende. Det lyder så forkert, når man siger, at jo mere du knokler rundt, jo mere energi får du, men det er altså fakta. Samtidig klarer det hjernen og gør at tankerne ikke ender helt i sort, når der er modgang.

Er du i øvrigt stadig ved at kløjs i undskyldninger over for dig selv, om hvorfor du ikke skal behandle din krop ordentligt?? Du er træt, du har ikke tid, du har ikke råd, du har dårlig knæ, ondt i ryggen, måske også i røven osv........bliver du aldrig træt af det??? Bliver du aldrig træt af at lade alle de negative tanker bestemme over dig?? Du ved godt at det er DIG der bestemmer og styrer 100% ikk?? Hvis du tør;)

Det nemmeste er nemlig bare at gøre som man plejer og hænge fast i skidtet, for ja, det kræver hårdt arbejde og styrke at turde sige farvel til alt det beskyttende fedt, du har gemt dig bag. Den sikre base, hvor der ikke forventes noget som helst.

Er du glad ved det?? Hvis ja, så fortsæt endelig, hvis ikke.......hvad fanden venter du på??????

Lad være med at stoppe fordi det er svært, bliv ved og ved!

 

Kan varmt anbefale Henrik Duers blog: www.duersblog.dk , som er fyldt med gode råd og aflivning af myter. Henrik kender du fra ”extrem fed” på TV3, fantastisk program, som ikke handler om dumme sultekure og umulig motion, men om det hele menneske og livsstilsændring.

Det gør ondt, men det gør godt og det er ikke en straf at gøre noget godt for sig selv, så lad være med at pive fordi du ikke kan proppe dig med junk hver dag, det er ikke det værd!! Værdsæt hellere dig selv og und dig selv et godt sundt liv, men en krop og psyke i balance.

Pas for pokker på dig selv....

Argh jeg bliver pisse irriteret på de der konkurrencer vi kvinder har imellem os, tyk vs. tynd!!
Og jeg har sagt det en million gange før, jeg brækker mig helt seriøst over kvinder der gravalvorligt siger: Jamen mænd vil have kvinder med former, bum!!

Ja, for hvis mænd vil have det, så skal vi da indrette os efter det! Vil de have os med grønt hår, så farver vi det sgu. Vil de have store bryster, ja, så pumper vi sgu silikone i!! Så skide værd med mit helbred, bare manden er glad!!

Hallooooo......det er det mest stupide jeg har hørt! Hvad med hvad DU kan lide, hvad med hvad DU trives med og har det godt med???

Så engang et program om mænd der tændte på seriøst fede kvinder og fred være med det, har ingen fordomme om folks lyster. Men de her kvinder blev så bogstavelig talt stopfodret med mad, så de kunne blive ved med at tage på, med et dårligt helbred til følge. De kunne knap nok gå, havde ondt alle vegne og så alt andet end lykkelig ud......og manden, ja han elskede det da og hende selvfølgelig://

Hvis han elskede hende, sørgede han nok for, at hun overlevede mere end nogle få år!

Nej det er måske ikke pænt at være radmager, men det er det heller ikke at veje 60 kg for meget!

Forskellen på tyk og tynd, er bare ofte, at de tynde ikke kan tage på, uanset hvor meget de æder, hvor de tykke jo altid har en mulighed for at tabe sig. (medmindre de har en sygdom, hvilket er sjældent)

Så hvorfor skal vi have en facitliste på, hvad der er rigtigt og forkert??? For mig er et godt helbred og en god fysik det vigtigste. Hvis man ikke kan gå op af en trappe uden at svede tran og få ondt alle vegne, så er det nok på tide og kigge på om man er helt oprigtig ok med det!

Så "krop umulig" i går på TV2 og blev sgu trist til mode. Overvægtige unge mennesker, der ikke kan etablere familie, fordi de simpelthen ikke er i stand til at blive gravide, grundet overvægten. Kvinder med skægvækst, fordi deres hormoner var gået helt grassat, grundet overvægt. Mænd med store tunge bryster og lav sædkvalitet, grundet overvægt..........det sgu satme trist!!!

Hvor går det galt henne, for et eller andet sted i løbet af livet er der noget der går helt skævt. da jeg var ung, var der sgu ikke så mange overvægtige, som vi ser i dag og sjældent blandt børn.

Jeg tror det handler om, at vi har så pisse travlt, at vi er møg forkældede og luddovne. Det starter helt i barndommen, med noget så simpelt som sut og sutteflaske Helt fra vi er spæde, bliver vi trøstet ved, at der bliver puttet noget i munden på os. Når vi græd, kom de voksne farende med noget der kunne stoppe gråden, en sut, noget sødt, hvad som helst, bare der blev ro;)

En ting er, at det måske ikke ser godt ud, men helbredet er i alvorlig fare og det er sgu straks værre end udseendet. Og har man børn, skylder man sgu bare, at holde sig i live!

Med tiden er denne tendens blevet endnu værre, for nu har vi slet ikke tiden, til at sætte os ned, trøste vores barn og give dem den omsorg de har brug for. Så vi gør dem en kæmpe bjørnetjeneste, vi lærer dem, at man kan trøste sig med mad. Samtidig har vi svært ved at sige nej og stille krav. Det ses gang på gang på gang, børn der tigger om slik, indtil de får det. Børn der ikke gider at gå til sport, eller bare i skole for den sags skyld. De bliver kørt rundt til alting og der bliver ikke stillet de store krav til dem.

Ved godt det ikke er sådan generelt, jeg sætter bare tingene på spidsen, så er det nemmere at forstå :))

Sundhed er for mange et "ad bad" ord! Det er lig med strenge diæter og løftede pegefingre! Det er en voldsom hård straf at leve sundt og nærmest kun for idioter.

Jeg tænker også "ad bad" når jeg ser reklamer om den ene fantastiske kur efter den anden og kan godt forstå hvis det virker håbløst, for hvad pokker er det rigtige??

Jeg er super glad for mad og guf, absolut ingen hemmelighed. Trøstespiseriet ligger stadig så dybt i mig, at det til stadighed er der jeg søger hen, når livet gør ondt. Det er nemt, det er hurtigt og jeg behøver ikke at involvere andre. Men det løser absolut intet, tværtimod. For det første får min krop det mega dårligt og for det andet så forsvinder problemerne jo ikke, de er der stadig og nu med mavepine!

Overvægt handler yderst sjældent om stofskifte sygdomme, gener osv. Det handler kort og godt om, at der bliver ædt mere, end kroppen kan forbrænde, længere er den ikke!

Jeg skal lære, at bruge andre. Jeg skal lære at gribe knoglen og ringe til mine dejlige veninder, som jeg ved er der for mig og vil lytte. Jeg skal lære, at undertrykke mine vaner og de reflekser der kommer, når jeg er ked. Livet går op og ned, der vil være masser af tidspunkter i ens liv, hvor man bliver ked og er nede, men at æde det ihjel, nytter intet!

For mig er sundhed et spørgsmål om fysisk og psykisk velvære, kort og godt! For mig er det en ting, for dig er det en anden. Det er ens eget valg og liv. Og hvis man trives med knap nok at kunne gå, gener fra bevægeapparatet, samt åndenød ved den mindste fysiske anstrengelse, så er det helt fint! Men det tror jeg bare at de færreste gør og så er der kun en vej!

Tag ansvar for dig selv og dit liv! Bryd vanens magt, kig indad og kæmp for det liv du drømmer om, intet kommer nemt og smertefrit! Og jo du har et valg, det har du altid, du skal bare turde tage det!! 

Rund og dejlig, bestemt ikke grim......men når man har daglige smerter fra knæ og ryg, så er det sgu ikke det værd!!

 

Fake, fake og fake...

Jeg må ærligt indrømme at jeg er glad for at jeg ikke er ung i dag og nøj jeg føler med de unge, især pigerne. Tidens skønheds idealer er så uopnåelige og umulige nogensinde at komme til at ligne, takket være photoshop! De helt blankpolerede perfekte piger, der pryder div. dameblade, musikvideoer osv., har intet med virkeligheden at gøre!

Hvis du forsøger at ligne dem i bladene, så har du tabt på forhånd, det kommer aldrig til at ske. Ikke en gang dem i bladende ligner det du ser, i virkeligheden. De har også uren hud, rynker, appelsinhud og alt det som ganske almindelige mennesker også har. Men når først de har været igennem en tur i photoshop er de nærmest uigenkendelige!

Madonna, som jo er en utrolig smuk kvinde, helt natural, med de ganske almindelige tegn og spor som alderen giver, ligner jo en 20 årig og en kæmpe løgn, når først hun er photoshoppet. INGEN på 50 år har SÅ fin en hud, INGEN! Og gu er hun flot og gu er hendes krop misundelsesværdig, men det der glatte glansbillede vi ser, i hendes videoer og på billleder er FAKE!

 Hvor mon den creme kan købes;))

Det jo ikke fordi hun er grim på før billedet, tværtimod!

Selv en super slank pige som Medina, ser ud som os andre og har også buler i røven, det er HELT naturligt! Britney Spears, Beyonce, Jennifer Lopez.....alle har de skavanker lige som os, når de ikke er photoshoppet til ukendelighed! Selvfølgelig kan man gennemtræne sig til en flot fedtfri krop, men det kræver også sit:)

Lækker og dejlig, men med buler lige som os andre:)

 

 verdens smukkeste kvinde, med appelsinhud, helt naturligt:)

 

Fræk og lækker, men også med buler:)

 

Fint eksempel, på før og efter photoshop:)

 

 

På scenen kan det være svært at retouchere;)

 

 

Jeg bliver trist til mode, når jeg ser hvor mange piger kæmper en forgæves kamp, mod at ligne det de ser i medierne. Unge piger der får silikonebryster, hårextension, kunstige øjenvipper, kunstige negle, et tons make-up osv. Hvor blev den naturlige smukke pige af, med de små skævheder vi nu alle har. Det er som om det ikke er tilladt i dag, alt skal rettes til. Tænder bleges og rettes så de står som et snorlige hvidt stakit. Skæve næser rettes, ører syes ind......ja selv kønsdelene bliver sgu opereret og rettet til!!!

Jeg har da også overvejet nogle småjusteringer, selvfølgelig har jeg det, man er jo aldrig helt tilfreds og når nu man kan...........men omvendt, så elsker jeg sgu også mine skævheder. Mit overbid, min lidt skæve næse, mine punkterede bryster der viser jeg er en voksen kvinde, min bulede røv, mine rynker og i det hele taget en krop der har levet livet.

Der er mange der fejlagtigt tror at mit vægttab udelukkende skyldes det ydre, men det er langt fra sandheden. Klart jeg selv synes jeg er lækkere nu, men det vigtigste for mig var det fysisk aspekt. Jeg var træt af smerter fra knæ og ryg, samt sløvhed. Plus at jeg aldrig nogensinde har lyst til, at være afhængig af andre, fordi min krop ikke selv kan! På et eller andet tidspunkt ved jeg godt, at kroppen siger stop, men så længe jeg kan holde den i form og i gang, gør jeg det.

Min mormor døde for nylig, 96 år gammel og klarede sig selv til det sidste. Har altid været aktiv, arbejdede til hun var 70 år, gik masser af ture og holdt sig i gang. Hun var dog plaget meget af gigt til sidst, men det er vel hvad man kan forvente som 96 årig.

Desværre tror mange mænd også, at det er sådan en kvinde skal se ud. Græmmes når jeg ude på mit uddannelses sted hører de helt unge knægte kommenterer på pigerne. Ganske almindelige byggede piger, går oftest som fede! En pige med en ganske almindelig bred numse, havde en GIGArøv! De er lige så farvet af alt det de ser i medierne......desværre:(

Tøser jeg har sgu ondt af jer, ville ønske i arbejdede med jeres selvværd, kiggede ind af og så alt det lækre, i stedet for alle fejlene! I er dejlige lige præcis som i er og der er intet galt i at gøre noget ud af sig selv og fyre noget make-up i hovedet, men alt med måde! Lad være med at lade jer snyde af den plastikverden i omgiver jer med, vær jer selv!

Lad jer ikke snyde, heller ikke jer drenge;))

 

Gu er jeg da god nok!!!

Det meste af mit liv har jeg ikke følt jeg var god nok, eller passede ind nogen steder. Det var den følelse jeg havde med hjemmefra. Når ens egen forældre ikke engang kunne elske en betingelsesløst, så kunne man bestemt ikke være god nok til noget eller nogen som helst.

Når man ikke føler sig god nok og har lavt selvværd, behandler man også sig selv dårligt. Jeg har været rigtig styg ved mig selv, ikke behandlet min krop godt, ikke passede ordentlig på mig selv og givet mig selv det jeg fortjente. Været i dårlige forhold, hvor jeg ikke fik den opmærksomhed jeg hungrede efter, men bare blev taget for givet. Haft dårlige jobs, hvor jeg ikke blev værdsat eller anerkendt osv. alt sammen fordi jeg jo ikke var god nok og derfor heller ikke følte at jeg fortjente bedre.

Heldigvis er den følelse forkastet for længst og fylder ikke rigtigt i mit liv mere. Men nogen gange møder jeg mennesker, der får følelsen frem i mig igen og så bliver jeg svag, sårbar og et nemt offer.

Mennesker der får en til at føle sig sådan, har ingen berettigelse i ens liv og det uanset hvem de er. Der er ikke nogen der skal få en til at føle, at man ikke er god nok.

Måske er man ikke god nok til at gøre rent, måske er man ikke skide god til at lave mad og man kan måske slet ikke finde ud af at skrive på en blog;))........men det gør ikke en til et dårligt menneske, en skidt person, eller en der ikke er god nok!

Men det hele starter med dig selv! Hvis du bliver ved med at bære rundt på den følelse og opsøge de mennesker der giver dig følelsen, ja, så hænger du fast. Du er nødt til at turde se indad og på dem du omgiver dig med. Det kan godt være at du føler at han/hun er din allerbedste ven/inde, men hvis personen får dig til at føle du ikke er god nok, så er det tid til at sige farvel! Og det kan også godt være at du elsker din kæreste, men hvis han/hun giver dig følelsen af ikke at være god nok og behandler dig derefter, så ud til højre......vi har kun ét liv, brug det fornuftigt:)

Og det gælder også familie, blod er ikke tykkere end vand! Lige præcis med familie, er det rigtig svært, for vi vil alle sammen så gerne elskes og anerkendes af de mest oplagte, nemlig mor og far. Desværre er det ikke alle forældre der kan elske deres børn betingelsesløst, acceptere dem som de er, respektere dem som selvstændige individer og bare være der.

De formår kun at kritisere, sørge for at alt ser pænt ud på overfladen, samt have mere travlt med dem selv. For dem vil du aldrig blive god nok!

Og hvad betyder det at være god nok? God nok til hvad og hvem?? 

 

Jeg ved jeg er god nok som person, jeg ved at jeg er god nok som mor og mormor. Jeg er ikke perfekt, men jeg vil altid gøre mit allerbedste og altid elske mine unger betingelsesløs, også når de driver mig til vanvid og giver mig søvnløse nætter.

Jeg har spildt rigtig mange år på den dumme følelse, haft rigtig mange lorte oplevelser på den baggrund og det gider jeg ikke mere. Jeg har ikke mange krav til livet, jeg vil bare gerne føle mig glad, tryg og elsket.......hver dag! Og igen, det starter med mig selv;)

Elsk dig selv, anerkend dig selv, værdsæt dig selv og sig det gerne højt til dig selv hver dag:

Jeg er mere end god nok!

Negative tanker er som ringe i vandet, de spreder sig og skaber flere og flere. Smid dem væk og tænk positivt om dig selv, så tiltrækker du også mennesker der vil dig det godt!

Størst af alt er kærligheden og det starter med kærligheden til dig selv..... 

Så jeg på igen.....

Så er ferien overstået og hverdagen startede lige på og hårdt i dag:)

Har været på et dejligt hotel i Tyrkiet, 14 dage med all inklusiv og det var noget af en udfordring for en overspiser;).....desværre kunne jeg se, at jeg ikke var den eneste overspiser på stedet, det var helt vildt så mange tykke mennesker, der åbenbart bliver draget af det koncept.

Maden var super lækker og der var masser af sunde lækre valg muligheder og hvad vælger rigtig mange så??? Gud hjælpe mig død syge slatne pomfritter og burgere://

Det var også sindssyg svært for mig, men jeg sørgede for hver dag, at få en god sund nærende morgenmad, fik masser af de forskellige lækre salater og så ca. hver 2. dag måtte jeg få dessert og det skal jeg så lige love for at jeg fik;)

Det er min svaghed, søde sager og de lavede de lækreste lagkager, suk!

Men det var ferie og selv om jeg var helt OBS på det hele, omkring min overspisning, så tog jeg det også helt cool. Desuden sørgede jeg for at deltage i vandaerobic så meget som muligt og fik også løbet en enkelt gang. Desværre var jeg syg det meste af tiden, først med en uges slem hoste og snot, efterfulgt af diarre og mega ondt i maven, der til sidst tvang mig til lægen og få en indsprøjtning, for at stoppe det. Men en helt fantastisk lækker ferie havde vi og for første gang i mange år, havde jeg det skønt med at gå rundt i bikini:) Og jeg havde ikke taget et gram på, da jeg kom hjem efter 14 dage:)

Ja ja, maven suges godt ind, men er sgu stolt alligevel:)

Men tilbage til de andre, det altid sjovere at pege fingre.....aj pjat, jeg tør godt se indad også:)

Men øv, hvor blev jeg faktisk trist, ikke kun af overvægtige voksne, men også overvægtige børn. Der selvfølgelig ud af alt mad, valgte alt det der med garanti bare ville øge deres vægt yderligere.

Nu snakkes der så meget om at kvinder da skal have former og det er helt naturligt. Jeg er fuldstændig helt enig, former er smukt. Men 50 kg. + former, er sgu ikke smukt, sorry! og når så den fysiske bevægelighed er væsentlig er indskrænket, så er det tragisk! Det var blandt andet det, der fik mig op af sofaen i sin tid, tanken om at jeg skulle være afhængig af andre, på grund af min fysik. Eller at jeg ikke kunne gøre præcis hvad jeg ville fysisk, den tanke kunne jeg slet ikke udholde. Når så det er børn det går ud over, så bliver jeg rigtig ked og trist. Overvægtige børn, der pruster og sveder ved den mindste bevægelighed, det bare ikk i orden og det ER 100% et forældreansvar, basta!! Det ikke nemt, det ved jeg, men så må man søge hjælp og lytte til de faglige personer der ved hvad de snakker om. Erkende man har en svær opgave foran sig, men ikke umulig!

Og nøj hvor jeg brækker mig over de billeder der dukker op på bla. Facebook, hvor der er en fuldstændig afpillet model og en frodig model og så skal man selvfølgelig synes at den frodige er den lækreste! Hvorfor fanden kan det ikke være noget lækkert midt imellem, en gangs almindelig sund slank krop, måske endda naturligt sportstrænet. Verden er altså ikke så sort og hvid!

Og mænd vil have former, hører jeg igen og igen.....hvor det rager mig, hvad mænd vil have! Det er noget overvægtige kvinder bilder sig selv ind, for at forsvare deres overvægt. Ja, former er lækre, men som sagt tidligere, ikke 50 kgs ekstra overvægts former. Desuden håber jeg sgu ikke at nogen render rundt med den krop de har, for at tilfredsstille en mand! 

 

 3 lækre kvinder, i hver deres vægtskala, ingen facitliste på rigtigt eller forkert:)

Jeg har også været en tur i magasinet LIV omkring mit vægttab. Fik en mindre make-over og fik taget nogle lækre billeder. Artiklen er ikke så lang og jeg har med vilje ikke uddybet alt, da der ikke var plads, men det kan man jo så læse her på min blog.

Så skal jeg deltage i minitri på Søndag med brøndby triatlon klub. Det er jeg godt nok spændt på, for jeg er fuldstændig ude af form. Bare det at cykle 9 km. Til skole i dag, havde nær taget liv af mig. 3 ugers ferie fra træning og 14 dages sygdom, har sat sine spor. Men jeg skal nok gennemføre og jeg vil yde mit allerbedste og så må tiden blive derefter:)

Og så skal jeg ellers i form igen, for øv, det kunne jeg altså ikke lide, at min krop var så ringe i dag.

Men sundhedfordig, er tilbage fra ferie og i vil høre meget mere fra mig i fremtiden. Husk at klikke ind på min facebook og tryk "like" : https://www.facebook.com/BettinasMission

"Husk at elske med hjertet"

Be the change.......

En spiseforstyrrelse forsvinder aldrig og ar heler, men vil altid kunne ses.

Jeg ved at jeg skal kæmpe resten af mit liv, for at blive der hvor jeg er nu. Jeg ved jeg intet vil få forærende og det hele afhænger af mig selv, min vilje og min styrke. Der vil være tider hvor jeg ryger ned i huller og tænker det hele kan være lige meget og være tæt på at give op. Men heldigvis bor der en lille stædig tøs inden i mig, der gang på gang stamper i gulvet og protesterer: Rejs dig op igen!!

Jeg er ikke bange for at falde i, jeg er ikke bange for de sår og slag livet kan give hen af vejen, for jeg ved jeg er en overlever. Jeg skal nok klare mig, for det styrer jeg 100 % og jeg vil hverken lade krop eller tanker tage over. De kan få lov at snuse lidt til magten, men i sidste ende er det mig der styrer showet. Smerte er bare en følelse og den går over, før eller siden.

Jeg var forbi lægen og hun mente jeg havde stress, som skrevet i mit sidste indlæg. Vidste godt hvad der var en del af årsagen til stressen og hvad gør man så? Man fjerner det! Således gjort og jeg føler allerede nu, en enorm lettelse:) Vi ved jo som regel godt, hvad det er der tynger os i livet, det bare ikke altid vi har modet til at gøre noget ved det. Men det er en kæmpe styrke bagefter, at se man sagtens kunne skære det dårlige væk og at man ikke døde af det;)

Jeg har ferie p.t og det er jo super skønt og fedt. Men jeg må indrømme, at ferie er svært for mig, især når vi snakker 6 uger. Jeg bliver rastløs, sløv og inaktiv. Jeg fungerer bedst under struktur og orden. Ja, det kan man ikke se på mit hjem, men mit sind har det bedst med det. Men jeg øver mig og jeg skal hele tiden lære og arbejde med de ting jeg gerne vil blive bedre til, og her er noget at tage fat i.

Jeg får ikke helt trænet så meget, så jeg faktisk havde planer om og jo også tid til. Men jeg får trods alt trænet og så må jeg ellers bare tage mig selv i nakken og få nået mine mål. Det nytter ikke noget at pive og klynke, det er jo i sidste ende mig der styrer det!

Og en rigtig vigtig ting:   Husk for fanden at have det sjovt!!

Det sgu ikke til at holde ud, hvis det hele skal være firkantet og seriøst. Få grint, fjollet, leget og ikke mindst: 

Gør det DU kan li´! 

Men hvis du vil have resultater, er det nok ikk det her du skal gøre:))