bagrund

Sidevisninger i alt

tirsdag den 29. maj 2012

Just do it!!

Man kan hvad man vil og jeg vil en helveds masse:))




Jeps, det er mig der hænger der og om lidt kører jeg på en wire ned i mine arme:))



Det gælder om at udfordre sig selv, have nogle mål og føle sig i live. Ikke bare overleve, men virkelig leve og mærket livet.Det behøver ikke nødvendigvis at være som jeg gør det, der er masser af muligheder. Det kan være jobmæssigt, uddannelse, venner osv., men bryde vanens magt og ikke køre i samme rille igen og igen.

Jeg har altid følt mig svag fysisk og ikke troet jeg havde DET i mig. Men så brød jeg mit tankemønster og vanens magt, nu er tingene helt anderledes og jeg elsker det min krop kan præstere. I fredags cyklede jeg 19 km i skoven på MTB, bagefter cyklede jeg 53 km. op på min brors kro i Nordsjælland for at hjælpe til, hvilket vil sige, stå/gå i 8 timer:)).......Jeg var øm, men slet ikke noget særligt, andet end det var fedt at mærke og en kæmpe sejr at presse sig selv så hårdt og så lykkedes. Og især kosten er vigtig, det er virkelig alfa og omega for et godt resultat af træningen. Det er endelig gået op for mig og jeg mærker en kæmpe forskel når jeg får den rigtige tilrettelagte kost.

Det betyder ikke at jeg ikke kværner både burgere, slik og is en gang imellem, men det koster så også på træningen, men igen hvad er vigtigst for dig/ mig:)........det er at livet for MIG er skønt og at JEG føler mig tilfreds med det hele OG det gør jeg :))

Man kan sgu virkelig hvad man vil og vores krop er i den grad et vidunder. Hvis man behandler den med god kost og træning, er den en omvandrende maskine, der kan meget mere end man tror. Man skal bare turde at presse den og tro på sig selv.

Jeg kunne/kan, så kan du satme også.........gør lige det du drømmer om og lad være med at udsætte det, gør det NU!

Det kræver mod at bryde vanens magt, men giv aldrig op!





søndag den 20. maj 2012

Undervurder aldrig dig selv.......


Vi har desværre oftest en tendens til at pille os selv ned og fortælle om alt det vi ikke kan. Nogen gange lytter vi også til hvad andre mener vi ikke kan og retter ind efter det.

Men i bund og grund, kan vi meget mere end vi overhovedet er klar over: ”never underestimate, what you can accomplish” …..mit nye mantra, undervurder ALDRIG dig selv!!

Der var engang et lille sølle menneske, der så venligt fortalte mig, at jeg var for gammel til forskellige fysiske aktiviteter. Ham er jeg dybt taknemmelig for de ord, for de satte virkelig gang i noget, inden i mig. For gu er man ej for gammel til noget som helst og da slet ikke fysiske aktiviteter og jeg skal da love for at jeg har givet den kommentar baghjul sidenhen:))

Fra at gå fra det jeg kalder ”sofa form”, er jeg nu efterhånden i ret god form og nyder at presse min krop til det yderste. Elsker den fede tilfredsstillelse, den ømme krop og resultaterne bagefter: Yes, jeg kunne!!

Jeg har fået en ny afhængighed: Træning! Heldigvis meget sundere end overspisning og sofahygge;)
Nogen gange kan det måske godt blive for meget  (synes andre), fordi jeg prioriterer min træning før meget andet, især f.eks alkohol. Lang tid siden jeg har drukket mig i hegnet og drak min første 2 genstande, siden nytår, forrige fredag og ja, det kunne mærkes i kroppen, en lille billig brandert.
Men det er mit valg og det er det jeg vil. Jeg har nogle helt klare mål med min træning og det betyder rigtig meget for mig. Jeg føler mig i live, glad og godt tilpas og er det ikke det det hele handler om???

Hvis man trives med at ligge på sin sofa, køre lækkerier ind og hygge, ja, så synes jeg da dælme at det er det man skal gøre, det vil jeg slet ikke stille mig til dommer over for. Vi vælger selv det liv, der giver os den tilfredsstillelse og glæde vi ønsker. Omvendt gider jeg heller ikke at blive kaldt idiot, fordi jeg træner så meget og fordi jeg vælger træning frem for en brandert, det er mit valg og det der gør mig glad:)

At være 42 år, gå fra absolut ingen form, aldrig trænet, aldrig interesseret sig for noget som helst i den retning, til nu at cykle, løbe, svømme og styrketræne, det jo vildt!! Og alder har ikk en skid at sige, så bare kom i gang, hvis det er det du drømmer om:))

Har i den grad JA hatten på og når folk spørger mig om fysiske udfordringer siger jeg JA!! Nogen af dem er måske ikke så velovervejet og min krop er nok ikke helt i form til dem, men hvad så, hvad er det værste der kan ske??? At jeg må slutte som nr. sidst, and so what??

D. 2 Juni cykler min skønne veninde og jeg tøserunden på 120 km. Derefter kommer alt for damernes kvindeløb, 10 km, gruer jeg lidt for, er slet ikk i form til løb i den længde, men så må jeg jo lunte:)) og så har vi en minitri i August. Målet lige nu er en rigtig Triathlon næste år, mon ikke det kan nås, det tror jeg på :)))

viljen til at ville, skaber evnen til at kunne


Jeg kan stadig varmt anbefale endomondo.com, som er en fantastisk app til din mobil. Det er så fedt, at se de tørre tal og ikke mindst at udfordre og konkurrere mod sig selv og andre. Samtidig kan man jo blære sig lidt over sin aktivitet og give andre dårlig samvittighed :P




Men hvis du sidder og drømmer om at komme i form, så er der kun en ting at sige: Sæt i gang!!

Drop alle de dødsyge undskyldninger om alder, skavanker, form osv. og bare gør det!

Og ellers så stop klynkeriet og vær glad for den form du har nu og her:))

Hvis man er bange for at fejle, så får man aldrig udfordret sig selv. Man kan ikke altid vinde og nogen gange er det fint nok at komme til sidst. Det vigtigste er at tage imod de udfordringerne livet giver en, med oprejst pande og gå på mod!! I sidste ende er det DIG der skal se dig selv i spejlet og enten sige: "YES, jeg gjorde det", eller: "ØV, hvorfor gjorde jeg det ikk!!" .........hvad vil du helst sige, valget er dit!