Endelig jul igen.........

Julen er hjerternes fest og for mange en skøn tid.

Desværre er det også for rigtig mange, det stik modsatte og en højtid hvor de rigtig rammes af ensomheden.

Mine barndomsminder fra jul er gode. Selvom vi bestemt ikke havde mange penge, så manglede der ikke noget i julen og hver søndag lå der også godter i vores sok. Min mor elskede at bage og lave mad og her kunne hun rigtig folde sig ud. Husker f.eks julemandens knapper, vanilje kranse, jødekager osv. Konfekt lavede vi ikke rigtigt, det var for dyrt. Men flæskesteg juleaften og endda nogen gange and, det fik vi, i alle de jule jeg kan huske.

Da min mormor og morfar levede, holdt vi ofte jul hos dem, eller hos min moster og hendes mand. Men lige så ofte var vi også bare hjemme, da vi jo var 4 børn, som det var lidt besværligt at slæbe rundt. Selve dagen var fyldt med hygge og der var sjældent konflikter eller ballade. Det var meget af det jeg også i dag prøver at give videre til mine børn, hyggen og nærværet. Et nærvær jeg bestemt ikke følte resten af året, men julen gjorde noget positivt ved de voksne og det kom os børn til gode.

 

Min far var en enspænder og holdt som regel altid juleaften alene for sig selv, hvis ikke han lige havde en kæreste på det tidspunkt. Det havde han ofte, men sjældent den samme, ret lang tid af gangen. Jeg ved han ofte blev inviteret ud, til bl.a sin bror juleaften, men han takkede oftest nej. Han ville bare gerne sidde hjemme med sine øller og cigaretter.

Det var en helt fast aftale at vi børn var hos ham lille juleaften, altså pånær min lillebror, det var jo ikke hans far. Men os andre 3, min storebror, storesøster og mig. Så lavede min far julemad og vi fik gaver. Det var også super hyggeligt og en dag, jeg i hvert fald så frem til. Jeg kan huske at jeg havde det skidt med at han sad alene juleaften og synes det var synd for ham. Men i dag ved jeg, at han simpelthen ikke magtede andet og det trods alt var utroligt at han holdt lille juleaften for os. Der var absolut ingen mulighed for ham at have os selve juleaften, det stod slet ikke til diskussion. Men det var vel ret almindeligt den gang.

Når jeg tænker tilbage så var december en skøn tid som barn, et helle fra alt det onde og triste. Selvom pengene var små og gaverne dermed også ret små, så elskede jeg julen, præcis som jeg gør i dag. Og jo, jeg drømte da nogen gang om de fede ting de andre børn fik, men mit liv var hverken blevet lettere eller nemmere, hvis jeg havde fået dyre gaver, der skulle meget mere til.

Men for mange, der i blandt min far, så er julen bare noget der skal overståes og det kan der være mange forskellige grunde til. Nogle er selvvalgt og andre af nød.

Herhjemme har vi heldigvis aftalt, at vi ikke gider at økonomien skal styre julen og dermed også ødelægge den, fordi man skal spare op et år i forvejen for at få råd til gaver. Vores budget hedder 200-250 kr. pr. gave og kun til børnene. Den eneste det er lidt svært at finde noget til, er min søn, men ellers er det ret nemt og ungerne er ligeglade med prisen, de vil bare gerne have hyggen og nærværet og det kan ikke købes for penge.

Med ønsket om en glædelig jul til jer alle og at i må få præcis den jul i drømmer om.

Bettina

Tilbage igen......

Motivation – eller mangel på samme.

Åh ja, at bevare motivationen kan være svært og det gælder med rigtig mange ting her i livet ;)

Jeg har ikke skrevet herinde længe, ikke på grund af manglende motivation, men på grund af manglende tid. Som jeg altid siger, så er vores liv en stor prioritering og skal vi ikke dø af stress, er vi nødt til nogen gange at vælge ting fra. Det er så gået ud over denne blog, men hey, jeg er her stadig og nu er jeg tilbage.

Vintertiden er hård for mange og jeg må ærligt indrømme, at den p.t dræner mig. Ikke på grund af kulden, det har jeg ikke spor imod, men mangel på lys og blå himmel, det er dælme demotiverende! Det er mørkt når man står op og mørkt når man kommer hjem. Heldigvis har jeg jo en fantastisk lysterapilampe og den virker sgu, så jeg ihvertfald ikke går helt i ned i det sorte hul. Hver dag, sidder jeg en halv time med den, imens jeg f.eks alligevel sidder og arbejder med computeren. Lider du af vintertræthed, så giv dig selv sådan en i gave, den er virkelig guld værd.

Og apropos arbejde, så jeg er jeg jo, for ca. 1 år siden, blevet centerleder i et skønt fitness center, stik imod alt hvad jeg turde håbe på, i en alder af 45 år. Tænk en gang, drømme kan virkelig gå i opfyldelse. Tænk at kunne arbejde med sin hobby, at kunne hjælpe mennesker hver dag, til en sundere livsstil, og med min baggrund synes jeg bare at jeg har så meget ekstra at give til vores medlemmer, elsker at motivere og inspirere. Indrømmet, det er også benhådt arbejde og tingene går stærkt, men jeg elsker det og ville bestemt ikke bytte for noget som helst.

Jeg har holdt foredrag om mit liv, mit vægttab, om at rejse sig fra bunden og få et positivt liv. Hele 3 gange nu og det er gået super godt. Det er helt sikkert noget jeg gerne vil fortsætte med. Næste gang jeg holder foredrag er i Fitness world - lygten, d. 15/12 -2014 kl. 18.45, meld jer endelig til og kom og hør mig live.

Så har jeg været igennem en større operation i mit knæ i August og det halter stadig og jeg er stadig deltids sygemeldt, det har godt nok været demotiverende! Fik bl.a lavet en Steadman procedure/mikrofraktur, fjernet menisk, renset op i brusken, samt fjernet en betændt slimsæk. 5 LANGE uger, måtte jeg slet ikke støtte på knæet, det var rent helved! Så startede jeg genoptræning op og har gået der i 8 uger og netop afsluttet det. Men knæet er jo langt fra klar til noget som helst og det er dælme meget demotiverende. Jeg vil jo så gerne i gang med at træne, men kan kun lave alle de "kedelige" øvelser. Jeg vil gerne ud og løbe, cykle, svømme osv. men nææææh nej, det må jeg ikke, endnu! Bare det at kunne gå en god lang tur, ville være skønt og minder mig om, at man bestemt ikke skal tage noget som helst for givet. 

Men jeg er jo nødt til at være optimist og tro på det bliver godt. Alt andet lige, så har jeg slet ikke de konstante smerter mere, som jeg havde før og det er positivt og motiverende.! Og så har jeg bare en fantastisk arbejdsplads, som giver mig den tid det nu tager og ikke forsøger at presse mig til noget som helst, jeg styrer helt selv tempoet.

Desuden har jeg jo verdens dejligste lille familie, i form af mine unger og børnebørn, som har hjulpet mig igennem, holdt modet oppe hos mig, hjulpet mig med praktiske ting og bare været der. Er så stolt af min store datter, som trods 2 egne børn og fuldtidsjob, også har passet mig i de 5 uger jeg var bundet til sofaen. Handlet ind, lavet mad og gjort rent. Hun er satme så sej og skøn en pige <3

Det er jo også i de sårbare situationer, at man finder ud af hvem der er rigtige venner og hvem der bare er bekendte. Jeg er ihvertfald ikke i tvivl om, at jeg har lagt al min kærlighed og tid de rigtige steder.

Men jeg skal ikke pive, for om præcis 33 dage, rejser jeg 17 dage til Miami med min søn, min lillebror, svigerinde og niece, hvor heldigt er det lige <3

Det er så typisk livet ikk? Det går op og det går ned og sidste ende så klarer vi jo dagen alligevel og alting ender godt i sidste ende............. sådan er mit liv i hvert fald.

Inden længe spurter jeg rundt igen og har glemt alt om de helveds 3 - 6 mdr. hvor mit knæ var skidt. Jeg har en halvmaraton i september 2015, min første, så der skal jeg være klar og det tror jeg på at jeg er.

Kærlighed og styrke kommer indefra, det kan hverken købes eller lånes, det er noget du skal finde i dig selv. Finder du det først, så hold fast og giv aldrig slip.

At tænke positivt...

Livet er godt nok ikke altid en dans på roser og det hele kan føles som en kæmpe rutjsetur, med konstante ups and downs.

Min lille familie har godt nok været hårdt ramt gennem hele livet, vi har dælme fået nogle hak i tuden. En ting er alt det lort jeg selv har gennemgået, men nøj det gør ondt når ens unger og børnebørn også skal igennem sygdom, svigt og sorg. 

Men alligevel er vi en familie med en masse kærlighed, glæde, smil og latter. 

Det er helt ok at blive vred, sur og ked af det. Det er helt ok, at være nede i en periode og synes hele livet er noget lort. Men had, bitterhed og konstant fokus på alt det dårlige, fører absolut intet godt med sig.

Få kigget på det der gør ondt, bearbejd det og giv så slip! Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre.

Jeg er så skide stolt, at det er lykkedes mig, at videregive min fighterånd og positive livsindstilling til mine unger. Ja, vi falder og slår os, men vi rejser os dælme også op, børster støvet af og kommer videre.

De sidste mdr. har trukket tænder i forhold til mit største barnebarn, der desværre har oplevet det største svigt fra nogle mennesker, der burde beskytte hende og overfylde hende med kærlighed. Trusler, vold og basale svigt, har desværre været en del af hendes liv i en lang periode og hendes mor og jeg så det slet ikke. Jeg har været så ked af det, frustreret og vred. Det har virkelig kostede nogle psykiske ressourcer, der igen har betydet, at mit overskud har været uendeligt lille. Men det er helt naturligt at reagere på den måde og det skal man også have lov til. Men jeg er jo ikke til megen hjælp, hvis jeg vælger at gå helt ned, eller at blive optændt af hævn og had.

Nu er det opdaget, stoppet og fået øjeblikkelige konsekvenser. Så nu venter bare et kæmpe oprydningsarbejde for hende, så hun kan blive hel igen, for en stor del af hende er gået i stykker og bliver svært at genopbygge igen. Men jeg er optimist, for hun er en lille sej pige og jeg er så piv stolt af hende. Hun har også lært at livet kan være hårdt og uretfærdigt, men derfor behøver det hele ikke at ende skidt og hvis man kæmper, så kan man få næsten lige det man vil. Og så har hun verdens bedste mor, der passer godt på hende og er en super god støtte for hende. Og i sidste ende, har de alle sammen mig, så kan det sgu ikke gå helt galt :)

Mange mennesker har alt for meget fokus på alt det triste i deres liv. Alle deres statusser på FB handler om sygdom og elendighed, de gør alt hvad de kan for at bevare fokus på det "det så synd for mig". Og ganske rigtigt, jo mere du graver efter lort, jo mere lort finder de:)  Så oftest ser man gentagne gange de samme statusser igen og igen: jeg er syg, jeg har influenza, nu får jeg den og den medicin, jeg har ondt der og der......igen og igen og igen. Jeps, vold avler vold og elendighed avler elendighed.

Nogen bliver ved med at hænge sig i fortiden og mennesker der har gjort dem ondt. Ting der er overstået for længst og som de jo tydeligvis har overlevet. Giv nu slip for pokker, kom videre. Dumme eks. Kærester, dumme kollegaer, dummer chefer osv. Spil af god energi, lad fortid være fortid!

Bitterhed og had er den mest ødelæggende følelse og den æder langsomt en op indefra. De mennesker der har gjort en ondt, bliver da ikke straffet, fordi man ødelægger sit eget liv på grund af dem. De er da ligeglade, de er videre. Så hvorfor straffe sig selv yderligere med at hade og være bitter??

Mellem alt det triste, hårde, uretfærdige, er der bare så mange skønne og dejlige ting, man skal bare lige få øje på det. Prøv at tvinge dig selv til at finde mindst 3 ting hver dag, der har været dejligt. Det kan være noget så basalt som at du har fået mad. En selvfølge måske, men det er det altså ikke for alle;) 

Men jo mere du tvinger dig selv til at fokusere på det positive, jo lettere vil det være at fjerne fokus fra det negative og dermed gøre dit liv noget sjovere at leve.  For det handler ikke om bare at overleve, men om at leve.

For nogen er det her meget provokerende, at man ”bare” skal tænke positivt, når det hele er lort. Men helt ærligt, tror du at dit liv bliver federe at du bliver ved med at fokusere på alt det der er noget lort? Hvis du kan ændre på tingene, så gør det! Men hvis det er ting, du ikke lige nu og her, kan gøre noget som helst ved, så accepter det, tag det ind og få det vendt til noget positivt. Det kan man nemlig godt og det kræver ikke mere, end al den energi du allerede bruger på at tænke negativt.

Råd til dig fra mig......

Her på det sidste, har jeg fået rigtig mange henvendelser omkring vægttab, kostplaner, træning, opstramning osv. Det er jo rigtig dejligt og jeg svarer alt det jeg kan. Men må også erkende at tiden ikke helt er til det, uanset hvor meget jeg gerne ville. Derfor har jeg i denne blog samlet de råd jeg løbende har givet, det sidste stykke tid. Jeg tager et til to områder af gangen, alt efter hvor meget de fylder på skrift:)

Tag det du kan bruge og smid resten væk. Husk det er min mening, min filosofi og det nødvendigvis ikke er det rigtige for dig.

Lad os starte med kosten. Her har jeg fokus på et vægttab, men med hensyn til at bevare muskelmasse.

Et vægttab er egentlig ret basalt og ligetil, indtag mindre end du forbrænder. 

På dette link: http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/sundhed_generelt/beregn_dit_energiforbrug/

Kan du beregne dit basalstofskifte, samt dit reelle energiforbrug. Når du har den beregning er det nemt, at finde ud af, hvad du skal spise, rent kaloriemæssigt for at opnå et vægttab. Dit basalstofskifte er det man også kan kalde din ”tomgangs forbrænding”, dvs. den energi du bruger, når din krop er i hvile, du ikke har spist i 12 – 18 timer og absolut intet foretager sig, andet end at være i live.

Lige så snart du begynder at bevæge dig og spise, stiger din forbrænding, alt efter hvad du foretager dig. Du kan selvfølgelig aldrig beregne det 100%, men det kan give dig en meget god idé om, hvor du ca. ligger.

Nu skal du så til at finde ud af, hvordan du får de kalorier og den rette mængde af protein, kulhydrat og fedt. Der findes jo millioner af forskellige livsstile og jeg vil ikke sige hverken for eller imod, nogen af dem, da det er dig der skal kunne leve med det, resten af dit liv. For det er en livsstilsændring og ikke en kur der skal til.

Proteiner er kroppens grund byggesten, ordet protein er græsk og betyder ”af allerstørste vigtighed, så det siger lidt om, at det SKAL du have i din kost og ifølge mig, til alle dine måltider. Super god artikel om protein, læs den og bliv meget klogere: http://www.alun.dk/sund-kost/protein-sundhed-fitness-vaegttab.html#

Gode protein kilder: Kylling, Kalkun, fisk, æg, kød, hytteost, mælk, ost, tørrede bønner, linser, kikærter, havregryn, mandler, samt meget andet, brug Google til at søge efter flere.

Du kan ikke undvære kulhydrater, hvis du skal have ordentlig udbytte af din protein, eller generelt have en velfungerende krop. Derfor skal din kost også indeholde en pæn mængde af dem. Mange på lav eller ingen kulhydrat kur, oplever at de taber sig hurtigt, men kun i en periode, da det er væske der tabes, fordi sådan en kur gør, at kroppen tømmer sine glykogen lagre, som binder en del vand. Det anbefalede indtag af kulhydrater afhænger af dit køn, alder og aktivitets niveau. Hvis du træner meget, anbefales det ca. 8 gram pr. kilo kropsvægt. Ellers er det ca. halvdelen.

Sørg for at få de komplekse kulhydrater med et lavt GI (Glycæmisk Index). De er lang tid om at blive nedbrudt i kroppen, hvilket er med til at sikre et stabilt blodsukker.

Gode kilder til komplekse kulhydrater: Ris, fuldkorns pasta, groft brød, grøntsager, bælgfrugter, kartofler, frugt.

Din krop kan ikke undvære fedt. Det misforstår mange og lever helt og aldeles fedt fri og det er helt galt. Når kroppen for mindre fedt, end den reelt har brug for, holder den desperat fat i det fedt den har. Selvfølgelig kan man ikke bare hælde fedt indenbords i uanede mængder og så tabe sig. Men det er vigtigt at man følger anbefalingerne og får det fedt kroppen skal have, samt at det er det sunde fedt.

Der er også kommet nye spændende undersøgelser omkring mættet fedt, som jo ellers har været ad bad, læs f.eks en her: http://aktivtraening.dk/kost/ny-viden-spis-maettet-fedt-hver-dag

Kilder til gode fedtstoffer: olivenolie, rapsolie, solsikkeolie, tidselolie, vindruekerneolie, majsolie, sojaolie og hørfrøolie. 

Nu sidder du måske og tænker, med HVAD skal jeg helt præcise spise og hvad indeholder det præcist af proteiner, kulhydrater og fedt. Det er jo et større regnestykke, hvis du skal til at sidde og regne på alt du putter i munden og det løber man hurtigt træt i. jeg kan VARMT anbefale den gratis app ”shape up” til at hjælpe dig på vej, indtil det sidder på din rygrad. Du skal godt nok veje din mad ad, men den er en god indikator for hvad du indtager i løbet af en dag. Rigtig mange mener, at de bestemt spiser det helt rigtige og sundt, men de får sig nogen gange et chok, når de finder ud af, at det langt fra er sandheden.

Og glem nu alt det der med: jamen jeg spiser ingenting og bla bla bla og alligevel taber jeg mig ikke. Det er IKKE sandt! Hvis du ikke taber dig, er det fordi du gør noget forkert. Medmindre du selvfølgelig har noget reel sygdom/medicin til baggrund, men det er sjældent;)

Det er heller ikke nogen hemmelig at psyken er en stor del af et vægttab. Det er mange års indgroede dårlige vaner, trøste spisning, overspisning osv. der oftest ligger til grund, i hvert fald når det gælder et større vægttab. Det er vigtigt du tør se indad, at turde arbejde med din bagage og få ryddet op og ud i det.

Derudover er tålmodighed et af de største issue. Det skulle helst have været i går, at du lige tabte de der 20 kg. Ting tager tid og et godt og sundt vægttab tager lang tid. Jeg brugte 2 år på at tabe min 40 kg og jeg har stadig ikke taget et eneste gram på!

Det er vigtigt du tager de positive briller på og tror på det! Lad være med at dunke dig selv i hovedet, hvis du falder i. Rejs dig op, børst støvet af og fortsæt næste dag.

"Vores største bedrift er ikke at undgå at falde, men at vi rejser os op igen, hver eneste gang vi falder."

Ralph Waldo Emerson

Hulubulu......

Hvor i alverden er hende Bettina henne af i verden??

Ja, hvor filan er jeg, det er et godt spørgsmål. Her og der, allevegne.

Er flyttet, fået opereret mit knæ og fået nyt job, så jo der sker en hel del faktisk.

Så meget at stressen ligger og lurer i overfladen, men også kun lige. Jeg gør mit bedste for at holde den stangen, trække vejret dybt og tage en dag af gangen.

Jeg fik pludselig tilbudt ny lejlighed, med meget kort svarfrist. Selvfølgelig lige den, jeg gerne ville have, rækkehus i et plan. Så hurtigt beslutning og det blev ja tak!

Nu er jeg ikke særlig god til at flytte og strukturere, så det trak godt nok tænder ud! Men flytte gjorde jeg da og er nu installeret i min dejlige nye lejlighed, uden trapper og første sal....skøøøøøønt!

Så var der jo en lille simpel kikkert operation af knæet, troede jeg, men jeg blev klogere:/ I følge MR scanningen var der lidt med menisken og noget brusk, så det skulle jo nok klares nemt og hurtigt. Havde hørt fra flere at det var ”piece of cake” , så jeg var rolig og forventede hurtigt af være på benene igen.

Men hold nu kæft en skuffelse!! Alt var galt i det knæ! Menisken var der lidt løse flapper som blev fjernet, men ikke det store, som troet. Til gengæld var der voldsom bruskskade i hele knæet, løs brusk, samt slidgigt også i hele knæet. Konklusion: et nyt knæ!

Øv jeg var skuffet og ked, tudede da jeg gik derfra. Jeg skulle jo bare liiiiige!

 

Ynk ynk ynk og piv :)

Og jeg var 100 år om at komme mig over selve den lille bitte operation, men husker nu fra tidligere, at min krop ikke heles så hurtigt og nemt. Så øv øv, det var virkelig nedtur. Hvad med alle mine løb, cykelløb osv.?

Men ja, det skal jo nok gå alt sammen og lige nu, er jeg ikke selv indstillet på et nyt knæ, næ tak. Så kan jeg godt leve lidt endnu på smertestillende:)

Så kom der til gengæld en åbning med et nyt og spændende job, ja tak til det:) Sammen med min skønne nuværende souschef og takket være hende, starter vi begge nyt job sammen, som henholdsvis leder og souschef (mig). Det bliver så godt, vi er virkelig et godt team, der forstår hinanden og kommunikerer super godt sammen. Plus at vi begge har god humor, forstår at have tid til grin og pjat og respekterer hinanden <3 

 

Så jo ja, ”life is a rollercoaster”, det er bare med at hoppe på og holde fast. Jeg har efterhånden lært, at uanset hvilket lort der kommer ned over hovedet på mig, så dør min verden og jeg ikke. Det kan gøre ondt i en periode og det kan være svært, men jeg rejser mig altid igen <3

Jeg holder jo stædigt fast i min træning, selv om jeg lige har været sat lidt ud af spil, på grund af knæet. Har fået lagt nyt program, af en rigtig dygtig gut og pludselig skulle jeg lære at ”dødløfte” og træne med vægtstænger i stedet for de sikre nemme maskiner. Men resultaterne er i hvert fald heller ikke udeblevet, men der er selvfølgelig lang vej endnu.

Det ses bedst på ryggen, at der er sket noget :)

Alt for tit ser jer på arbejde, især kvinder, træne helt forkert og spild af tid. Det kan altså godt betale sig at få en kyndig til at lave et program for en, så man opnår gode resultater, i stedet for at spilde sin tid. I forvejen piver alle jo over manglende tid til træning og så er det jo fjollet at bruge 2 timer på noget håbløst, hvis du kan nøjes med en time, på noget der virker.

Derud over, er kosten altså bare vigtig. Hvis ikke kroppen får den næring den skal have, har den ikke noget at gro muskler af. Du kan såmænd sagtens tabe dig på gulerødder alene og tabe dig meget, men resultatet og varigheden er langt fra godt.

Der kan det også betale sig at investere i, at få lavet en ordentlig kostplan, af en der ved noget om det. Det er måske dyrt som engangs beløb, men på sigt kan det helt klart betale sig! Som alternativ kan du selv lege lidt med din mad, ved at bruge appen ”shape up”, som er god til at få styr på kalorieindtag osv.

Rigtig mange mennesker spiser helt forkert og oftes alt for lidt. Der er f.eks gået mode i Skyr, som jo er et fremragende produkt, med højt protein indhold. Men så køber folk de færdiglavet skyr produkter, der er fyldt med sødemidler eller sukker og så kan det sgu være ligemeget. Lav det dog selv, det er så simpelt og nemt og kræver ikke meget forberedelse. Brug sødemidler som sukrin eller stevia, som er de bedste sødemidler på markedet lige nu, ifølge mig. Blend nogle friske bær i og vupti, har du den lækreste skyr, helt uden skidt og lort. Det er slet ikke så svært, men vi vil jo helst have det helt og aldeles forærende, ikk ?

Nemlig, har sagt det før, pas nu på den skide krop for fanden da!

At lade sig nøjes.....

Er du typen der i mange henseender i livet lader dig nøjes? Ikke fordi det er dårligt at kunne nøjes, men nogen gange kan det være med til at lægge begrænsninger for dig selv.

Har du haft det samme job i adskillige år, uden at det giver dig noget, andet end løn? Du længes efter nye udfordringer, sukker når du ser dine venner få nye spændende jobs, læser ofte job annoncer uden nogensinde at sende en ansøgning. Er syg og dårlig, både fysisk, men også psykisk når du skal møde om morgenen? Du føler ingen glæde ved arbejdet overhovedet, ikke engang kollegaerne siger dig noget, men alligevel bliver du.

 

Har du været i et forhold i rigtig mange år, som ikke længere giver dig det, som det gjorde i starten? Det ikke fordi i skændes eller har nogen problemer som sådan, det er bare tomt og intetsigende. I koncentrerer al jeres kærlighed om børnene, så i ikke behøver at se hinanden i øjnene og erkende at jeres kærlighed til hinanden er væk. Du går ikke, for man ved jo hvad man har og hvad med børnene? 

 

Tør du ikke tage springet ud i livet og vælge det der gør DIG glad og lykkelig. Er du bange for konsekvenserne og hvad der skal ske med dig? Er du bange for ensomheden og hvad fremtiden kan bringe af uventede ting?

Du lader dig nøjes, med rigtig mange ting her i livet, alene fordi dit selvværd er lavt og du ikke tror på dig selv. Du tænker alt er ok, selvom du mærker længslen mod andet, i dit indre. Du bilder dig selv ind, at det er godt nok til dig og hvem siger overhovedet det bliver bedre?

Til dig er her en lille opsang: Tag for pokker springet ud i livet!! Du er god nok og har ret til at leve det liv der gør dig glad og ikke alle andre!! Du har kun det her ene liv, det kan ikke laves om, rettes eller ændres. Du har kun denne ene chance og mulighed. Livet kan kun leves en gang, så lev det for pokker helt fantastisk! Vi er så bange for hvad der skal gå galt, vi forsikrer os selv med livrem og seler, vi glemmer at leve, vi overlever bare. 

 

Og det er aldrig for sent, at ændre retning! Gør det nu, før du sidder og fortryder du ikke havde modet.

Ved godt det er angstprovokerende, har selv taget de helt store spring, ny uddannelse og ny bolig. Man ved hvad man har og hvad nu hvis?...........Ja hvad nu hvis det hele bare bliver endnu bedre :)) Vi skal lade være med at se begrænsninger, i stedet for muligheder.

Livet er godt...

Det sgu ikke nemt, at ville det hele og kun have tid og overskud til det halve. Prioritering, prioritering , prioritering. Det betyder jo så, at det kan blive lidt svært at finde tid til at skrive her, men nu får i da lige lidt fra mig:)

Afsluttede min eksamen som sundhedsservicesekretær med et flot 12 tal :)....var så glad og stolt, for jeg var sgu godt nok nervøs den dag og det plejer jeg ikke at være. Men det var så helt uden grund, for det gik jo helt perfekt. Men det er typisk, for oftest fantasere vi problemerne på forhånd og sjældent bliver det til noget som helst: Tro på dig selv og hold fast!

Stolte mig til dimension:)

Så har jeg være så heldig at få foden inden for i fitness world som receptionist og med tiden som personlig træner og kostvejleder, præcis som jeg har planlagt og drømt om. Hvorfor nøjes med at drømme, gå i stedet for målrettet efter dem. 

Har drømt meget om Tom Cruise, så nu venter jeg bare;)

Min datter og børnebørn bor stadig hjemme, men de er meget tæt på vej ud og der står en lejlighed parat til dem, når nogle små irriterende forhindringer er løst. Det bliver rart for os alle, at få lidt privatliv og alligevel være så tæt på hinanden, at jeg stadig kan støtte og hjælpe det jeg kan. Men hvor har jeg været heldig, trods larm, rod og svedige nætter på en lædersofa, at have dem så tæt i mit liv og kunne hjælpe.

 Mit dejlige barnebarn med på job:) 

 

Så er der det lidt kedelige......døjer stadig med mit knæ og har i perioder voldsomme smerter, det sgu øv. Men nu skal jeg have en MR scanning d. 7/6 og jeg er positiv indstillet og tror på det bedste. Var til den meste negative ortopædkirurg, som ikke kan anbefales, magen til lyseslukker. Uden overhovedet at have set på knæet, konstaterede han, at jeg aldrig kom til at løbe og at cykling var det værste jeg kunne byde mit knæ: SAY WHAT!?

Men jeg skal nok vise ham noget andet, bare vent;)

Tror stadig på Nordic race d. 8 juni og træner styrketræning og kettlecross, for at holde en nogenlunde form. Starter også på cykling nu og så kommer det hele af sig selv. Når folk uden ben kan løbe, kan jeg satme også løbe, trods et dårligt knæ:)

Så fik jeg desværre også mavesår midt i det hele, grundet mine NSAID medicin, for alle mine skavanker, suk suk. Det driller lidt i perioder, men får medicin og er sikker på jeg nok skal blive rask. Lider dog gevaldigt af træthed og hvad der ellers følger med, når kroppen ikke er helt på toppen. Men igen: ” for hver dag, på hver måde, får jeg det bedre og bedre”

Vægten den holder jeg stadig fint, plus minus 2 kg. Dog er der ingen tvivl om, at det bliver en livslang indre kamp, at kæmpe mod min overspisning, som stadig dukker op i pressede perioder. Men jeg giver aldrig nogensinde op!

Havde en snak i dag, med en skøn mand, som også har været svær overvægtig, indtil han lige som mig, fandt ud af, at uden at arbejde med sindet og den bagage man slæber rundt på, så sker der ikke en pind. I dag hjælper han andre, som coach og træner. Det er virkelig også en af mine kæpheste, når jeg snakker med andre om overvægt og deres ønske om at tabe sig. Find ud af kernen til din overvægt, find ud af, hvilke andre løsninger, du kan bruge, i stedet for at trøstespise. Vær ærlig og åben over for dig selv, erkend at du har et problem og tag så fat i det. Drop alle de håbløse kure der bliver tilbudt rundt omkring og i øjeblikket i stort omfang, for sommeren er jo over os;) Alle kure virker, i en periode, nemlig så længe du orker at følge dem og det er sjældent i evigheder.

Ryd op i din psykisk bagage, spis sundt og varieret (du ved jo godt hvad der er sundt og hvad der ikke er), lad være med at være fanatisk, lev livet, lær mådehold, lær ordet: NEJ TAK og så kom ud og bevæg dig! Motion og sund kost er den eneste måde, og det er faktisk slet ikke svært, når først det kommer ind på rygraden og du mærker den positive effekt.

Følg f.eks min ven Glenn her: https://www.facebook.com/ekstremtfedtilironman?fref=ts

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet.

Men generelt synes jeg helt bestemt at livet går den rigtige vej. Modgang og sygdom kan ikke undgås, men det hele handler om hvordan du anskuer og takler dem. Lad være med at fokusere for meget på det negative, fokuser i stedet for på det der rent faktisk fungere og er positivt i dit liv. Er det hele så sort, at du tænker, der intet positivt er, så begynd at skrive ned. For selv de små ting, kan være med til at ændre dit fokus. Nogen har en tildens, til konstant at skrive f.eks på FB hvor elendigt det hele er, hvor syge de er osv. Og der er ingen tvivl om, at den negative fokus forstærker det yderligere. Ikke dermed sagt, at man ikke har lov til at råbe RØV engang imellem, det gør jeg selv. Men hvis du kun kan råbe røv, så skulle du måske begynde at prøve at råbe noget andet, mere positivt. 

 

Og er dybt taknemmelig over alt det jeg har :)