bagrund

Sidevisninger i alt

onsdag den 20. november 2013

At tænke positivt...

Livet er godt nok ikke altid en dans på roser og det hele kan føles som en kæmpe rutjsetur, med konstante ups and downs.

Min lille familie har godt nok været hårdt ramt gennem hele livet, vi har dælme fået nogle hak i tuden. En ting er alt det lort jeg selv har gennemgået, men nøj det gør ondt når ens unger og børnebørn også skal igennem sygdom, svigt og sorg. 

Men alligevel er vi en familie med en masse kærlighed, glæde, smil og latter. 



Det er helt ok at blive vred, sur og ked af det. Det er helt ok, at være nede i en periode og synes hele livet er noget lort. Men had, bitterhed og konstant fokus på alt det dårlige, fører absolut intet godt med sig.
Få kigget på det der gør ondt, bearbejd det og giv så slip! Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre.

Jeg er så skide stolt, at det er lykkedes mig, at videregive min fighterånd og positive livsindstilling til mine unger. Ja, vi falder og slår os, men vi rejser os dælme også op, børster støvet af og kommer videre.

De sidste mdr. har trukket tænder i forhold til mit største barnebarn, der desværre har oplevet det største svigt fra nogle mennesker, der burde beskytte hende og overfylde hende med kærlighed. Trusler, vold og basale svigt, har desværre været en del af hendes liv i en lang periode og hendes mor og jeg så det slet ikke. Jeg har været så ked af det, frustreret og vred. Det har virkelig kostede nogle psykiske ressourcer, der igen har betydet, at mit overskud har været uendeligt lille. Men det er helt naturligt at reagere på den måde og det skal man også have lov til. Men jeg er jo ikke til megen hjælp, hvis jeg vælger at gå helt ned, eller at blive optændt af hævn og had.

Nu er det opdaget, stoppet og fået øjeblikkelige konsekvenser. Så nu venter bare et kæmpe oprydningsarbejde for hende, så hun kan blive hel igen, for en stor del af hende er gået i stykker og bliver svært at genopbygge igen. Men jeg er optimist, for hun er en lille sej pige og jeg er så piv stolt af hende. Hun har også lært at livet kan være hårdt og uretfærdigt, men derfor behøver det hele ikke at ende skidt og hvis man kæmper, så kan man få næsten lige det man vil. Og så har hun verdens bedste mor, der passer godt på hende og er en super god støtte for hende. Og i sidste ende, har de alle sammen mig, så kan det sgu ikke gå helt galt :)

Mange mennesker har alt for meget fokus på alt det triste i deres liv. Alle deres statusser på FB handler om sygdom og elendighed, de gør alt hvad de kan for at bevare fokus på det "det så synd for mig". Og ganske rigtigt, jo mere du graver efter lort, jo mere lort finder de:)  Så oftest ser man gentagne gange de samme statusser igen og igen: jeg er syg, jeg har influenza, nu får jeg den og den medicin, jeg har ondt der og der......igen og igen og igen. Jeps, vold avler vold og elendighed avler elendighed.

Nogen bliver ved med at hænge sig i fortiden og mennesker der har gjort dem ondt. Ting der er overstået for længst og som de jo tydeligvis har overlevet. Giv nu slip for pokker, kom videre. Dumme eks. Kærester, dumme kollegaer, dummer chefer osv. Spil af god energi, lad fortid være fortid!

Bitterhed og had er den mest ødelæggende følelse og den æder langsomt en op indefra. De mennesker der har gjort en ondt, bliver da ikke straffet, fordi man ødelægger sit eget liv på grund af dem. De er da ligeglade, de er videre. Så hvorfor straffe sig selv yderligere med at hade og være bitter??

Mellem alt det triste, hårde, uretfærdige, er der bare så mange skønne og dejlige ting, man skal bare lige få øje på det. Prøv at tvinge dig selv til at finde mindst 3 ting hver dag, der har været dejligt. Det kan være noget så basalt som at du har fået mad. En selvfølge måske, men det er det altså ikke for alle;) 
Men jo mere du tvinger dig selv til at fokusere på det positive, jo lettere vil det være at fjerne fokus fra det negative og dermed gøre dit liv noget sjovere at leve.  For det handler ikke om bare at overleve, men om at leve.



For nogen er det her meget provokerende, at man ”bare” skal tænke positivt, når det hele er lort. Men helt ærligt, tror du at dit liv bliver federe at du bliver ved med at fokusere på alt det der er noget lort? Hvis du kan ændre på tingene, så gør det! Men hvis det er ting, du ikke lige nu og her, kan gøre noget som helst ved, så accepter det, tag det ind og få det vendt til noget positivt. Det kan man nemlig godt og det kræver ikke mere, end al den energi du allerede bruger på at tænke negativt.









mandag den 2. september 2013

Råd til dig fra mig......

Her på det sidste, har jeg fået rigtig mange henvendelser omkring vægttab, kostplaner, træning, opstramning osv. Det er jo rigtig dejligt og jeg svarer alt det jeg kan. Men må også erkende at tiden ikke helt er til det, uanset hvor meget jeg gerne ville. Derfor har jeg i denne blog samlet de råd jeg løbende har givet, det sidste stykke tid. Jeg tager et til to områder af gangen, alt efter hvor meget de fylder på skrift:)

Tag det du kan bruge og smid resten væk. Husk det er min mening, min filosofi og det nødvendigvis ikke er det rigtige for dig.

Lad os starte med kosten. Her har jeg fokus på et vægttab, men med hensyn til at bevare muskelmasse.

Et vægttab er egentlig ret basalt og ligetil, indtag mindre end du forbrænder. 

På dette link: http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/sundhed_generelt/beregn_dit_energiforbrug/
Kan du beregne dit basalstofskifte, samt dit reelle energiforbrug. Når du har den beregning er det nemt, at finde ud af, hvad du skal spise, rent kaloriemæssigt for at opnå et vægttab. Dit basalstofskifte er det man også kan kalde din ”tomgangs forbrænding”, dvs. den energi du bruger, når din krop er i hvile, du ikke har spist i 12 – 18 timer og absolut intet foretager sig, andet end at være i live.
Lige så snart du begynder at bevæge dig og spise, stiger din forbrænding, alt efter hvad du foretager dig. Du kan selvfølgelig aldrig beregne det 100%, men det kan give dig en meget god idé om, hvor du ca. ligger.

Nu skal du så til at finde ud af, hvordan du får de kalorier og den rette mængde af protein, kulhydrat og fedt. Der findes jo millioner af forskellige livsstile og jeg vil ikke sige hverken for eller imod, nogen af dem, da det er dig der skal kunne leve med det, resten af dit liv. For det er en livsstilsændring og ikke en kur der skal til.

Proteiner er kroppens grund byggesten, ordet protein er græsk og betyder ”af allerstørste vigtighed, så det siger lidt om, at det SKAL du have i din kost og ifølge mig, til alle dine måltider. Super god artikel om protein, læs den og bliv meget klogere: http://www.alun.dk/sund-kost/protein-sundhed-fitness-vaegttab.html#

Gode protein kilder: Kylling, Kalkun, fisk, æg, kød, hytteost, mælk, ost, tørrede bønner, linser, kikærter, havregryn, mandler, samt meget andet, brug Google til at søge efter flere.


Du kan ikke undvære kulhydrater, hvis du skal have ordentlig udbytte af din protein, eller generelt have en velfungerende krop. Derfor skal din kost også indeholde en pæn mængde af dem. Mange på lav eller ingen kulhydrat kur, oplever at de taber sig hurtigt, men kun i en periode, da det er væske der tabes, fordi sådan en kur gør, at kroppen tømmer sine glykogen lagre, som binder en del vand. Det anbefalede indtag af kulhydrater afhænger af dit køn, alder og aktivitets niveau. Hvis du træner meget, anbefales det ca. 8 gram pr. kilo kropsvægt. Ellers er det ca. halvdelen.
Sørg for at få de komplekse kulhydrater med et lavt GI (Glycæmisk Index). De er lang tid om at blive nedbrudt i kroppen, hvilket er med til at sikre et stabilt blodsukker.

Gode kilder til komplekse kulhydrater: Ris, fuldkorns pasta, groft brød, grøntsager, bælgfrugter, kartofler, frugt.


Din krop kan ikke undvære fedt. Det misforstår mange og lever helt og aldeles fedt fri og det er helt galt. Når kroppen for mindre fedt, end den reelt har brug for, holder den desperat fat i det fedt den har. Selvfølgelig kan man ikke bare hælde fedt indenbords i uanede mængder og så tabe sig. Men det er vigtigt at man følger anbefalingerne og får det fedt kroppen skal have, samt at det er det sunde fedt.
Der er også kommet nye spændende undersøgelser omkring mættet fedt, som jo ellers har været ad bad, læs f.eks en her: http://aktivtraening.dk/kost/ny-viden-spis-maettet-fedt-hver-dag

Kilder til gode fedtstoffer: olivenolie, rapsolie, solsikkeolie, tidselolie, vindruekerneolie, majsolie, sojaolie og hørfrøolie. 


Nu sidder du måske og tænker, med HVAD skal jeg helt præcise spise og hvad indeholder det præcist af proteiner, kulhydrater og fedt. Det er jo et større regnestykke, hvis du skal til at sidde og regne på alt du putter i munden og det løber man hurtigt træt i. jeg kan VARMT anbefale den gratis app ”shape up” til at hjælpe dig på vej, indtil det sidder på din rygrad. Du skal godt nok veje din mad ad, men den er en god indikator for hvad du indtager i løbet af en dag. Rigtig mange mener, at de bestemt spiser det helt rigtige og sundt, men de får sig nogen gange et chok, når de finder ud af, at det langt fra er sandheden.

Og glem nu alt det der med: jamen jeg spiser ingenting og bla bla bla og alligevel taber jeg mig ikke. Det er IKKE sandt! Hvis du ikke taber dig, er det fordi du gør noget forkert. Medmindre du selvfølgelig har noget reel sygdom/medicin til baggrund, men det er sjældent;)




Det er heller ikke nogen hemmelig at psyken er en stor del af et vægttab. Det er mange års indgroede dårlige vaner, trøste spisning, overspisning osv. der oftest ligger til grund, i hvert fald når det gælder et større vægttab. Det er vigtigt du tør se indad, at turde arbejde med din bagage og få ryddet op og ud i det.

Derudover er tålmodighed et af de største issue. Det skulle helst have været i går, at du lige tabte de der 20 kg. Ting tager tid og et godt og sundt vægttab tager lang tid. Jeg brugte 2 år på at tabe min 40 kg og jeg har stadig ikke taget et eneste gram på!

Det er vigtigt du tager de positive briller på og tror på det! Lad være med at dunke dig selv i hovedet, hvis du falder i. Rejs dig op, børst støvet af og fortsæt næste dag.


"Vores største bedrift er ikke at undgå at falde, men at vi rejser os op igen, hver eneste gang vi falder."
Ralph Waldo Emerson








tirsdag den 6. august 2013

Hulubulu......

Hvor i alverden er hende Bettina henne af i verden??

Ja, hvor filan er jeg, det er et godt spørgsmål. Her og der, allevegne.

Er flyttet, fået opereret mit knæ og fået nyt job, så jo der sker en hel del faktisk.

Så meget at stressen ligger og lurer i overfladen, men også kun lige. Jeg gør mit bedste for at holde den stangen, trække vejret dybt og tage en dag af gangen.

Jeg fik pludselig tilbudt ny lejlighed, med meget kort svarfrist. Selvfølgelig lige den, jeg gerne ville have, rækkehus i et plan. Så hurtigt beslutning og det blev ja tak!
Nu er jeg ikke særlig god til at flytte og strukturere, så det trak godt nok tænder ud! Men flytte gjorde jeg da og er nu installeret i min dejlige nye lejlighed, uden trapper og første sal....skøøøøøønt!

Så var der jo en lille simpel kikkert operation af knæet, troede jeg, men jeg blev klogere:/ I følge MR scanningen var der lidt med menisken og noget brusk, så det skulle jo nok klares nemt og hurtigt. Havde hørt fra flere at det var ”piece of cake” , så jeg var rolig og forventede hurtigt af være på benene igen.
Men hold nu kæft en skuffelse!! Alt var galt i det knæ! Menisken var der lidt løse flapper som blev fjernet, men ikke det store, som troet. Til gengæld var der voldsom bruskskade i hele knæet, løs brusk, samt slidgigt også i hele knæet. Konklusion: et nyt knæ!
Øv jeg var skuffet og ked, tudede da jeg gik derfra. Jeg skulle jo bare liiiiige!

 
Ynk ynk ynk og piv :)
Og jeg var 100 år om at komme mig over selve den lille bitte operation, men husker nu fra tidligere, at min krop ikke heles så hurtigt og nemt. Så øv øv, det var virkelig nedtur. Hvad med alle mine løb, cykelløb osv.?

Men ja, det skal jo nok gå alt sammen og lige nu, er jeg ikke selv indstillet på et nyt knæ, næ tak. Så kan jeg godt leve lidt endnu på smertestillende:)

Så kom der til gengæld en åbning med et nyt og spændende job, ja tak til det:) Sammen med min skønne nuværende souschef og takket være hende, starter vi begge nyt job sammen, som henholdsvis leder og souschef (mig). Det bliver så godt, vi er virkelig et godt team, der forstår hinanden og kommunikerer super godt sammen. Plus at vi begge har god humor, forstår at have tid til grin og pjat og respekterer hinanden <3 

 

Så jo ja, ”life is a rollercoaster”, det er bare med at hoppe på og holde fast. Jeg har efterhånden lært, at uanset hvilket lort der kommer ned over hovedet på mig, så dør min verden og jeg ikke. Det kan gøre ondt i en periode og det kan være svært, men jeg rejser mig altid igen <3

Jeg holder jo stædigt fast i min træning, selv om jeg lige har været sat lidt ud af spil, på grund af knæet. Har fået lagt nyt program, af en rigtig dygtig gut og pludselig skulle jeg lære at ”dødløfte” og træne med vægtstænger i stedet for de sikre nemme maskiner. Men resultaterne er i hvert fald heller ikke udeblevet, men der er selvfølgelig lang vej endnu.

Det ses bedst på ryggen, at der er sket noget :)
Alt for tit ser jer på arbejde, især kvinder, træne helt forkert og spild af tid. Det kan altså godt betale sig at få en kyndig til at lave et program for en, så man opnår gode resultater, i stedet for at spilde sin tid. I forvejen piver alle jo over manglende tid til træning og så er det jo fjollet at bruge 2 timer på noget håbløst, hvis du kan nøjes med en time, på noget der virker.

Derud over, er kosten altså bare vigtig. Hvis ikke kroppen får den næring den skal have, har den ikke noget at gro muskler af. Du kan såmænd sagtens tabe dig på gulerødder alene og tabe dig meget, men resultatet og varigheden er langt fra godt.
Der kan det også betale sig at investere i, at få lavet en ordentlig kostplan, af en der ved noget om det. Det er måske dyrt som engangs beløb, men på sigt kan det helt klart betale sig! Som alternativ kan du selv lege lidt med din mad, ved at bruge appen ”shape up”, som er god til at få styr på kalorieindtag osv.

Rigtig mange mennesker spiser helt forkert og oftes alt for lidt. Der er f.eks gået mode i Skyr, som jo er et fremragende produkt, med højt protein indhold. Men så køber folk de færdiglavet skyr produkter, der er fyldt med sødemidler eller sukker og så kan det sgu være ligemeget. Lav det dog selv, det er så simpelt og nemt og kræver ikke meget forberedelse. Brug sødemidler som sukrin eller stevia, som er de bedste sødemidler på markedet lige nu, ifølge mig. Blend nogle friske bær i og vupti, har du den lækreste skyr, helt uden skidt og lort. Det er slet ikke så svært, men vi vil jo helst have det helt og aldeles forærende, ikk ?



Nemlig, har sagt det før, pas nu på den skide krop for fanden da!






tirsdag den 25. juni 2013

At lade sig nøjes.....

Er du typen der i mange henseender i livet lader dig nøjes? Ikke fordi det er dårligt at kunne nøjes, men nogen gange kan det være med til at lægge begrænsninger for dig selv.

Har du haft det samme job i adskillige år, uden at det giver dig noget, andet end løn? Du længes efter nye udfordringer, sukker når du ser dine venner få nye spændende jobs, læser ofte job annoncer uden nogensinde at sende en ansøgning. Er syg og dårlig, både fysisk, men også psykisk når du skal møde om morgenen? Du føler ingen glæde ved arbejdet overhovedet, ikke engang kollegaerne siger dig noget, men alligevel bliver du.
 

Har du været i et forhold i rigtig mange år, som ikke længere giver dig det, som det gjorde i starten? Det ikke fordi i skændes eller har nogen problemer som sådan, det er bare tomt og intetsigende. I koncentrerer al jeres kærlighed om børnene, så i ikke behøver at se hinanden i øjnene og erkende at jeres kærlighed til hinanden er væk. Du går ikke, for man ved jo hvad man har og hvad med børnene? 

 

Tør du ikke tage springet ud i livet og vælge det der gør DIG glad og lykkelig. Er du bange for konsekvenserne og hvad der skal ske med dig? Er du bange for ensomheden og hvad fremtiden kan bringe af uventede ting?

Du lader dig nøjes, med rigtig mange ting her i livet, alene fordi dit selvværd er lavt og du ikke tror på dig selv. Du tænker alt er ok, selvom du mærker længslen mod andet, i dit indre. Du bilder dig selv ind, at det er godt nok til dig og hvem siger overhovedet det bliver bedre?

Til dig er her en lille opsang: Tag for pokker springet ud i livet!! Du er god nok og har ret til at leve det liv der gør dig glad og ikke alle andre!! Du har kun det her ene liv, det kan ikke laves om, rettes eller ændres. Du har kun denne ene chance og mulighed. Livet kan kun leves en gang, så lev det for pokker helt fantastisk! Vi er så bange for hvad der skal gå galt, vi forsikrer os selv med livrem og seler, vi glemmer at leve, vi overlever bare. 

 


Og det er aldrig for sent, at ændre retning! Gør det nu, før du sidder og fortryder du ikke havde modet.

Ved godt det er angstprovokerende, har selv taget de helt store spring, ny uddannelse og ny bolig. Man ved hvad man har og hvad nu hvis?...........Ja hvad nu hvis det hele bare bliver endnu bedre :)) Vi skal lade være med at se begrænsninger, i stedet for muligheder.










tirsdag den 16. april 2013

Livet er godt...

Det sgu ikke nemt, at ville det hele og kun have tid og overskud til det halve. Prioritering, prioritering , prioritering. Det betyder jo så, at det kan blive lidt svært at finde tid til at skrive her, men nu får i da lige lidt fra mig:)

Afsluttede min eksamen som sundhedsservicesekretær med et flot 12 tal :)....var så glad og stolt, for jeg var sgu godt nok nervøs den dag og det plejer jeg ikke at være. Men det var så helt uden grund, for det gik jo helt perfekt. Men det er typisk, for oftest fantasere vi problemerne på forhånd og sjældent bliver det til noget som helst: Tro på dig selv og hold fast!

Stolte mig til dimension:)

Så har jeg være så heldig at få foden inden for i fitness world som receptionist og med tiden som personlig træner og kostvejleder, præcis som jeg har planlagt og drømt om. Hvorfor nøjes med at drømme, gå i stedet for målrettet efter dem. 

Har drømt meget om Tom Cruise, så nu venter jeg bare;)




Min datter og børnebørn bor stadig hjemme, men de er meget tæt på vej ud og der står en lejlighed parat til dem, når nogle små irriterende forhindringer er løst. Det bliver rart for os alle, at få lidt privatliv og alligevel være så tæt på hinanden, at jeg stadig kan støtte og hjælpe det jeg kan. Men hvor har jeg været heldig, trods larm, rod og svedige nætter på en lædersofa, at have dem så tæt i mit liv og kunne hjælpe.

 Mit dejlige barnebarn med på job:) 
 

Så er der det lidt kedelige......døjer stadig med mit knæ og har i perioder voldsomme smerter, det sgu øv. Men nu skal jeg have en MR scanning d. 7/6 og jeg er positiv indstillet og tror på det bedste. Var til den meste negative ortopædkirurg, som ikke kan anbefales, magen til lyseslukker. Uden overhovedet at have set på knæet, konstaterede han, at jeg aldrig kom til at løbe og at cykling var det værste jeg kunne byde mit knæ: SAY WHAT!?
Men jeg skal nok vise ham noget andet, bare vent;)

Tror stadig på Nordic race d. 8 juni og træner styrketræning og kettlecross, for at holde en nogenlunde form. Starter også på cykling nu og så kommer det hele af sig selv. Når folk uden ben kan løbe, kan jeg satme også løbe, trods et dårligt knæ:)

Så fik jeg desværre også mavesår midt i det hele, grundet mine NSAID medicin, for alle mine skavanker, suk suk. Det driller lidt i perioder, men får medicin og er sikker på jeg nok skal blive rask. Lider dog gevaldigt af træthed og hvad der ellers følger med, når kroppen ikke er helt på toppen. Men igen: ” for hver dag, på hver måde, får jeg det bedre og bedre”

Vægten den holder jeg stadig fint, plus minus 2 kg. Dog er der ingen tvivl om, at det bliver en livslang indre kamp, at kæmpe mod min overspisning, som stadig dukker op i pressede perioder. Men jeg giver aldrig nogensinde op!

Havde en snak i dag, med en skøn mand, som også har været svær overvægtig, indtil han lige som mig, fandt ud af, at uden at arbejde med sindet og den bagage man slæber rundt på, så sker der ikke en pind. I dag hjælper han andre, som coach og træner. Det er virkelig også en af mine kæpheste, når jeg snakker med andre om overvægt og deres ønske om at tabe sig. Find ud af kernen til din overvægt, find ud af, hvilke andre løsninger, du kan bruge, i stedet for at trøstespise. Vær ærlig og åben over for dig selv, erkend at du har et problem og tag så fat i det. Drop alle de håbløse kure der bliver tilbudt rundt omkring og i øjeblikket i stort omfang, for sommeren er jo over os;) Alle kure virker, i en periode, nemlig så længe du orker at følge dem og det er sjældent i evigheder.

Ryd op i din psykisk bagage, spis sundt og varieret (du ved jo godt hvad der er sundt og hvad der ikke er), lad være med at være fanatisk, lev livet, lær mådehold, lær ordet: NEJ TAK og så kom ud og bevæg dig! Motion og sund kost er den eneste måde, og det er faktisk slet ikke svært, når først det kommer ind på rygraden og du mærker den positive effekt.

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet.


Men generelt synes jeg helt bestemt at livet går den rigtige vej. Modgang og sygdom kan ikke undgås, men det hele handler om hvordan du anskuer og takler dem. Lad være med at fokusere for meget på det negative, fokuser i stedet for på det der rent faktisk fungere og er positivt i dit liv. Er det hele så sort, at du tænker, der intet positivt er, så begynd at skrive ned. For selv de små ting, kan være med til at ændre dit fokus. Nogen har en tildens, til konstant at skrive f.eks på FB hvor elendigt det hele er, hvor syge de er osv. Og der er ingen tvivl om, at den negative fokus forstærker det yderligere. Ikke dermed sagt, at man ikke har lov til at råbe RØV engang imellem, det gør jeg selv. Men hvis du kun kan råbe røv, så skulle du måske begynde at prøve at råbe noget andet, mere positivt. 

 

Og er dybt taknemmelig over alt det jeg har :)

mandag den 25. februar 2013

Rundt om det hele...

Hvor er der altså mange kloge hoveder derude i den store vide verden. Folk der ved lige præcis hvad man skal gøre for at være sund og lækker. Sjovt nok har disse mennesker aldrig nogen sinde selv, været i nærheden af at være overvægtige, så hvad fanden ved de reelt, andet end teori!?
Jeg siger ikke at de ikke har ret, det har de helt bestemt. For selvfølgelig handler det om at spise sundt/fornuftigt, motionere, lukke munden og lette røven, det kan man ikke argumentere imod. Og de har selvfølgelig også en masse videnskabeligt med sig i baghånden som er ganske rigtigt, jeg har jo bare mig;)

Men hvad ved de om følelser, angst, mangel på selvværd, overspisning, sult osv. på egen krop, hvis de altid bare har været slanke og sunde?? Jeg siger ikke at man behøver at have været i mine sko, for at forstå og hjælpe, men det skader i hvert fald ikke. 






Jeg har gang i lidt forskellige projekter p.t, meget spændende ting, som jeg håber at kunne sætte i værk snarest. I den forbindelse ville det være super fedt, hvis ikke det allerede er gjort, at DU gad at gå ind og besvare det her enkle korte spørgeskema: http://www.surveymonkey.com/s/LM26V3J
På forhånd tak!


Nu skal det handle lidt om mad, for jeg bliver spurgt rigtig meget: Hvad spiser du selv??


Jeg er bestemt ikke fanatisk, slet ikke. Jeg spiser gerne en stor bøf, med pommes frites og en god gang bearnaise og jeg elsker slik og chokolade. Men jeg lever generelt sundt, mest fordi min krop rent faktisk elsker det og jeg føler mig godt tilpas med det, men nu også fordi at det smager ganske godt. Når jeg er ude og spise, spiser jeg hvad der bliver serveret. Dog gør mådehold ikke spor, hvis man er i den fase, hvor man gerne vil tabe sig lidt. Det er også en god øvelse, at lære at nyde, også når det er små mængder. Bare fordi det er godt, behøver man ikke at spise til man kaster op;)

Mange rynker på næsen når de hører ordet ”sund mad” og sværger til smør og fløde. Jeg er også ret pjattet med smør, især på en nybagt bolle, men hey, så er det heller ikke mere himmelsk vel !?

Jeg er ikke skide god til at spise morgenmad og slet ikke klokken 7 om morgen. Men der er ingen tvivl om, at morgenmad er dagens vigtigste måltid og er med til at starte din krop op, til en lang dag. Jeg spiser/drikker en stor smoothie hver morgen og den indeholder som regel følgende:


  • 1 dl. Rigtig juice (ikke koncentrat), 2 spsk. Smoothiefrø fra hørkram, et godt drys med rugflager/havregryn/, frisk ingefær, 1 banan, 1 skefuld proteinpulver, lidt frossen frugt og til sidst kold grøn te, til koppen er fuld (½ L kop).
Det holder mig kørende til formiddag, hvor jeg så spiser 1 stk. frugt/grønt og en lille håndfuld mandler/nødder.

Til frokost har jeg som regel en rest med fra aftensmaden dagen før, eller jeg køber en skål salat med kylling i skolens kantine.

Eftermiddag får jeg nogle riskiks, knækbrød eller rugbrød med kødpålæg/æg, eller andet med protein i. Nogen gange får jeg måske kun noget grønt og nogle mandler. Men jeg er altid sulten, så noget får jeg i hvert fald.



Aftensmaden er forskellig, se nogle få eksempler på følgende billeder:


Godt krydret helstegt kalkunbryst med masser af grøntsager.

 

Flæskesteg med rødkålssalat, kartofler og en smule sovs. (mådehold)


Cervapi, tzatziki og sesam bagte kartofler.




 Hakkebøf med bagte rødbeder, kartofler, broccoli og bearnaise (mådehold)





Alle retter er selvfølgelig med mager kød og med hensyn til sovs, er det hverken opbagt eller flødesovs og så igen: mådehold! Men for gud skyld ingen hysteri eller fanatisme!

Jeg prøver så vidt muligt at spise hvad vi plejer og kan lide, men i en modificeret og lettere udgave. Det kan aldrig smage ligesom når man bruger f.eks smør og fløde, men det er altså slet ikke ringe. Og kan man se ud over evt. madsnobberi, så får man det også meget bedre i længden, når man slipper for den tunge og fede mad. 

Og hvis du sidder og tænker AD BAD, det gider jeg sgu ikke.........så lad være, valget er helt og holdent dit. Din krop, dit liv, dit valg :)


Til sidst et lille billede, der gør MIG glad og stolt og man må godt prale:) 

Troede faktisk ikke jeg havde et billede af mig selv i bikini fra dengang:)

 









torsdag den 31. januar 2013

Mål for 2013....

Hold nu op, som tiden bare går stærkt!!

Har været mega presset på mange områder, så der har ikke været det store overskud til at skrive her. Livet handler om prioritering og valg og jeg valgte mig selv :)

Min skønne store datter og hendes 2 vidunderlige børn er jo flyttet hjem til mig og vi er vist efterhånden ved at finde ud af at samarbejde og koordinere, så det faktisk er ganske rart. Men for en person der elsker "alenetid", ro og fred, er det lidt af en prøvelse og jeg kan da godt mærke at jeg er mere træt end normalt.
Til gengæld er det da en kæmpe gave at være så tæt sammen med sine børnebørn og hjælpe min datter så meget jeg nu har overskud til. Det handler som altid om, at fokusere på det positive, frem for det negative. Har jo også en skole og en afsluttende eksamen lige om lidt, meget spændende hvad der så skal ske.

Så er jeg begyndt at skrive lidt på bodybooster:

Hvordan kickstarter du vægttabet?

Boost din forbrænding


Motionen går det ok med, døjer dog stadig med mit dumme knæ, men har fået en henvisning til en ortopædkirurg og så håber jeg bare at han kan udføre mirakler.

Ellers er planen for 2013 som følgende:

Forårsduathlon med Køge triathlon klub    d. 21/4 -  2013

Iform kvindeløb                                          d. 12/5 - 2013

Femina kvindeløb                                       d. 27/5 - 2013

Tøserunden i Køge                                    d.    1/6 - 2013

Nordic race                                               d.   8/6 - 2013

Kvindetri med Brøndby triathlon klub         d. 25/8 - 2013

Motions triatlon med Køge triathlon klub d.     1/9  - 2013

Dirt extreme Bornholm                               d. 21/9 - 2013

Og hvis knæet arter sig, cross maraton på Bornholm 6 og 7 April, og andre sjove småløb rundt omkring der lige tiltaler mig og når tiden er til det:)

Er du til sjove og anderledes løb, kan jeg varmt anbefale Tejn If på Bornholm. Naturen er fantastisk, løbene sjove og udfordrende og folkende bag er super dejlige og søde: Tejn IF


Udover det, så står jeg jo snart med et fint eksamensbevis i hånden og kan kalde mig sundhedsservicesekretær:)........så mangler jeg bare et job, men det kan vel ikke være så svært, hvem kan sige nej til mig;)

Hvad med dig?? Er du kommet i gang med den livsstil du drømte om sidste år, eller er du stadig en sofakartoffel, der har ondt af dig selv?? Startede du på en kur efter nytår og nu hænger det dig bare ud af halsen?? Kom du i gang med motionen og nu orker du det ikke rigtigt mere??






For det første, drop nu alle de forbandende kure!! ja, de virker, selvfølgelig gør de det, det er ikke raket videnskab at hvis du spiser mindre end du forbrænder, så taber du dig! Problemet er, at du før eller siden kører RØVHAMRENDE træt i det og så ryger du i, for så kan det hele være røv ligemeget! 
Det er noget helt andet du skal have fat i, nemlig DIG! Tag den skide beslutning, stop klynkeriet, tag ansvar og gør noget godt for DIG, en gang for alle! Spis den ganske almindelige mad, bare modereret i en sundere udgave. Ud med alt for meget sukker og fedt, ind med masser af protein og kulhydrater. Det er så simpelt og nemt at google en masse lækre sunde opskrifter, der passer til dig, din smag og dit liv. 
Det er ikke normalt at skulle rende og veje sine mad, tælle kalorier osv. Det kan være en god start, hvis du absolut intet begreb har om næringsværdierne i maden, ellers ikke. Brug din sunde fornuft, du ved jo godt hvad der er godt og skidt, vi er jo så oplyste i dag, i den retning. 

Og så sæt lidt turbo på motionen, kom ud og rør dig, jeg kan ikke sige det nok gange. Hvis tanken om et motionscenter giver dig kvalme, så lad for pokker være! Find noget DU synes er fedt og sjovt, mulighederne er uendelige, ligesom alle dine undskyldninger for ikke at gøre det:) Lad bilen stå, gå eller tag cyklen. tag trapperne i stedet for elevatoren, gå en tur i den friske luft, dans til noget lækkert musik, bevæg dig for satan!



Dit liv, dit ansvar!



onsdag den 2. januar 2013

Godt nytår.....



Farvel til 2012 og goddag til 2013, vær velkommen hid og velkommen til et nyt frisk år, der kan blive lige som du drømmer om, hvis du tør.

For mig var 2012 et noget blandet år, på godt og ondt. Men er det ikke sådan når man lever livet, at tingene går i bølger? Man er i hvert fald pokkers naiv, hvis man tror man kan gå livet igennem uden smerte, sved og tårer. Omvendt behøver man heller ikke finde sig i, at det hele sejler og at tingene konstant går i den forkerte retning.

Men 2012 blev for mig en erkendelse af mange ting, venner jeg var vokset fra, kærlighed der ikke var kærlighed, at alt godt IKKE kommer til den der sidder og venter, men til den der kæmper og indtager sit eget liv. Og hvorfor vente, livet er jo lige her og nu. At tingene ikke altid går som planlagt, men at det ikke er verdens undergang. Samt at jeg kan hvad jeg vil, så længe der er vilje er der en vej.
Også en stor erkendelse af, at jeg i mit indre er kommet hjem, at jeg er lige der i mit sind, hvor jeg gerne vil være. Som Sanne så smukt synger det:



2013 bliver for mig et år fyldt med masser af spændende ting, hemmelige projekter og en masse konkurrencer. Det bliver også året hvor min uddannelse slutter og jeg skal ud på arbejdsmarked igen. Har masser af ambitioner om hvor jeg gerne vil være og kampen sættes snart i gang for at få det helt rigtige job, der kan berige mit liv, både økonomisk, men allermest på det mentale plan. Masser af udfordring, spændende opgaver og hjælpe en masse mennesker på deres vej ud af mørket og stilstand i deres liv.

Mit nytårsfortsæt for 2013 er at være mere egoistisk og passe endnu bedre på mig selv. Vil du være noget for andre, starter det altid med dig selv.

Jeg ønsker dig et helt fantastisk godt nytår og lad nu være med at spilde det, udnyt hver en dag på at bringe glæde og lykke ind i dit liv og lad være med at sidde og vente på at andre gør det for dig. Dit liv, dit ansvar!






Husk at følge mig på facebook, del gerne min side med dine venner:  Bettinas mission