Livet er godt...

Det sgu ikke nemt, at ville det hele og kun have tid og overskud til det halve. Prioritering, prioritering , prioritering. Det betyder jo så, at det kan blive lidt svært at finde tid til at skrive her, men nu får i da lige lidt fra mig:)

Afsluttede min eksamen som sundhedsservicesekretær med et flot 12 tal :)....var så glad og stolt, for jeg var sgu godt nok nervøs den dag og det plejer jeg ikke at være. Men det var så helt uden grund, for det gik jo helt perfekt. Men det er typisk, for oftest fantasere vi problemerne på forhånd og sjældent bliver det til noget som helst: Tro på dig selv og hold fast!

Stolte mig til dimension:)

Så har jeg være så heldig at få foden inden for i fitness world som receptionist og med tiden som personlig træner og kostvejleder, præcis som jeg har planlagt og drømt om. Hvorfor nøjes med at drømme, gå i stedet for målrettet efter dem. 

Har drømt meget om Tom Cruise, så nu venter jeg bare;)

Min datter og børnebørn bor stadig hjemme, men de er meget tæt på vej ud og der står en lejlighed parat til dem, når nogle små irriterende forhindringer er løst. Det bliver rart for os alle, at få lidt privatliv og alligevel være så tæt på hinanden, at jeg stadig kan støtte og hjælpe det jeg kan. Men hvor har jeg været heldig, trods larm, rod og svedige nætter på en lædersofa, at have dem så tæt i mit liv og kunne hjælpe.

 Mit dejlige barnebarn med på job:) 

 

Så er der det lidt kedelige......døjer stadig med mit knæ og har i perioder voldsomme smerter, det sgu øv. Men nu skal jeg have en MR scanning d. 7/6 og jeg er positiv indstillet og tror på det bedste. Var til den meste negative ortopædkirurg, som ikke kan anbefales, magen til lyseslukker. Uden overhovedet at have set på knæet, konstaterede han, at jeg aldrig kom til at løbe og at cykling var det værste jeg kunne byde mit knæ: SAY WHAT!?

Men jeg skal nok vise ham noget andet, bare vent;)

Tror stadig på Nordic race d. 8 juni og træner styrketræning og kettlecross, for at holde en nogenlunde form. Starter også på cykling nu og så kommer det hele af sig selv. Når folk uden ben kan løbe, kan jeg satme også løbe, trods et dårligt knæ:)

Så fik jeg desværre også mavesår midt i det hele, grundet mine NSAID medicin, for alle mine skavanker, suk suk. Det driller lidt i perioder, men får medicin og er sikker på jeg nok skal blive rask. Lider dog gevaldigt af træthed og hvad der ellers følger med, når kroppen ikke er helt på toppen. Men igen: ” for hver dag, på hver måde, får jeg det bedre og bedre”

Vægten den holder jeg stadig fint, plus minus 2 kg. Dog er der ingen tvivl om, at det bliver en livslang indre kamp, at kæmpe mod min overspisning, som stadig dukker op i pressede perioder. Men jeg giver aldrig nogensinde op!

Havde en snak i dag, med en skøn mand, som også har været svær overvægtig, indtil han lige som mig, fandt ud af, at uden at arbejde med sindet og den bagage man slæber rundt på, så sker der ikke en pind. I dag hjælper han andre, som coach og træner. Det er virkelig også en af mine kæpheste, når jeg snakker med andre om overvægt og deres ønske om at tabe sig. Find ud af kernen til din overvægt, find ud af, hvilke andre løsninger, du kan bruge, i stedet for at trøstespise. Vær ærlig og åben over for dig selv, erkend at du har et problem og tag så fat i det. Drop alle de håbløse kure der bliver tilbudt rundt omkring og i øjeblikket i stort omfang, for sommeren er jo over os;) Alle kure virker, i en periode, nemlig så længe du orker at følge dem og det er sjældent i evigheder.

Ryd op i din psykisk bagage, spis sundt og varieret (du ved jo godt hvad der er sundt og hvad der ikke er), lad være med at være fanatisk, lev livet, lær mådehold, lær ordet: NEJ TAK og så kom ud og bevæg dig! Motion og sund kost er den eneste måde, og det er faktisk slet ikke svært, når først det kommer ind på rygraden og du mærker den positive effekt.

Følg f.eks min ven Glenn her: https://www.facebook.com/ekstremtfedtilironman?fref=ts

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet.

Men generelt synes jeg helt bestemt at livet går den rigtige vej. Modgang og sygdom kan ikke undgås, men det hele handler om hvordan du anskuer og takler dem. Lad være med at fokusere for meget på det negative, fokuser i stedet for på det der rent faktisk fungere og er positivt i dit liv. Er det hele så sort, at du tænker, der intet positivt er, så begynd at skrive ned. For selv de små ting, kan være med til at ændre dit fokus. Nogen har en tildens, til konstant at skrive f.eks på FB hvor elendigt det hele er, hvor syge de er osv. Og der er ingen tvivl om, at den negative fokus forstærker det yderligere. Ikke dermed sagt, at man ikke har lov til at råbe RØV engang imellem, det gør jeg selv. Men hvis du kun kan råbe røv, så skulle du måske begynde at prøve at råbe noget andet, mere positivt. 

 

Og er dybt taknemmelig over alt det jeg har :)