Hvor der er vilje, er der
en vej....
”jeg er overvægtig, i
dårlig form, har fuldtids job, enlig mor og intet overskud, hvordan
pokker kommer jeg i gang??”
For det første, så drop
undskyldningerne og prioriter!
Du kan ikke både have et
støvfrit skindende ”bo bedre” hjem og bruge tid på træning. Du
bliver nødt til at lære at slække lidt på dine ambitioner, hvad
angår f.eks dit hjem. Når man er alene med børn, er der rigtig
mange ting man har ansvar for og som skal nås og man må bare se i
øjnene at det ikke er realistisk at nå ALT!
Selvfølgelig skal du have
tid til dine børn, altid. Men de dør ikke, fordi du ikke sidder og
stirrer på dem 24/7 ;)......desuden er der masser af muligheder for
at motionere med sine børn, enten hjemme eller ude i guds frie
gratis friske natur. Jeg har f.eks fået min søn hooked på at cykle
MTB, så vi cykler da en del sammen og når jeg ikke gider, plager
han mig om det og så kommer vi af sted alligevel. Man kan have nogle
rigtige fede oplevelser med sine børn hvad angår motion og så er
samvittigheden også klaret, med hensyn til at være sammen.
Helt små børn kan måske
hverken cykle eller gå, men så op i klapvognen og ud og gå en rask
tur, hvor man får sved på panden. Vis mig et barn der ikke kan
det?? Det er måske mere moren der ikke magter det og bruger barnet
som undskyldning. I mange motions centre kan man også sagtens have
sit lille barn med, ingen problemer.
Min søn har GUA
(gennemgribende udviklingsforstyrrelse), så det er ikke alt vi bare
lige kan, men det vi kan, det gør vi og resten gør jeg så bare
alene. Desuden er det min fornemmeste opgave og ansvar at holde ham i
form, så ikke han ender som et overvægtigt barn, hvilket jeg
efterhånden ser en del af. Det er udelukkende mit ansvar og min
kamp, at få ham til at forstå vigtigheden i sundhed og motion, uden
at det bliver fanatisk. Overvægtige børn, er i mine øjne direkte
omsorgssvigt, medmindre der ligger en sygdom til grund, hvilket der
sjældent gør. Alt for mange forældre, gerne selv overvægtige, gør
deres børn en kæmpe bjørnetjeneste på den konto. De magter ikke
at sige NEJ, men hvordan skulle de også kunne det, når de ikke
engang kan sige NEJ til dem selv.
Nå, men alfa og omega er,
at de der undskyldninger skal stoppe, der er jo fandme en
undskyldning for alt!! Kig indad, tag ansvar for dit eget liv og vælg
så det der er godt for dig!! Ingen andre kan gøre det for dig og
det er heller ikke deres ansvar.
Motion er yderst vigtig
for hele dit velvære og der er ingen der siger man skal løbe en
maraton, gennemføre en ironman eller hvad ved jeg. Det handler bare
om at få bevæget kadaveret, få pulsen op og sved på panden, det
kan en god gåtur sagtens gøre.
Jeg har facetsyndrom i min
ryg, slidgigt i de 2 nederste rygskiver, en hofteskade, mén efter
min brækkede fod, 10% mén i min ryg efter en ulykke og et knæ der
er slidt og lige haft en meniskskade. Alle de ting brugte jeg i mange
år, for ikke at motionere, for det gjorde jo ondt og kunne umuligt
være sundt, når man nu nærmest var handicappet.
Men det er løgn og bare
endnu en dødssyg undskyldning. Det er klart at man ikke skal smadre
sin krop, man skal lytte til den og træne derefter. Jeg styrketræner
3 – 4 gange pr. uge og jeg mærker efterhånden meget lidt til mine
skader. Ikke fordi de er gået væk, men fordi jeg har fået muskler
der stabiliser og holder blodomløbet i gang. Det betyder så også,
at min krop har fået overskud til andre ting, som jeg så har valgt
at bruge på cykling og løb, for det er det jeg kan lide. Men jeg er
heller ikke så træt mere og har meget mere energi, fordi jeg ikke
skal bruge det hele på at holde smerterne ud.
Mange siger til mig: jeg
kan ikke træne for jeg har gigt, piskesmæld, dårlig ryg o.s.v og
det gør SÅ ondt når jeg træner, så det kan ikke være sundt!
Og hvad sker der for mange
når man har skader og ondt af sig selv?
Man sætter sig hen i et
hjørne, trøstespiser, belaster den skadede krop yderligere, får
mere ondt og ryger længere og længere ned, bliver federe og federe!
Og ja, så kan det hele jo også bare være ligemeget!
INGEN skal bilde mig ind,
at motion ikke er gavnligt! Selvfølgelig tilrettelagt, så det
passer med de skavanker man har. På div. sider for div. kroniske
lidelser vil du altid se, at motion er anbefalet. Om du så er så
handicappet at du kun kan bruge din tunge, så bliver det anbefalet
at bruge den!
Kan du kun bruge din ene
arm, jamen så er det den du træner. Ingen undskyldninger!
Min motivation var, at der
var så mange ting jeg gerne ville, men som krævede en vis fysisk,
at jeg i stedet for bare at sige: ”nå, men så kan jeg ikke det”
kæmpede jeg mig i form, til de ting jeg vil!
Jeg kommer ind i mellem
til skade og bliver udstyret med fine blå mærker, så håner mange
mig og siger: hvad sagde jeg, motion er ikke sundt!!
Eller også bliver jeg
hånet for at være en motionsidiot der ikke kan andet, eller ikke
lever livet!!
Men hvad er at leve
livet?? At ligge på sin sofa og køre mad ind. Blive så inaktiv at
hver en lille bevægelse gør ondt??................de glemmer bare,
at der har jeg været og hvis det er at leve livet, så siger jeg nej
tak! Og jeg ved også, at når de siger sådan til mig, så er det
deres egen samvittighed de prøver at skubbe væk.
Hvad sker der i øvrigt
for mænd der hele tiden fortæller mig: husk nu, mænd kan godt lide
kvinder med former???
Say what?? Hvor det rager
mig hvad mænd kan lide eller ikke lide, det her er for mig og ikke
nogen anden! Desuden er der skam masser af mænd til mig, også
selvom jeg er slank, det mærkes da;))
Man skal da have den krop
som man har det godt med, hviler i og føler sig godt tilpas i, om
den så er med eller uden former, er sådan set ligegyldigt.
Drop ordet ”kan ikke”,
det er simpelthen så drænede og selvopfyldende profeti, at det er helt
uhyggeligt! Hvis det er de svar du giver, til livets hårde og svære
udfordringer ”kan ikke”, ja så kan du sgu ikke og så bliver
livet da først svært! Man kan lige hvad man vil, noget kræver bare
mere kamp end andet, men du er selv din største forhindring!
Tænk positivt, slip din
indre fighter fri, skid på hvad andre tænker og få det liv DU
drømmer om, lige nu og her!!
Se denne meget rørende film om en mand, der ikke gav op!!
http://www.youtube.com/watch?v=qX9FSZJu448
Ingen kommentarer:
Send en kommentar