bagrund

Sidevisninger i alt

tirsdag den 28. august 2012

Gu er jeg da god nok!!!

Det meste af mit liv har jeg ikke følt jeg var god nok, eller passede ind nogen steder. Det var den følelse jeg havde med hjemmefra. Når ens egen forældre ikke engang kunne elske en betingelsesløst, så kunne man bestemt ikke være god nok til noget eller nogen som helst.

Når man ikke føler sig god nok og har lavt selvværd, behandler man også sig selv dårligt. Jeg har været rigtig styg ved mig selv, ikke behandlet min krop godt, ikke passede ordentlig på mig selv og givet mig selv det jeg fortjente. Været i dårlige forhold, hvor jeg ikke fik den opmærksomhed jeg hungrede efter, men bare blev taget for givet. Haft dårlige jobs, hvor jeg ikke blev værdsat eller anerkendt osv. alt sammen fordi jeg jo ikke var god nok og derfor heller ikke følte at jeg fortjente bedre.

Heldigvis er den følelse forkastet for længst og fylder ikke rigtigt i mit liv mere. Men nogen gange møder jeg mennesker, der får følelsen frem i mig igen og så bliver jeg svag, sårbar og et nemt offer.
Mennesker der får en til at føle sig sådan, har ingen berettigelse i ens liv og det uanset hvem de er. Der er ikke nogen der skal få en til at føle, at man ikke er god nok.

Måske er man ikke god nok til at gøre rent, måske er man ikke skide god til at lave mad og man kan måske slet ikke finde ud af at skrive på en blog;))........men det gør ikke en til et dårligt menneske, en skidt person, eller en der ikke er god nok!

Men det hele starter med dig selv! Hvis du bliver ved med at bære rundt på den følelse og opsøge de mennesker der giver dig følelsen, ja, så hænger du fast. Du er nødt til at turde se indad og på dem du omgiver dig med. Det kan godt være at du føler at han/hun er din allerbedste ven/inde, men hvis personen får dig til at føle du ikke er god nok, så er det tid til at sige farvel! Og det kan også godt være at du elsker din kæreste, men hvis han/hun giver dig følelsen af ikke at være god nok og behandler dig derefter, så ud til højre......vi har kun ét liv, brug det fornuftigt:)

Og det gælder også familie, blod er ikke tykkere end vand! Lige præcis med familie, er det rigtig svært, for vi vil alle sammen så gerne elskes og anerkendes af de mest oplagte, nemlig mor og far. Desværre er det ikke alle forældre der kan elske deres børn betingelsesløst, acceptere dem som de er, respektere dem som selvstændige individer og bare være der.
De formår kun at kritisere, sørge for at alt ser pænt ud på overfladen, samt have mere travlt med dem selv. For dem vil du aldrig blive god nok!

Og hvad betyder det at være god nok? God nok til hvad og hvem?? 

 

Jeg ved jeg er god nok som person, jeg ved at jeg er god nok som mor og mormor. Jeg er ikke perfekt, men jeg vil altid gøre mit allerbedste og altid elske mine unger betingelsesløs, også når de driver mig til vanvid og giver mig søvnløse nætter.

Jeg har spildt rigtig mange år på den dumme følelse, haft rigtig mange lorte oplevelser på den baggrund og det gider jeg ikke mere. Jeg har ikke mange krav til livet, jeg vil bare gerne føle mig glad, tryg og elsket.......hver dag! Og igen, det starter med mig selv;)


Elsk dig selv, anerkend dig selv, værdsæt dig selv og sig det gerne højt til dig selv hver dag:

Jeg er mere end god nok!

Negative tanker er som ringe i vandet, de spreder sig og skaber flere og flere. Smid dem væk og tænk positivt om dig selv, så tiltrækker du også mennesker der vil dig det godt!


Størst af alt er kærligheden og det starter med kærligheden til dig selv..... 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar