Det meste af mit liv har
jeg ikke følt jeg var god nok, eller passede ind nogen steder. Det
var den følelse jeg havde med hjemmefra. Når ens egen forældre
ikke engang kunne elske en betingelsesløst, så kunne man bestemt
ikke være god nok til noget eller nogen som helst.
Når man ikke føler sig
god nok og har lavt selvværd, behandler man også sig selv dårligt.
Jeg har været rigtig styg ved mig selv, ikke behandlet min krop
godt, ikke passede ordentlig på mig selv og givet mig selv det jeg
fortjente. Været i dårlige forhold, hvor jeg ikke fik den
opmærksomhed jeg hungrede efter, men bare blev taget for givet. Haft
dårlige jobs, hvor jeg ikke blev værdsat eller anerkendt osv. alt
sammen fordi jeg jo ikke var god nok og derfor heller ikke følte at
jeg fortjente bedre.
Heldigvis er den følelse
forkastet for længst og fylder ikke rigtigt i mit liv mere. Men
nogen gange møder jeg mennesker, der får følelsen frem i mig igen
og så bliver jeg svag, sårbar og et nemt offer.
Mennesker der får en til
at føle sig sådan, har ingen berettigelse i ens liv og det uanset
hvem de er. Der er ikke nogen der skal få en til at føle, at man
ikke er god nok.
Måske er man ikke god nok
til at gøre rent, måske er man ikke skide god til at lave mad og
man kan måske slet ikke finde ud af at skrive på en
blog;))........men det gør ikke en til et dårligt menneske, en
skidt person, eller en der ikke er god nok!
Men det hele starter med
dig selv! Hvis du bliver ved med at bære rundt på den følelse og
opsøge de mennesker der giver dig følelsen, ja, så hænger du
fast. Du er nødt til at turde se indad og på dem du omgiver dig
med. Det kan godt være at du føler at han/hun er din allerbedste
ven/inde, men hvis personen får dig til at føle du ikke er god nok,
så er det tid til at sige farvel! Og det kan også godt være at du
elsker din kæreste, men hvis han/hun giver dig følelsen af ikke at
være god nok og behandler dig derefter, så ud til højre......vi
har kun ét liv, brug det fornuftigt:)
Og det gælder også
familie, blod er ikke tykkere end vand! Lige præcis med familie, er
det rigtig svært, for vi vil alle sammen så gerne elskes og
anerkendes af de mest oplagte, nemlig mor og far. Desværre er det
ikke alle forældre der kan elske deres børn betingelsesløst,
acceptere dem som de er, respektere dem som selvstændige individer
og bare være der.
De formår kun at
kritisere, sørge for at alt ser pænt ud på overfladen, samt have
mere travlt med dem selv. For dem vil du aldrig blive god nok!
Og hvad betyder det at
være god nok? God nok til hvad og hvem??
Jeg ved jeg er god nok som
person, jeg ved at jeg er god nok som mor og mormor. Jeg er ikke
perfekt, men jeg vil altid gøre mit allerbedste og altid elske mine
unger betingelsesløs, også når de driver mig til vanvid og giver
mig søvnløse nætter.
Jeg har spildt rigtig
mange år på den dumme følelse, haft rigtig mange lorte oplevelser
på den baggrund og det gider jeg ikke mere. Jeg har ikke mange krav
til livet, jeg vil bare gerne føle mig glad, tryg og
elsket.......hver dag! Og igen, det starter med mig selv;)
Elsk dig selv, anerkend
dig selv, værdsæt dig selv og sig det gerne højt til dig selv hver
dag:
Jeg er mere end god nok!
Negative tanker er som
ringe i vandet, de spreder sig og skaber flere og flere. Smid dem væk
og tænk positivt om dig selv, så tiltrækker du også mennesker der
vil dig det godt!
Størst af alt er kærligheden og det starter med kærligheden til dig selv.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar