Og jeg har sagt det en million gange før, jeg brækker mig helt seriøst over kvinder der gravalvorligt siger: Jamen mænd vil have kvinder med former, bum!!
Ja, for hvis mænd vil have det, så skal vi da indrette os efter det! Vil de have os med grønt hår, så farver vi det sgu. Vil de have store bryster, ja, så pumper vi sgu silikone i!! Så skide værd med mit helbred, bare manden er glad!!
Hallooooo......det er det mest stupide jeg har hørt! Hvad med hvad DU kan lide, hvad med hvad DU trives med og har det godt med???
Så engang et program om mænd der tændte på seriøst fede kvinder og fred være med det, har ingen fordomme om folks lyster. Men de her kvinder blev så bogstavelig talt stopfodret med mad, så de kunne blive ved med at tage på, med et dårligt helbred til følge. De kunne knap nok gå, havde ondt alle vegne og så alt andet end lykkelig ud......og manden, ja han elskede det da og hende selvfølgelig://
Hvis han elskede hende, sørgede han nok for, at hun overlevede mere end nogle få år!
Nej det er måske ikke pænt at være radmager, men det er det heller ikke at veje 60 kg for meget!
Forskellen på tyk og tynd, er bare ofte, at de tynde ikke kan tage på, uanset hvor meget de æder, hvor de tykke jo altid har en mulighed for at tabe sig. (medmindre de har en sygdom, hvilket er sjældent)
Så hvorfor skal vi have en facitliste på, hvad der er rigtigt og forkert??? For mig er et godt helbred og en god fysik det vigtigste. Hvis man ikke kan gå op af en trappe uden at svede tran og få ondt alle vegne, så er det nok på tide og kigge på om man er helt oprigtig ok med det!
Så "krop umulig" i går på TV2 og blev sgu trist til mode. Overvægtige unge mennesker, der ikke kan etablere familie, fordi de simpelthen ikke er i stand til at blive gravide, grundet overvægten. Kvinder med skægvækst, fordi deres hormoner var gået helt grassat, grundet overvægt. Mænd med store tunge bryster og lav sædkvalitet, grundet overvægt..........det sgu satme trist!!!
Hvor går det galt henne, for et eller andet sted i løbet af livet er der noget der går helt skævt. da jeg var ung, var der sgu ikke så mange overvægtige, som vi ser i dag og sjældent blandt børn.
Jeg tror det handler om, at vi har så pisse travlt, at vi er møg forkældede og luddovne. Det starter helt i barndommen, med noget så simpelt som sut og sutteflaske Helt fra vi er spæde, bliver vi trøstet ved, at der bliver puttet noget i munden på os. Når vi græd, kom de voksne farende med noget der kunne stoppe gråden, en sut, noget sødt, hvad som helst, bare der blev ro;)
En ting er, at det måske ikke ser godt ud, men helbredet er i alvorlig fare og det er sgu straks værre end udseendet. Og har man børn, skylder man sgu bare, at holde sig i live!
Med tiden er denne tendens blevet endnu værre, for nu har vi slet ikke tiden, til at sætte os ned, trøste vores barn og give dem den omsorg de har brug for. Så vi gør dem en kæmpe bjørnetjeneste, vi lærer dem, at man kan trøste sig med mad. Samtidig har vi svært ved at sige nej og stille krav. Det ses gang på gang på gang, børn der tigger om slik, indtil de får det. Børn der ikke gider at gå til sport, eller bare i skole for den sags skyld. De bliver kørt rundt til alting og der bliver ikke stillet de store krav til dem.
Ved godt det ikke er sådan generelt, jeg sætter bare tingene på spidsen, så er det nemmere at forstå :))
Sundhed er for mange et "ad bad" ord! Det er lig med strenge diæter og løftede pegefingre! Det er en voldsom hård straf at leve sundt og nærmest kun for idioter.
Jeg tænker også "ad bad" når jeg ser reklamer om den ene fantastiske kur efter den anden og kan godt forstå hvis det virker håbløst, for hvad pokker er det rigtige??
Jeg er super glad for mad og guf, absolut ingen hemmelighed. Trøstespiseriet ligger stadig så dybt i mig, at det til stadighed er der jeg søger hen, når livet gør ondt. Det er nemt, det er hurtigt og jeg behøver ikke at involvere andre. Men det løser absolut intet, tværtimod. For det første får min krop det mega dårligt og for det andet så forsvinder problemerne jo ikke, de er der stadig og nu med mavepine!
Overvægt handler yderst sjældent om stofskifte sygdomme, gener osv. Det handler kort og godt om, at der bliver ædt mere, end kroppen kan forbrænde, længere er den ikke!
Jeg skal lære, at bruge andre. Jeg skal lære at gribe knoglen og ringe til mine dejlige veninder, som jeg ved er der for mig og vil lytte. Jeg skal lære, at undertrykke mine vaner og de reflekser der kommer, når jeg er ked. Livet går op og ned, der vil være masser af tidspunkter i ens liv, hvor man bliver ked og er nede, men at æde det ihjel, nytter intet!
For mig er sundhed et spørgsmål om fysisk og psykisk velvære, kort og godt! For mig er det en ting, for dig er det en anden. Det er ens eget valg og liv. Og hvis man trives med knap nok at kunne gå, gener fra bevægeapparatet, samt åndenød ved den mindste fysiske anstrengelse, så er det helt fint! Men det tror jeg bare at de færreste gør og så er der kun en vej!
Tag ansvar for dig selv og dit liv! Bryd vanens magt, kig indad og kæmp for det liv du drømmer om, intet kommer nemt og smertefrit! Og jo du har et valg, det har du altid, du skal bare turde tage det!!
Rund og dejlig, bestemt ikke grim......men når man har daglige smerter fra knæ og ryg, så er det sgu ikke det værd!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar