bagrund

Sidevisninger i alt

søndag den 25. november 2012

Du har et ansvar!!

Vi har et kæmpe ansvar over for os selv, men satme også over for de børn vi vælger at sætte i verden! Det sker desværre tit, at jeg møder hele familier, hvor alle er overvægtige, børn som voksne og det sgu bare ikke i orden!! I mine øjne er det omsorgssvigt, når et barn er overvægtigt, medmindre der ligger sygdom til grund. Det er os som forældre, der har et ansvar og børnene der har krav på, at få et sundt godt liv. 


Sunde børn, er glade børn...
 


Børn kan ikke vælge og børn siger ikke nej tak, hvis der står en stor slikskål foran dem, selvfølgelig gør de ikke det! Det er vores ansvar at sørge for, at de får den rette kost, i de rette mængder og med den rette næring. Det betyder ikke man skal være fanatisk og der aldrig må spises kage, slik, pizza osv. Men hvis man har et overvægtigt barn, skal der simpelthen sættes ind, før det er for sent og det bliver en livslang overvægt.

At tro at børnene er ligeglade, er sindssyg naivt!! Selvfølgelig er de ikke det! Børn spejler sig i hinanden og de kan sgu godt se hvis de er den tykke dreng/pige i klassen! Oftest ender de med at blive klassens klovn, der laver grin med deres egen overvægt. Men bagved det sjove, gemmer der så oftest et rigtigt trist barn, der kæmper en ensom kamp.

Hvis ikke ens barns trivsel og ve og vel, skulle være en kæmpe motivations faktor for at gøre noget ved sin egen/familiens overvægt, så ved jeg ikke hvad der ellers skulle!!

Jeg ved godt det er dybe vaner og typisk dansk kultur, der gør at vi forbinder hygge med at proppe noget i hovedet og det er det vi også fører videre til vores børn. Herhjemme bliver jeg altid mødt med: ”hvad skal vi ha´?”, når jeg spørger om vi skal hygge. Det ligger så dybt og det er bare så hamrende svært at bryde, men det kan altså lade sig gøre.
Det er aldrig for sent at lære dine børn nogle sunde vaner og bryde de gamle usunde vaner. Børn kan godt lære hvad kosten overhovedet betyder for krop og sind, uden at det bliver fanatisk. De kan godt lære, hvad der gør dem godt og hvad der gør dem skidt. Men i sidste ende, er det dig som forældre der tager valget. Børn der er slanke, tager i øvrigt heller ikke skade af, at spise sundt sammen med resten af familien. Fordi man er slank, er det ikke lig med en sund krop.



Så skal der satme "hygges"


Så er der det med motion og bevægelse. Jeg bor i en lille by, hvor de fleste har max. 1,5 km. til skole og alligevel bliver de fleste kørt i bil hver morgen! Der bliver pylret alt for meget om mange af de børn, fordi uh ha, det jo mega farligt at cykle rundt i trafikken. Det er sludder og vrøvl. Børn skal da netop lære at begå sig i trafikken, sammen med en voksen og så tidligt som muligt. Det giver dem selvværd, det giver dem mod og efter nye forsknings resultater, nemmere med at følge med i skolen: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/motion/ECE1819013/bilboern-laerer-mindre-i-skolen/

Så op på den cykel, eller ud og gå, også selvom det regner, sner eller bare er lortevejr, det dør man altså ikke af, tværtimod. Vi skal sgu være med til at skabe nogle robuste stærke børn, med røde kinder og masser af gå på mod. Det ikke kun for voksne at motion er godt for mange ting, det gælder altså også børn. Så vær et godt forbillede, let røven og kom afsted.
Og jeg siger ikke at man aldrig skal køre sine børn eller at de kun skal æde gulerødder, jeg siger bare, at man skal passe på dem og gøre det, der på længere sigt gør dem godt.


 Alt slags vejr er skønt, med det rette tøj :)


Og så er der et andet emne der rører sig i mig......det der med at lyve over for sig selv! Jeg er så træt af at høre på folk der lyver omkring deres kost og vægttab: ”jeg forstår slet ikke, at jeg ikke taber mig, for jeg spiser kun sundt” ”jeg rører aldrig kage og slik, så forstår ikke, jeg ikke taber mig” ”jeg spiser stort set ingenting og alligevel sker der intet på vægten”.
 



Luk nu bare røven for pokker da, du er jo fuld af crap!! Tro mig, hvis du ikke spise noget som helst, så ville du unægtelig tabe dig, uanset hvad!! Muligvis ikke sundt og dine forbrænding ville ændre sig, men du ville tabe dig! Hvorfor tror du at sultestrejkende ender med at ligne udsultede skeletter?? Ja, fordi de intet spiser og dermed taber sig!
Har fulgt lidt med i et program på TLC der hedder ”smugspiserne” og det handler om folk der kommer med samme sludder som det jeg lige har skrevet. De bliver så filmet i en periode med skjult kamera og hver eneste gang viser det sig, at de spiser meget mere, end de overhovedet selv er klar over, eller tænker over.
Så hvis du spiser sundt og træner og der absolut intet sker på din vægt, så gør du et eller andet forkert. Få hjælp til at kigge dine ting igennem, skriv ALT ned hvad du spiser, også de 2 pebernødder du lige nuppede i brugsens smagsprøve skål og skru op for motionen, måske giver du den slet ikke gas nok.

Har du taget beslutningen om at ville tabe dig, så tag det seriøst! Lad vær med alt det der vrøvl med, at så var du lige træt, så var du lige nødt til at proppe crap i hovedet, eller fik ikke gået din tur osv.
Respekter din beslutning og hold fast i den! Det er ikke let, men det er der heller ingen der har lovet dig. Til gengæld ved jeg, at du vil elske resultatet, når du får din beslutning ført ud i livet.
Valget er dit!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar