bagrund

Sidevisninger i alt

onsdag den 7. november 2012

Vinterdepression....

Vinden rusker, regnen pisker dit ansigt og dagene bliver kortere og koldere. Det er nu vi trækker inden døre, hygger med stearinlys, putten i sofaen og måske lidt for meget trøstespisning.
Mange er mere trætte, ugidelige og oftest også mere syge på denne tid af året. Vi går lidt i vinterhi og synes det er helt fortjent, for det hele kan da være lige meget med det vejr.

Og så findes der den del af befolkningen som rent faktisk går hen og får en regulær vinterdepression..........sådan en var jeg en gang. Hvis livet i forvejen er en kamp og det er op af bakke, så gør de mørke dage det ikke spor bedre.

Men jeg fandt en løsning der virkede for mig og måske virker den også for dig.

Allerførst så kom min daværende kæreste hjem med en lysterapi lampe til mig, da han efterhånden var træt af at glo på jeg sov hele dagen væk og var trist til mode. Og hold nu kæft, det er da noget af det mest omsorgsfulde og det bedste en kæreste har gjort for mig, for skidtet virker sgu!!

En halv time hver dag, fra oktober til marts, gør underværker. Men hvis du skal investere i sådan en fætter, så vær sikker på at få en, der afgiver lys nok. Den skal som min. være på 10.000 lux lysintensitet. Min er denne model: http://www.philips.dk/c/light-therapy/hf3319_01/prd/. Men der findes et hav af modeller og prisklasser og de billige er lige så gode, bare de har den rigtige lysintensitet. Du skal bruge dine 30 min. foran lampen, inden kl. 16, da du ellers kan have svært ved at falde i søvn og søvn er vigtig;)


Hvis solen ikke vil komme til os, så laver vi den bare selv:))


Derudover så sørg for at få et tilskud ekstra D-vitamin. Mange mennesker med depression har rent faktisk D-vitamin mangel, plus at D-vitamin er vigtig for rigtig mange ting, bla. stofskiftet og dit immunforsvar. På nettet findes der masser af læsestof omkring D-vitamin og jeg vil anbefale dig at læse lidt af det. Selv spiser jeg 25 mg hver dag og jeg har ikke lidt af nogen former for depression siden. Det skyldes selvfølgelig også en masse andre ting, D-vitamin er ikke løsningen på alle dine problemer, desværre:)


Så vil jeg anbefale at du hver dag kommer ud i den friske luft, også når det er tisse koldt og lysten bestemt ikke er der. Tag gerne ungerne med, de har godt af det, ligesom dig selv. En god gåtur i blæst og regn gør underværker. Og selv om det ikke lyder skide tiltalende, så er følelsen bagefter bare så skøn, så afsted med dig!!


En lækker gåtur langs Bornholms kyster i blæsevejr........lækkert!!

Og så skal vi vel for fanden også bare erkende og acceptere at vi bor i et land, hvor vejrudsigten er lige så utilregnelig som vinden blæser;)  


For mig selv, har de sidste 14 dage - 3 uger dælme også været noget af en slider. Eksamener, stress, en praktikplads der gik i vasken, datteren der er flyttet herhjem med mine 2 skønne børnebørn, en kærestesorg der sidder stædigt fast i hjertet og ja undskyldninger er der nok af;)......men jeg følger nedenstående billede:)
Lidt ligesom vejret, som vi ingen indflydelse har på, bare acceptere og erkende at det er som det er og så ellers få det bedste ud af det jeg ikke kan ændre på. 






For DIT vedkommende, så lad nu være med at gøre årstiden til endnu en undskyldning for at du bliver hængende i din sofa og propper dig med junk. Det er bare endnu en stor fed tyk løgn, du bilder dig selv ind og som gør dig alt andet end lykkelig og tilfreds. Let måsen og få det liv du drømmer om, ingen grund til at vente på foråret:)


Grib dagen, den tilhører dig!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar