Til minde om.....

I dag er døds årsdagen for min elskede storebror, der kort tid efter han var blevet 15 år, tog sit eget liv.
Det er nu 31 år siden og alligevel kan sorgen fylde og gøre ondt i mig.
Det er ikke sådan at jeg tænker på ham dagligt og render og er ked af det. Men han strejfer min tanker ofte og jeg forbander hans død og årsag langt væk.

Sølle 15 år og alligevel så træt af livet at han ikke så nogen anden udvej, end at gøre en ende på det hele. Ensom, alene og uden håb for nogen lykkelig fremtid, tog han den drastiske beslutning, en kold oktober dag i 1981. I en venindes lejlighed havde han barrikeret sig i køkkenet med lukkede døre og alle sprækker og huller stoppet til. Tændte for gassen på komfuret og satte sig til at vente på at døden hentede ham og al smerte ville forsvinde.

Jeg ved ikke hvor lang tid sådan noget tager, men ved det ikke gør ondt. Men tænker tit på den følelse af ensomhed og forladthed der må have været så gennemtrængende og uoverskuelig, imens han har siddet der og ventet. Jeg håber bare ventetiden har været kort og at han hurtigt er faldet i søvn.

Det tog mig mange år at forstå at han var væk og jeg følte så meget skyld, for jeg bar jo på de samme hemmeligheder som ham og havde jeg bare sagt det til nogen...........men jeg ved nu, at det ikke var min skyld og at der ikke var nogen hjælp at hente nogen steder, lige meget hvad jeg havde gjort.

Jeg har også været vred på ham, at han bare sådan efterlod mig og spørgsmålet: Hvorfor? dukkede tit op...........i dag ved jeg hvorfor og ved det ikke kunne have været anderledes, han var ødelagt for livet på sin sjæl og det kunne intet ændre på. Han var en blød følsom fyr og modsat mig havde han ikke rigtig kampgejsten og modet til at stritte imod. Jeg så altid op til ham og følte han var den stærke, der kunne klare alt. Det ved jeg nu ikke passer, han var knækket og ødelagt, kunne ikke overskue hvordan det hele skulle ende godt, derfor så han ingen anden udvej. Engang synes jeg det var fejt og usselt, nu synes jeg han var skide sej og at det må have krævet nosser at gennemføre den beslutning. Samt at han gjorde det, der  var rigtig for ham!

Havde han levet i dag, havde jeg holdt ham tæt ind til mig og sagt det hele nok skulle gå og at jeg altid ville være der for ham, uanset hvad:)

Kære Henrik, håber du har fundet dit "Joanna" og at du er lykkelig der hvor du er. Tænker tit på dig og du vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Du tror du ikke var elsket, men det var du. Men en lillesøsters kærlighed kan selvfølgelig ikke måle sig med den man higer efter hos sin mor og far. De vidste ikke bedre, man kan kun have ondt af dem. Jeg var den kloge, for jeg vidste de var helt forkert på den og jeg ville ønske du havde haft mere mod til at tro på det og ikke på at det var dig der var helt forkert. Du var mere rigtig end noget andet og havde ret til et ordentligt liv!! Vi ses på den anden side, det er mig med fregnerne, du altid drillede mig med:) 

Henriks yndlingssang og drøm om fremtiden.