Tilbage igen......

Motivation – eller mangel på samme.

Åh ja, at bevare motivationen kan være svært og det gælder med rigtig mange ting her i livet ;)

Jeg har ikke skrevet herinde længe, ikke på grund af manglende motivation, men på grund af manglende tid. Som jeg altid siger, så er vores liv en stor prioritering og skal vi ikke dø af stress, er vi nødt til nogen gange at vælge ting fra. Det er så gået ud over denne blog, men hey, jeg er her stadig og nu er jeg tilbage.

Vintertiden er hård for mange og jeg må ærligt indrømme, at den p.t dræner mig. Ikke på grund af kulden, det har jeg ikke spor imod, men mangel på lys og blå himmel, det er dælme demotiverende! Det er mørkt når man står op og mørkt når man kommer hjem. Heldigvis har jeg jo en fantastisk lysterapilampe og den virker sgu, så jeg ihvertfald ikke går helt i ned i det sorte hul. Hver dag, sidder jeg en halv time med den, imens jeg f.eks alligevel sidder og arbejder med computeren. Lider du af vintertræthed, så giv dig selv sådan en i gave, den er virkelig guld værd.

Og apropos arbejde, så jeg er jeg jo, for ca. 1 år siden, blevet centerleder i et skønt fitness center, stik imod alt hvad jeg turde håbe på, i en alder af 45 år. Tænk en gang, drømme kan virkelig gå i opfyldelse. Tænk at kunne arbejde med sin hobby, at kunne hjælpe mennesker hver dag, til en sundere livsstil, og med min baggrund synes jeg bare at jeg har så meget ekstra at give til vores medlemmer, elsker at motivere og inspirere. Indrømmet, det er også benhådt arbejde og tingene går stærkt, men jeg elsker det og ville bestemt ikke bytte for noget som helst.

Jeg har holdt foredrag om mit liv, mit vægttab, om at rejse sig fra bunden og få et positivt liv. Hele 3 gange nu og det er gået super godt. Det er helt sikkert noget jeg gerne vil fortsætte med. Næste gang jeg holder foredrag er i Fitness world - lygten, d. 15/12 -2014 kl. 18.45, meld jer endelig til og kom og hør mig live.

Så har jeg været igennem en større operation i mit knæ i August og det halter stadig og jeg er stadig deltids sygemeldt, det har godt nok været demotiverende! Fik bl.a lavet en Steadman procedure/mikrofraktur, fjernet menisk, renset op i brusken, samt fjernet en betændt slimsæk. 5 LANGE uger, måtte jeg slet ikke støtte på knæet, det var rent helved! Så startede jeg genoptræning op og har gået der i 8 uger og netop afsluttet det. Men knæet er jo langt fra klar til noget som helst og det er dælme meget demotiverende. Jeg vil jo så gerne i gang med at træne, men kan kun lave alle de "kedelige" øvelser. Jeg vil gerne ud og løbe, cykle, svømme osv. men nææææh nej, det må jeg ikke, endnu! Bare det at kunne gå en god lang tur, ville være skønt og minder mig om, at man bestemt ikke skal tage noget som helst for givet. 

Men jeg er jo nødt til at være optimist og tro på det bliver godt. Alt andet lige, så har jeg slet ikke de konstante smerter mere, som jeg havde før og det er positivt og motiverende.! Og så har jeg bare en fantastisk arbejdsplads, som giver mig den tid det nu tager og ikke forsøger at presse mig til noget som helst, jeg styrer helt selv tempoet.

Desuden har jeg jo verdens dejligste lille familie, i form af mine unger og børnebørn, som har hjulpet mig igennem, holdt modet oppe hos mig, hjulpet mig med praktiske ting og bare været der. Er så stolt af min store datter, som trods 2 egne børn og fuldtidsjob, også har passet mig i de 5 uger jeg var bundet til sofaen. Handlet ind, lavet mad og gjort rent. Hun er satme så sej og skøn en pige <3

Det er jo også i de sårbare situationer, at man finder ud af hvem der er rigtige venner og hvem der bare er bekendte. Jeg er ihvertfald ikke i tvivl om, at jeg har lagt al min kærlighed og tid de rigtige steder.

Men jeg skal ikke pive, for om præcis 33 dage, rejser jeg 17 dage til Miami med min søn, min lillebror, svigerinde og niece, hvor heldigt er det lige <3

Det er så typisk livet ikk? Det går op og det går ned og sidste ende så klarer vi jo dagen alligevel og alting ender godt i sidste ende............. sådan er mit liv i hvert fald.

Inden længe spurter jeg rundt igen og har glemt alt om de helveds 3 - 6 mdr. hvor mit knæ var skidt. Jeg har en halvmaraton i september 2015, min første, så der skal jeg være klar og det tror jeg på at jeg er.

Kærlighed og styrke kommer indefra, det kan hverken købes eller lånes, det er noget du skal finde i dig selv. Finder du det først, så hold fast og giv aldrig slip.