Bare det var mig...........

Ja, men det kan da være dig! Hvorfor tror du, at det jeg har gjort er umuligt for dig??

Hvorfor tror du, at jeg er noget særligt og du er nul og niks?

Hold op med at tænke så skidt om dig selv, hold op med at hive dig selv ned og hold dog for pokker op med at finde på undskyldninger for, hvorfor det ikke lige skulle kunne lykkedes for dig!

Jeg er hverken værre eller bedre end dig! Jeg er ikke lavet af noget specielt titanium eller er immun over for ydre påvirkninger. Jeg er kød og blod, på lige fod med dig!

Jeg har haft en lorte opvækst med nogle forældre, der gjorde alt forkert. Jeg kom af sted hjemmefra med ingenting! Alt har jeg selv måtte lære, erfare og opnå. Intet af det har været nemt, det har kostet blod og tårer, været en kamp uden lige. Nogen gange har jeg været tæt på at give op, haft perioder med nedture, hvor jeg intet magtede. Men jeg har altid rejst mig og kæmpet videre, for der er vel en mening med at jeg er her!

Det nemmeste i mit liv har været at ligge på min sofa, se fjernsyn, fylde mig med lort og have skide ondt af mig selv. Det var dejligt nemt, uforpligtende, men ikke særlig givtigt. Det svære kom først den dag, jeg valgte at rejse mig op og kæmpe for et ordentligt og værdigt voksenliv. Så blev det dælme svært og hårdt, men jeg ville aldrig have det anderledes. Jeg har ret til et godt liv, jeg har ret til at være lykkelig........men det er ikke andres problem eller ansvar, det er kun mit!

Som barn var det andres ansvar, at sørge for jeg havde det godt og trives, det var ude af mine hænder, jeg måtte stole på de voksne. Desværre havde de ikke ressourcerne til at give mig det, et barn har krav på: betingelsesløs kærlighed, tryghed, omsorg og at få de mest basale behov dækket.

Jeg flyttede hjemmefra som 16 årig, som sagt med ingenting i bagagen, andet end lort. Levede nogle ret vilde kaotiske år, hvor alting var skide ligemeget og jeg bare levede for at leve. Ingen mål, ingen ambitioner.....en masse drømme, men intet håb om at de skulle gå i opfyldelse. En masse tomhed og ensomhed, trods masser af venner omkring mig.

Jeg ville ønske at jeg havde haft et forbillede, en rollemodel jeg kunne se op til, som havde oplevet det samme og som til trods, havde fået et godt liv. Men dengang var incest endnu mere tabu, så det var ikke noget man snakkede om og jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op med alt det der rodede inden i mig og hvem jeg skulle henvende mig til.

Men ved hjælp af stædighed og en dyb indre tro på, at der måtte findes noget bedre til mig derude, gjorde at jeg fandt vej tilbage til livet.

Hvorfor tro på, at livet kun er den elendighed du befinder dig i lige nu??

Der er så meget mere, du skal bare tro på det, opdage det og kæmpe for det. Så lover jeg dig, at livet bliver det hele værd. Det kan rent faktisk godt lykkedes, det er jeg et klart bevis på:)

Du skal ikke lade dig nøjes, ikke gå på kompromis. Tro på at alt det gode kommer til dig og at du fortjener det fuldt ud! Hvorfor straffe dig selv, for noget andre har gjort mod dig, synes du ikke du har lidt nok??

Det første skridt på vejen er at erkende at du skal have hjælp. Det næste er at turde tale om, hvor svært du egentlig har det. Være åben og ærlig, over for dem du stoler på. Har du ikke rigtig nogen venner, så snak med din læge, det gjorde jeg og det var ikke nemt, men jeg var stædig! Hold fast i, at du har ret til et godt liv, uanset hvad! Hold fast i, at du vil kæmpe og at det ikke bliver nemt, men det bliver det hele værd i sidste ende. Tro på at du godt kan, sig det til dig selv igen og igen. Lav små sedler, hvor du skriver små positive opmuntrende ting til dig selv. Sæt dem alle de steder dine øjne plejer at se, f.eks på spejlet, køleskabet osv.

Selvom du ikke føler det eller du synes det føles umuligt, så sig de positive ord alligevel, om og om igen. Bliv ved, giv ikke op. Når en negativ tanke dukker op, så find en modsat ting at sige. Tving dig selv til hele tiden at tænke positivt, også når der umiddelbart slet ikke er noget positivt!

Glem alt om: Hvis bare.............så ville alting være nemmere!

Livet er lige hvad du tænker og gør det til:))

Så begynd at tænk, at livet faktisk er rigtig dejligt og at DU alene styrer hvad retning det skal gå.

Jeg ved det kan lade sig gøre og jeg tror på DIG!

Rejs dig op, kæmp for et værdigt liv og smil for pokker til dig selv og verden, du er skøn, præcis som du er:)))