I en verden hvor alting går så skide
stærkt, hvor mange lever et overfladisk og kærlighedsløst liv,
vender jeg oftest tilbage til denne sang og historie:
Det er hamrende Amerikansk og rørstrømsk, men det rør noget i mig og giver mig håb om at kærligheden overlever alt. Altså den ægte kærlighed, ikke den hurtige forelskelse;)
Desværre har vi oftest så travlt, at vi slet ikke mærker efter helt dybt inden i vores hjerte. Alting skal passe ind i kasser og rammer, analyseres til ukendelighed, så man er ved at brække sig.
Hvad med bare at give lods, elske, have det sjovt, leve i nuet og lade hjerte og tiden råde over hvor det hele ender??
Jeg tror på kærligheden og jeg tror på at alt godt nok skal komme til mig. Jeg tør godt at åbne mit hjerte, lukke ind og leve i nuet. Kærlighed skal ikke planlægges eller arrangeres. Enten er den der, eller også er den ikke.
Vi siger så meget lort og crap, det er så dejligt nemt at bruge ord: Men hvad er ord værd, hvis du ikke mener dem, når du siger dem??
I medgang og modgang..................de fleste elsker medgang, men når modgang kommer, stikker de af. Finder en ny person at elske i medgang og når så OGSÅ modgangen kommer der, for det gør den altid, så stikker de af igen. Mærker de mon overhovedet om de elsker, sådan rigtigt med hjertet?
Jeg har også "elsket", uden at mene det oprigtigt. Jeg har også sagt ja til ægteskab, velvidende at det ikke var den rette. Vi blev dog heldigvis aldrig gift;) Men jeg mærkede aldrig efter, hvad jeg egentlig følte. Jeg levede overfladisk og bildte mig selv ind det var kærlighed. Min barndom gjorde nok også, at jeg reelt slet ikke vidste hvad kærlighed var!
Det er først når man oplever oprigtig kærlighed at man ved hvad det vil sige og hvor sjældent det egentlig er at møde.
Bibelen siger det ganske smukt:
1. korinterbrev 13:1
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke,
kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet
usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den
finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den
tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden
Hvorfor vil vi så gerne den kærlighed og så alligevel ikk?? Vi vil gerne have kærlighed, men helst ikke ofre for meget på den?? "du får det ud af dit kærlighedsliv, som du er villig til at putte i det"........måske derfor så mange er så ulykkelige, både sammen og hver for sig!
Kærlighed er ikke noget der kan forklares eller forstås, det er en følelse, man føler med sit hjerte. Først når man er villig til at give sig hen, åbne sit hjerte og give ud fra sit hjerte, vil man opleve ægte kærlighed.
Jeg ved godt hvad jeg vil! Jeg vil leve mit liv fuldt ud, elske og elskes. Åbne mit hjerte og lukke ind. Give ud af al min kærlighed og modtage det samme retur. Være i et med den særlige person, i medgang og modgang. Elske hinanden, når det er mindst fortjent, for ingen er perfekte. Ikke lade sig nøjes, eller gå på kompromis med kærligheden. Altid tro på at kærligheden overvinder alt:))
Dog skal det jo selvfølgelig være gengældt, man kan ikke tvinge andre til at elske en og man skal også kunne give slip og erkende, når kærligheden ikke er gengældt. Vide at det ikke var dig eller den anden der var noget galt med, men at det bare ikke skulle være jer......
Lyt til teksten i sangen og lyt til dit hjerte, sig de rigtige ord og stå ved dem, når du møder din ægte kærlighed. For hvem ved, måske møder du aldrig noget lignede igen og hvem vil nøjes med kopier;)
p.s og lad os få flere mennesker som Chris Medina.....wauuuuu :)
p.s og lad os få flere mennesker som Chris Medina.....wauuuuu :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar