Smil for fanden.......

Jeg er glad :)

Ikke bare sådan overflade glad, men sådan rigtig sprudlende glad, helt dybt indeni og jeg er ikke en gang forelsket eller har vundet i lotto:)

Jeg er glad sådan helt af mig selv. Livet er skønt, livet er fantastisk, jeg elsker det virkelig. Jeg hviler i mig selv, tager tingene med et smil og positivt sind. Alt godt kommer til mig, er jeg slet ikke i tvivl om.

Der skal nok komme dage der er grå og triste, hvor alting føles sort og håbløst, det ved jeg godt. Så vil jeg huske tilbage på den følelse jeg har lige nu og at jeg selv er årsag til den følelse og ikke i kraft af andre.

I mine unge dage var jeg også en glad pige, fuld af fis og ballade, meget overfladisk. Festede for vildt, forelskede mig nemt, tog ikke stilling til nogen ting, var bare til.

Jeg var ikke glad indeni dengang, jeg var dybt ulykkelig og trist. Men ved hele tiden at holde mig selv i gang, med fest og farver, mærkede jeg ikke sorgen. Kun når jeg blev for fuld, så kom de store tudeture og jeg krakelerede. Men det var der nu mange af de andre teenage tøser der også gjorde, så det var der ingen der lagde noget i. Jeg havde altid den glade maske på, for jeg lærte hurtigt, at det kunne folk godt lide. Ingen gider en der er trist og ked hele tiden, det er de barske vilkår.

Jeg blev mor som 19 årig. Grundet mit dårlige forhold til min krop, opdagede jeg det først da jeg var i 6 mdr. og fik det af vide hos en gynækolog. Den stakkels mand, han troede jeg vidste det. Så da han sagde jeg var i 24 uge og jeg gloede helt åndssvagt på ham og derefter brød grædende sammen, måtte han hente sin kollega. De var nu så søde, fulgte mig tudende til bussen, jeg skulle til en scanning på Hillerød sygehus, for lige at sikre at jeg nu var så langt henne. Det var den længste bustur i mit liv og jeg stortudede hele vejen, i en propfuld bus. Jeg havde allerede fået lovning på, at jeg kunne få barnet fjernet, trods jeg var så langt henne og i min unge umodne hjerne, tænkte jeg bare: ja tak!

Hvad min unge hjerne heller ikke vidste var, at når man er 24 uger henne, er det et ret stort barn, man har i sin mave. Så jeg tabte fuldstændig underkæben da jeg så min lille pige på scanningen og elskede hende fra det splitsekund og har gjort det siden:)

Mit liv ændrede sig radikalt fra det øjeblik, jeg fandt ud af jeg skulle være mor. Fest og farver blev udskiftet med barnevogn og gåture. Det var en lidt ensom tid. Mange af vennerne faldt fra, jeg kunne jo ikke feste mere og de var helt andre steder i deres liv. Jeg var jo pludselig blevet meget voksen og måske lidt kedelig i deres øjne. Men på mange måder var jeg lykkelig, for jeg havde jo fået noget andet at gå op, så ikke jeg behøvede at mærke smerten indeni mig selv.

Jeg ved godt jeg ikke altid har været verdens bedste mor for hende, men jeg har gjort mit bedste og alt sammen ud af kærlighed og med de forudsætninger jeg nu engang havde. Der var mange ting jeg gerne ville gøre om, men det kan man jo desværre ikke, fortid er fortid.

Og ja lige præcis fortid, var der en der engang sagde til mig: Kig ikke tilbage på fortiden, medmindre du vil bygge videre på den...........

Man kan ikke ændre fortiden, man kan lære af den, samle erfaring og lade være med at gentage de samme fejl. Fortiden har jo gjort mig til den jeg er og jeg er stolt af mig selv og alt det jeg har formået, trods modgang. Jeg ved min storebror ville have været pissestolt af mig og sagt: ”godt gået lillesis”, alt imens han lige gav mig en lammer:)

Men tænk at man kan gå fra selvmordstruet kaotisk ung teenager, med alle odds imod sig, til rent faktisk at blive et ganske fornuftigt voksent menneske:))

Kan fortælle jer at det smitter at være oprigtigt glad og positiv. Har hjulpet på min lillebrors kro i weekenden og der var helt SINDSSYGT travlt og jeg var sat på, som den eneste tjener:/  Jeg har aldrig prøvet at have så travlt, jeg spurtede rundt, servicerede, smilede, hyggesnakkede og gjorde mit allerbedste. Skal lige sige at jeg altså kun har serveret 2 gange før;)

Men jeg nød det. Jeg elsker at have travlt, jeg elsker at snakke med mennesker. Min krop var så smadret til sidst og mit dårlige knæ dunkede helt vildt. Men jeg var glad, rigtig glad:)

Og det blev bemærket;)......fik så meget dejlig ros, det blev skrevet i gæstebogen om den søde betjening (mig). Dagen efter kom en ældre dame ned, med drikkepenge til mig, fordi jeg havde været så sød. Det havde min lillebror sgu aldrig oplevet:)

Så smil til verden og den smiler til dig, den er altså god nok:)

Nogen gange er der måske ikke så meget at smile eller grine af, men så grin af det. Grin af, hvor latterligt det er, at dit liv måske er snotåndssvagt, eller hvor uheldig du er. Det virker altså at smile, man kan nemlig ikke tænke negativt når man smiler.......prøv det:)