Du skal tro på dig selv.......

Selvværd og selvtillid er to begreber, der oftest bliver rodet sammen og forvekslet med hinanden, eller man tror har samme betydning. Men det er langt fra rigtigt, det er to vidt forskellige ting.

Selvtillid er kort fortalt det på overfladen, det vi er gode til, det vi kan præstere, hvordan vi synes om vores ydre, hvad vi har bedrevet. Man kan beskrive det som en slags ydre baggrund af tillærte kvaliteter og evner. Det er det yderste af os, overfladisk, men ikke i en negativ forstand.

Selvværd er den måde vi ser på os selv som person. Den måde man opfatter, kender og forholder sig, til sig selv. Det er den indre kerne i en selv, at hvile i sig selv, være tilpas med den man er. At man har følelsen af at være god nok, præcis som den person man er. At man stoler på sig selv, således at man kan udtrykke tanker og følelser. Tør stå ved den man er, fordi man ved det er godt nok.

Selvværd og selvtillid er som sagt 2 vidt forskellige ting, som ikke kan sammenlignes eller vurderes ens. Det ene kan ikke træde i stedet for det andet, begge dele er lige vigtige. Hvis man har en god følelse af selvværd, er selvtilliden som regel også god. Hvorimod det modsatte ikke gælder. Man kan godt have kæmpe selvtillid, men det betyder ikke automatisk, at selvværdet også er i top.

Det vigtigste må være, at arbejde på selvværdet, for så følger selvtilliden oftest med. Mange starter omvendt, arbejder på selvtilliden (det nemme), for så får mit indre det nok bedre. Man begynder f.eks at tabe sig, træne, gå i lækkert tøj og føler man får det godt, for det er blevet dejligt at kigge på sig selv i spejlet. Men der mangler ligesom noget, som man ikke er helt tilfreds alligevel, eller helt så lykkelig som man troede man ville blive. Selvværdet er nemlig ikke bare automatisk vokset og man har stadig den indre usikkerhed, man hele tiden har haft.

Hvorfor er selvværdet så vigtigt? Det er super vigtigt, fordi alle konflikter her i livet, os mennesker imellem, der betyder noget for hinanden, kun kan løses og bearbejdes, hvis vi giver personligt udtryk for os selv. Hvis ikke vi udtrykker os personligt, som dem vi er, med de tanker og følelser vi indeholder. Bliver både os selv og andre i tvivl om, hvem vi er, hvad vi vil og hvad vi står for. At kunne give personligt udtryk for sig selv, kræver at man gennem livet har lært at mærke og værdsætte hvem man er som menneske.

Har man været udsat for svigt i barndommen, har man oftest stor mangel på selvværd og selvtillid. Begge dele er nedbrudt og kan gøre ens voksenliv rigtig besværligt. Der skal en stor portion arbejde til at få genopbygget begge dele, men det kan godt lade sig gøre.

Har man kan på gang, fået af vide man ikke var god nok, ikke gjorde tingene rigtigt, ikke blevet elsket betingelses løst for den man er. Ikke fået tillid og tro på, at det man gjorde var det rigtige, aldrig blevet lyttet til eller respekteret, så er ens selvværd meget lavt.

Alting besværliggøres med et lavt selvværd. Ens arbejdsliv, ens forhold til venner, kærlighed og ikke mindst troen på sig selv og at alting nok skal gå. Derfor er det så super vigtigt at have et godt selvværd, at arbejde på troen om at ”jeg er sgu god nok” uanset hvad! Kan godt være mine forældre ikke elskede mig betingelsesløst, eller behandlede mig som forældre burde. Men det har intet med mig at gøre som person, det var deres evner den var gal med, ikke mine!

Det er super hårdt ikke ”bare” at være elsket som barn. Det mærker man virkelig når man selv bliver forældre og elsker sine egne børn helt som det ganske naturligt skal være. ”Hvorfor kunne mine forældre ikke elske mig, hvad var der galt med mig?”

Der var intet galt med dig, overhovedet!! Ansvaret ligger ikke hos dig, der var intet du kunne have gjort anderledes for at ændre tingene. Du er lige præcis god nok, præcis som du er!!

At ændre det negative tankemønster om dig selv, er pisse hamrende hårdt og tager tid. Men det kan lade sig gøre, det ved jeg! Mit selvværd er ikke 100 % i top, men det er godt på vej og jeg skal nok komme derop ad. Ingen skal fortælle mig, at jeg ikke er god nok, for det er jeg. Kan godt være jeg ikke er god nok til f.eks lige præcis den kæreste eller lige præcis den ven. Men det har intet med mit værd at gøre, det er bare en kemi der ikke passer og det er ok.

Jeg tænker oftest på det med selvværd i forbindelse med kærlighed, eller måske mere specifikt kærestesorg. Hvorfor har vi så travlt med at dunke enten os selv, eller ham/hende?? Medmindre der er tale om en reelt dum skid, der har været utro eller lign. Er et forlist forhold, så ikke bare udtryk for, at vi ikke var hinandens rigtige?? Det betyder jo ikke nødvendigvis, at man ikke var god nok, eller at der var noget personligt galt med dig eller modparten. Det skulle bare ikke være jer, punktum. Det betyder ikke at der er noget galt med dig som person, du er stadig den samme, men passede bare ikke ind i hans/hendes verden. Selvfølgelig bliver man altid knust, såret og har sorg, det er jo helt reelt, når man har elsket og troet på en fremtid med et andet menneske. Og sorg tager tid og skal have tid. Men i den sorg, skal man nok også bare acceptere, at det ikke var dig/mig der var noget galt med, men OS der ikke passede sammen.

Et godt selvværd er vigtigt for et sundt og godt liv, men hvordan får man det så??

Man kan selv arbejde med de negative tanker og omstrukturere dem til konstruktive og positive tanker. Læs f.eks mine blog indlæg om ”ordets magt”. Derudover kan man gå i terapi, hvor kernen er, at finde de systematiske forstyrrelser i tankeprocesserne og arbejde på at ændre dem. Arbejde med ens barndom og de ting der har lagt grunden for et lavt selvværd. Det tager tid og er hårdt, men gevinsten er stor.

Elsk dig selv for den du er, for du er værd at elske, lige præcis som den du er :))

Hvis du ikke elsker dig selv, hvorfor skulle andre så elske dig? Eller hvis ikke du selv kan se alt det dejlige i dig selv, hvordan skulle andre så kunne se det? Tænk positivt om dig selv, for så er det det du udstråler og det folk tænker om dig......Positivt:)