Ordets magt....

”jeg kan ikke”, ”det kan ikke lade sig gøre”, ”det kommer aldrig til at ske”, ”jeg er så dårlig til det”, ”min røv er stor”, ”jeg finder aldrig manden/kvinden i mit liv”, ”bare jeg får 4 til eksamen er jeg glad”.........osv.

Vi kender alle de der sætninger, vi fylder vores hoveder med, om alt det vi IKKE kan. Igen og igen, dunker vi os selv, med alt det negative. Ganske rigtige bliver det også en del af vores virkelighed........for nej, hvis man overbeviser sig selv om, gang på gang, at det kan man IKKE, ja, så kan man sgu ikke!!

De fleste mennesker kæmper dagligt med en indre dialog med dem selv og jeg tænker, at når nu de alligevel er i gang, hvad så med at bede den der negative stemme om at lukke røven;)

Min hjerne kan sagtens køre rundt med overstående negative fraser, men så overtager min skrappe mund heldigvis og jeg siger højt og tydeligt en mod pendant, til den min hjerne tænker.

F.eks. tænker jeg: ”jeg magter ikke at træne i dag”.........så siger min mund straks: ”Luk nu bare og få lettet måsen!” Eller jeg tænker: ”Jeg kan ikke finde ud af, at lave den opgave”........så siger den skrappe mund: ”Du kan sagtens lave den opgave, så let som ingenting”!

Det er mental træning, igen og igen, om og om, hele tiden. Det tager årevis, at lave om på alle de negativer ”stemmer” i ens hoved, men det kan lykkes. Man føler sig som en tosse, når man går der og snakker med sig selv, men det virker! Nogen gange spørger min søn: ”hvem snakker du med” og når jeg svarer mig selv, kigger han helt åndssvagt på mig.

Jeg er i gang med at mental træne ham, til at se muligheder i stedet for begrænsninger. Se udfordringer, i stedet for forhindringer. Få det bedste ud af de ting, der kan virke rigtig dårlige.

Hans tarmsygdom fylder meget hos ham, det er en kronisk sygdom, som han formentlig skal leve med resten af sit liv. Han har p.g.a. hans udviklingssforstyrrelse rigtig svært ved at se positivt, især når det først føles skidt. Han er over sensitiv, så alting føles ekstrem værre, end det måske er for os andre. Mit mål er, at han ikke ser sin sygdom som en begrænsning, at han stadig kan alt det han rigtig gerne vil. Måske ikke så nemt som andre, men han kan, hvis han vil.

Han klager tit over mavesmerter og de er skam helt reelle. Men jeg tror på, at når man konstant udtrykker hvor ondt og elendigt man har det, så forstærker man det. Ikke at det ikke er ok, at have ondt, og udtrykke det, men alt med måde. Så når han klager og siger han har ondt og han ikke kan dit og dat. Siger jeg altid: ” jeg kan godt se og høre du har ondt, så det er bare så ekstra sejt at du har været i skole” eller ” kan godt være du ikke lige kan spille fodbold i dag, men hvad kan du så?”. Eller ” ja, det er noget møg, men hvor er det da bare dejligt, at du ikke også har ondt i dit hoved ” :))

Altså, prøve at finde en pendant eller noget andet positivt og fjerne fokus fra det negative, som der absolut intet er noget at gøre ved!!

Min filosofi er, at alt det du føler er negativ i dit liv, kig på det og gør så op med dig selv: Er det noget jeg reelt kan ændre?....Så gør det!!.......Hvis absolut ikke, så tag det ind og gør det til en acceptabel del af dig!

Jeg er bestemt ikke frelst og jeg har også dage, hvor jeg synes livet stinker og jeg bare putter under dynen og lader mørket og sorgen omslutte mig. Det er helt okay, det kan ikke være anderledes og jeg giver mig selv lov. Men jeg giver ikke mig selv lov til at hænge fast, satme nej, det er livet alt for dyrebart til!

Så styr dine tanker og din mund, tal altid pænt om dig selv, husk at rose og klap dig selv på skulderen. Du er god nok, lige præcis som du er og du kan lige præcis hvad du vil og drømmer om, det er kun dig selv, der er den største forhindring!