bagrund

Sidevisninger i alt

torsdag den 22. marts 2012

FFS :)


Flid, Fedt og snyd.......nogen der kan huske det program??

Vi skal tilbage til starten af 80erne. Jeg elskede det program, det var så politisk ukorrekt og skønt. Det handlede om, hvordan man bedst opnåede gode resultater, ved hjælp af flid, fedt og snyd:)

Sådan er samfundet også skruet lidt sammen i dag, især når det kommer til det der med at tabe sig og holde sig sund. Bøger sælger som aldrig før: slank på 10 uger, yngre på 10 uger, slank og yngre på 6 uger, flad mave på 8 uger os.v. Og vi æder det råt, for 10 uger ud af et helt liv, det kan alle jo overskue, ikk?

Men for pokker da, virkeligheden er jo en helt anden! Hvis man har taget 40 kg. på, i løbet af mange år, er det så ikke bundnaivt, at tro man kan tabe det hele på 10 uger?
Eller at ens store bløde mave, pludselig bliver helt stram og flad på 10 uger??
Det virker måske nok for nogen og jeg skal nok få af høre for mine udtalelser, fra dem det har virket på;)...........og måske virker det, men holder det??

Jeg har været den største snyder af dem alle * rødmer*
Jeg har gjort alt for at finde den nemme løsning og har haft en del af ovenstående bøger. Spist piller, også de ulovlige fra USA. Prøvet alt, hvad der kunne prøves og som lovede et vægttab inden for overskuelig tid. Jo, jeg tabte mig, hver evig eneste gang og de virkede skam efter hensigten. Nogen af de såkaldte ”kure” er jo en masse hokus pokus om hvad du må og skal spise og i hvilke mængder på hvilke tidspunkter. Bestemt ikke nemt, billigt eller for almindelige mennesker.
Men vi vil jo snydes, vi vil jo have den nemme løsning, så derfor er det nemt at tjene penge på overvægtige!

De værste jeg gjorde for mig selv og min krop, det var de ulovlige piller! De var effektive, men fik virkelig lavet ravage i min krop! For det første blev jeg fuldstændig åndssvag, følelsesmæssigt ude og skide, så min daværende kæreste truede med at gå. Det gjorde han så alligevel af andre grunde :)))........desuden var min krop helt ude af trit. Jeg rystede, havde voldsom hjertebanken, svedture og ja, hysteri. Måtte til sidst til lægen, da jeg en nat troede at min sidste dage var kommet.
Jeg ville ikke indrømme at jeg havde taget skidtet, men det fandt han jo hurtigt ud af alligevel.
Jeg fik ødelagt mit stofskifte, heldigvis den gode vej, hvis man kan kalde det det. Det betyder jo natlige svedture, hjertebanken og en krop der hurtigere bliver slidt.
Det kunne lige så godt være gået den anden vej, med stofskifte der gik helt i stå. Det er russisk roulette med sit helbred og ikke det værd.

Der er desværre kun en vej og det er den eneste rigtige: Først, få styr på, hvorfor du er blevet overvægtig og arbejd med din psyke. Derefter juster det mad du i forvejen godt kan lide, gøres nemt og gratis på www.madital.dk, så du får mindre kalorier end du forbrænder. Derefter få lettet din mås fra sofaen og få bevæget dig så meget som muligt.
Det er den sikre og eneste vej, til et varigt vægttab:)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar