Store piger, kan også græde:)

Umiddelbart lyder det jo som om jeg er supervoman som bare har tjek på det hele og har fundet det gyldne korn i stablen af lort.

Sådan forholder det sig selvfølgelig slet ikke. Jeg har også dage, hvor alting er sort, hvor tingene er svære og jeg for en kort stund kan miste håbet og få lyst til at give op.

Jeg synes det er pisse hårdt at være single mor, til en syg dreng. Jeg synes det er ekstrem hårdt at studere og de lektier der følger med. Jeg synes det er mega hårdt at være social, når jeg nogen gange kun stoler på mig selv. Jeg synes det er svært at elske, når jeg er vokset op uden skyggen af kærlighed, end den min far gav mig, som var helt forkert:S

Jeg græder også, jeg putter mig også under min dyne og har lyst til at vende ryggen til hele verden.

Inden jeg begyndte på denne blog, havde jeg nogle rigtige dumme uger. Jeg var fyldt op, fyldt op af altid at være alene omkring min søn, fyldt op af længsel efter min datter og børnebørn, som jeg desværre ikke ser så tit. Træt af ikke at have det overskud jeg kunne ønske mig, til mine veninder. Træt af, ikke at have den mand jeg elsker ved min side. Bare røvtræt af det hele!!

Jeg lukkede mig inde, levede i min egen verden, koncentrerede mig om alt det praktiske: skolen, hjemmet og min træning. Levede ikke rigtige, men overlevede med næb og kløer.

Tror det varede ca. 3 uger, noget længere tid, end jeg har prøvet længe. Var egentlig ikke dyb depressiv, bare frustreret over manglende tid til MIG og de ting jeg vil med mit liv.

Min søns sygdom kræver meget struktur og forudsigelighed, så jeg skal virkelig ligge bånd på mig selv og min impulsive og ustruktureret side. Skide hamrende hårdt ja og især når der kun er MIG!

Men for helved Bettina, hvorfor rende og pive over noget du ikke kan ændre på!! Junior er som han er, det ændrer sig aldrig og han er så fantastisk skøn, sjov og dejlig på 100 andre måder, at han er en kæmpe berigelse for mit liv. Mit studie er hårdt, men jo også skide spændende og jeg har jo for pokker selv valgt det! Har de skønneste veninder, der faktisk slet ikke kræver spor af mig, de ved godt tingene er svære! Manden jeg elsker har jeg givet slip på, man kan ikke tvinge nogen til noget og hvis han nogensinde får mod til at elske mig og vise det, så er jeg der måske stadig og hvis ikke, så var det nok ikke meningen, livet venter ikke på nogen:)......Min datter lever sit eget voksenliv med 2 børn og mand. Det må jeg acceptere og give slip, bare være der og tage det jeg kan få :)) Ved hun elsker mig og det samme gøre ungerne, men de har deres liv, lige som jeg har mit:)

Op med hagen og fokuser på alt det dejlige der er i mit liv, for hold da op der er så meget:)

Jeg elsker virkelig livet, synes livet er skønt og jeg er så taknemmelig over bare at være MIG.

At ramme bunden er en del af LIVET, at komme op igen er at LEVE det :))

Jeg er en stærk kvinde, ingen tvivl om det, jeg kan tåle meget og tåler meget. Jeg ved hvad jeg vil og bestemt også hvad jeg IKKE vil. Jeg har nogle helt klare mål i livet og dem går jeg målrettet efter.

Men inden i mig, bor der også en lille usikker pige, der er så forsømt og ødelagt. En gang imellem stikker hun hovedet frem og har brug for omsorg. Det skrev jeg engang et digt om, jeg gerne vil dele med jer:

Inde i mig, bor der en lille pige.
Hendes hår er helt lyst og fyldt med fine slangekrøller.
Hendes to fortænder er brune, så hun smiler altid med en hånd op foran munden,
for det siger hendes mor at hun skal, det ser jo grimt ud.
Hun er forsømt, ensom og bange.
Hun græder tit, men ingen hører hende.

Ingen forstår hende rigtigt
hvad er det med hende
hvorfor er hun så vred, hvorfor græder hun så meget
Pædagogerne i børnehaven væmmes ved hende
hun er ond ved de mindre børn
og hun leger lege, man ikke må.

Hjemme er hun i vejen
hun er ikke som hendes søskende
hun er anderledes
hun prøver at være som dem
smile, høre efter, gøre hvad de voksne siger
men hun kan ikke
for det de voksne gør og siger, er jo forkert

Hendes stedfar slår den lille pige, når hun græder
han slår hende når hun tisser i sengen
han slår hende når hun spilder sin mad
han slår hendes også bare fordi han har lyst

Hendes far slår hende ikke
han er meget kærlig
især når han er fuld
Så vil han have hun skal komme op i sengen til ham
hun kan ikke lide det, hun ved det forkert
men hendes far er så kærlig og han siger han elsker hende

Hendes storebror døde
han tog sit eget liv
den lille pige troede det var hendes skyld
det sagde hendes mor
men den lille pige vidste jo ikke, at det ikke var
i orden at hendes storebror altid fandt penge på
toiletterne ved runddelen.
Hun synes bare han var så heldig.

Jeg har også forsømt den lille pige
ignoreret hende, holdt hende nede
prøvet at få hende til at gå væk.

Men hun er en dejlig stædig møgunge
der stikker sit fregnede skønne ansigt frem
og provokere mig til at tænke på hende.
Nusse om hende
og give hende al den kærlighed hun fortjener.
Give hende al den opmærksomhed hun aldrig fik
fordi ingen nogensinde så
hvor helt fantastisk hun var.

Jeg ved nu, hvor vigtig hun er
og selvom hun bringer tårer mine øjne
og smerte i mit hjerte
så lover jeg aldrig at ignorere hende mere

Vi må aldrig glemme eller ignorere den sorg og smerte der os er inden i os, men den skal ikke have lov at fylde. Men vi er nødt til at anerkende og acceptere den, som en usynlig del af os. Uden den lille pige i min bagage, var jeg jo heller ikke den jeg er i dag og jeg er slet ikke værst :)