Undskyldninger er der nok af......

Fik en mail fra en ung enlig mor, som skrev at jeg kunne jo sagtens, for jeg havde det ikke lige så hårdt som hende og hvordan skulle hun lige få tid og bla bla bla.

Bliver en smule irriteret over alle de pokkers undskyldninger, for ikke at gøre noget godt for sig selv. Ved ikke om folk tænker, at det skal være en straf at have et sund og godt liv??

Hvis jeg havde en krone for alle de undskyldninger jeg har brugt, ja såååå......;)

Jeg har dårligt knæ, jeg har dårlig ryg, jeg har ikke tid, mit stofskifte er meget lav, vores familie har altid været overvægtige, jeg er deprimeret, jeg har haft en hård barndom osv........joooo, jeg kender dem alle, har jo selv brugt den i adskillige år. Men det var løgn på løgn på løgn og fordi jeg ikke magtede at kigge indad og se sandheden i øjnene.

Nu er det ikke fordi at det skal være en konkurrence om, hvem der har det hårdest. For alt er individuelt og vi har forskellige ressourcer. Men jeg vil da gerne fortælle om min hverdag:)

Jeg er single mor, har min 11 årige søn 24/7, 26 dage pr. mdr. Han er hos sin far hver 2. weekend og det er det. Min søn har GUA, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der kræver en hel del planlægning og struktur. Hvilket er stik imod min impulsive og udadvendte natur, som jeg så må lægge meget bånd på. Desuden har han en kronisk colitis, som sygehuset endnu ikke har lykkedes at behandle, så han er oftest syg og har det rigtig skidt. Nogen gange hænger det hele mig da ud af halsen og jeg har lyst til at smide håndklædet i ringen, for det ER sgu skide hårdt!! Men dælme nej, for livet har så meget at byde på og til trods for hans vanskeligheder, så beriger han også mit liv, med hans skæve humoristiske tankegang.

Jeg er lige gået i gang med nyt studie, som også fylder en del af min tid, plus at der jo er lektier der skal laves. Men jeg nyder at komme væk fra hjemmet og det giver mig et pusterum, som jeg nyder.

Jeg har VALGT at træne min. 3 gange om ugen, det gør jeg de 2 gange, når min søn alligevel er til bordtennis i 1,5 time og den 3 gang er enten weekend, eller når han har en legekammerat at hygge med. Da han var mindre, tog jeg ham bare med. udstyrede ham med en nintendo og anden underholdning, for jeg VILLE afsted til min træning!

Jeg er udmærket godt klar over, at er man enlig mor med 2 små børn og har et fuldtidsjob, så er det satme svært......men det er ikke umuligt, det er der intet der er! Alt efter hvor små de er, så elsker de fleste børn en gåtur og har man dem i en klapvogn, kan man gå i rask tempo. Desuden kan rigtig meget laves hjemme, foran fjernsynet, når ungerne er lagt i seng. Køb f.eks en hulahop ring, de er sjove og effektive, og man kan sagtens følge med i medical nights imens;)

Mange siger: jamen så er jeg så træt og udkørt at jeg ikke orker det!

Fuld forståeligt, det er der vist ingen der kan modsige.............men igen, det er et valg DU tager for dig selv og motion giver så meget fysisk og psykisk overskud, at det er det hele værd. Det jo ikke for sjovt at man bruger motion som behandling, mod psykiske lidelser som f.eks depression. Det virker sgu!

Husk det er dig der styrer hånden, der kører op til munden og det er også dig, der styrer kroppen du kaster ned i sofaen........valget er dig, hvad vælger du???

...........Har du ikke tid til motion nu, 

skal du afsætte tid til sygdom senere........

Edward Stanley