Tabu.....

”I dagligsproget har Tabu nærmest fået betydningen "det, vi ikke taler om", gerne emner som alkoholisme, hustruvold, sexvaner osv, eller fordi at det vil rippe op i en dårlig oplevelse, en eller flere, prøver at glemme. Man kan sige, at man udviser hensyntagen overfor en eller flere, ved ikke at tale om "det" der er tabu.”............ Fra da.wikipedia.org

Herind under ligger også incest og seksuelt misbrug, et kæmpe tabu, især for offeret.

Det er jo helt forkert! Min holdning er, at det ALDRIG skal ties ihjel og den eneste måde offeret får det bedre på, er jo netop ved at blive ved med at snakke om det, indtil det fylder mindre og mindre.

Der skal sgu ikke være nogen hensynsstagen, til hverken krænkeren eller andre der har haft viden. Den rettighed har de mistet for længst i mine øjne!

At mange vælger at holde mund om overgreb, skyldes jo oftest skammen og skylden, som fylder det meste. Samt, hvis det er en krænker følelsesmæssigt, tæt på, så kommer den der loyale hensynsstagen. Man elsker jo sine familie uanset hvad............eller gør man??

Jeg var nok lidt af en rebel og jeg har aldrig været i tvivl om, hvem der bar skylden af min dårlige barndom og det var i hvert fald ikke mig! Helt fra ganske lille, vidste jeg at det var helt forkert og jeg lovede mig selv at det aldrig skulle forblive nogen hemmelighed.

Desværre er det sådan med hemmeligheder, at det ikke er alle der tror på dem, når man fortæller dem. Og første gang jeg fortalte min mor det, var reaktionen også bare, at jeg var fuld af løgn.

Det var nok det hårdeste slag, jeg glemmer det aldrig. I min lille naive barnehjerne, skulle en mor jo tro på en og beskytte en. Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at det ville have været en umulig opgave for min mor. Med hendes egen baggrund havde hun ikke ressourcerne og overskuddet til at se sandheden i øjnene. Det tog mig mange år at acceptere, mange flere end at acceptere det min far havde gjort, for han var jo bare et fuld fjols!

Hvis man skal leve og ikke bare overleve, er man nødt til at være egoistisk. Man er nødt til at tage nogle hårde valg, vælge fra og vælge til.

Jeg har ikke rigtig noget forhold til min mor i dag og det har jeg det sådan set fint med. I mange år så jeg hende slet ikke, fordi jeg ikke kunne holde det ud. Det var et godt valg for mig og jeg har aldrig fortrudt det. Kan godt være nogen siger blod er tykkere end vand, men dælme ikke for enhver pris.

Jeg har et fint forhold til mine søskende og af hensyn til dem og deres børn, som jo er ganske uskyldige i alt det her, så vil jeg ikke komme nærmere ind på dem, på noget tidspunkt. Vi er 4 søskende, kun 3 tilbage, som trods opvækst i samme hus, har haft 3 forskellige opfattelser og oplevelser i vores familie. Ingen af os 3 sidste, har samme far, måske forklaringen ligger der.

Min storebror, Henrik, tog sit eget liv som 15 årig, meget tragisk og trist, det skærer stadig i mit hjerte, når jeg tænker på de ting han måtte gennemgå:(

Henrik og jeg havde samme far, så vi var også tit på weekend sammen og det skabte selvfølgelig et tættere forhold end til mine andre søskende, altså da vi var mindre.

Ham og jeg snakkede tit om, at vi ville sladre til ”nogen”, om hvad der skete i vores liv. Vi ville kontakte ekstra bladet, vi ville sætte plakater op, vi ville i hvert fald ikke holde mund om det. Men det blev selvfølgelig aldrig til noget og pludselig var han væk.

Jeg har i alle årene lovet mig selv ikke at holde kæft! Selvom det har haft store konsekvenser for mig, så har jeg stået ved det og jeg har talt om det, som jeg havde behov for!

Gu skal det ej være tabu! Mange børn i dag oplever præcis det samme, nok mere end vi overhovedet er klar over. Selve overgrebet er så krænkende og ødelæggende, men det er intet imod tiden bagefter, hvor man må gå med det hele inden i sig selv og være verdens mest ensomme person. Følgevirkningerne er så ødelæggende, at rigtig mange aldrig får et ordentligt voksenliv.

Mange ender i prostitution, stoffer, alkohol, depression, overspisning, anoreksi og mange andre grimme ting. Fordi det er Tabu og der er den der usynlige hensynsstagen til sin familie.

Det skal ikke være tabu!! Det skal ud, det skal snakkes om, det skal vendes, det skal drejes. Skammen og skylden skal flyttes det rigtige sted hen og væk fra offeret. Der skal være meget mere forståelse for følgevirkningerne og sættes ind med hjælp, således at man kan få et ordentlig liv.

Det skal ikke handle om overlevelse, men om at leve! Alle har ret til et godt liv!

Så nej, jeg holder ikke kæft og ja, jeg betaler gerne prisen for det, det kan umuligt blive dyrere end det jeg allerede har betalt!