bagrund

Sidevisninger i alt

onsdag den 21. marts 2012

Følgevirkningerne efter......

Jeg har skrevet en del om de følgevirkninger der kan være, i forbindelse med incest. Dog har jeg haft mest fokus på overspisning (BED), som har været et af mine største problemer.

Men følgevirkninger er mange flere og forskellige. Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, kommer meget godt rundt omkring dem: http://www.lmso.dk/foelgevirkningr.htm

Som man kan se, kan skaderne være katastrofale store og ødelæggende. Det kan være næsten umuligt at få et ordentlig voksenliv og rigtigt svært at finde vej ud af mørket. Derfor er det så vigtigt med åbenhed, at det ikke skal være et tabu at rende rundt med det i bagagen. At man uden at blive dømt, eller kigget skævt til, kan være åben om ens traumer, således at de kan komme ud og blive bearbejdet.

Jeg lærte hurtigt, at det ikke alle der kan tåle at høre om det og det er fair nok, det kan man ikke forvente. Men der er masser der kan og vil, lægge øre til. Det er super vigtigt at man som ven, kæreste, familie eller andet, ikke tror at man kan redde den krænkede, eller skal lege terapeut. Det er alt for stor en mundfuld og kræver professionelle, med erfaring inden for området. Men man kan i den grad, man magter det, vise at det er ok, at snakke om og at man godt kan tåle at der bliver talt om det.
Samtidig skal man som pårørende også passe på sig selv og sige fra, hvis man ikke magter at høre mere. Det er en fin balance, som kræver stor øvelse. Stil aldrig "hvorfor" spørgsmål, det skubber bare yderligere til skammen og skylden. Lad vær med at omklamre den krænkede med medlidenhed, det har han/hun ikke brug for. Men forståelse, accept, et lyttende øre og en skulder at græde ved, er alt der skal til.

Vi er ikke syge mennesker, vi smitter ikke. Vi har ikke brug for fordømmelse, vi er mennesker lige som dig. 
Vi har ikke selv valgt vores barndom og de traumer det måtte føre med sig. Vi er ikke tabere, men vindere, for vi har overlevet ting, som ligger langt ud over andres fatteevne. 
Vi er ikke svage, men super stærke, for trods meget modgang, er vi her stadig! 
Du kan ikke redde os, det skal vi selv, men du kan stå ved vores side, være vores ven og støtte os.


2 kommentarer:

  1. får mange tanker...
    Dejligt at du så åbent skriver om noget der er så svært... svært at sige til andre..
    svært at sige fra overfor..
    svært at dele, uden følelser for modtageren også - det er den erfaring jeg har gjort mig

    Helena

    SvarSlet
  2. Det er nemlig svært, især fordi der er så meget tabu omkring det og man ikke aner hvordan folk vil modtage det.

    Men med åbenhed kan vi måske få løsnet op for det og det er min drøm med denne blog:)

    SvarSlet